Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen tager imod på sit kontor, dagen efter den politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne er landet. Samme morgen har han haft lejlighed til at drøfte aftalen med den øvrige universitetsledelse.

”Der er ingen i ledelsen, der ligefrem har hænderne over hovedet i jubel over denne reform, men der er en anerkendelse af, at den er endt et andet og meget bedre sted end udgangspunktet,” siger Brian Bech Nielsen.

”Det startede ud som et meget voldsomt og omkalfatrende indgreb i sektoren, hvor op mod 50 procent af alle kandidatuddannelser skulle ende som korte uddannelser eller erhvervskandidater. Det er virkelig meget! Så jeg er godt tilfreds med, at det med de 10 procent er endt med at være en betydelig lavere procentdel af uddannelserne, der skal være korte,” siger rektor, der dog understreger, at det ikke bliver nogen ”walkover” at udpege de 10 procent.

AFTALE OM REFORM AF UNIVERSITETSUDDANNELSER ER EN REALITET: HVER TIENDE KANDIDATUDDANNELSE SKAL FORKORTES

Fortsat mange ubekendte

Der er fortsat mange ubekendte, som dels skal afklares i det tillægsforlig til aftalen, der følger efter sommerferien, dels i det kandidatudvalg, som i oktober 2024 skal komme med sine anbefalinger til, hvordan aftalen konkret skal udmøntes. Herunder, hvilke uddannelser der skal skæres ned til etårige kandidatuddannelser eller omlægges til erhvervsrettede uddannelser.

Aftalen nævner, at omfanget af de nye kandidatuddannelser – både de korte kandidater og de erhvervsrettede kandidater – kan variere væsentligt på tværs af hovedområder. Og at der skal tages særlige hensyn til de uddannelser, som uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser.

Hvad angår dimensioneringen på otte procent af bacheloroptaget, skal der tages hensyn til dimittendledighed og efterspørgslen fra erhvervslivet, men også til små fag, forskningsmiljøer og arbejdsdelingen på tværs af landet. Endelig skal den målrettes, så potentialet for, at kommende studerende søger mod en velfærdsuddannelse, øges.

Bedst, at sektoren selv foretager prioriteringerne

Kandidatudvalget skal blandt andet bestå af repræsentanter for universiteterne, som dermed selv kan risikere at komme til at svinge kniven over egne uddannelser ud fra de politisk udstukne rammer. Til det siger rektor:

”Personligt mener jeg, det er bedst, at det er dem, der ved mest om sektoren, som foretager prioriteringen. Og det er vanskeligt at påstå, at nogen ved mere om substansen, end vi gør. Men det bliver ikke en nem opgave og heller ikke en opgave, hvor man bliver populær blandt de fagområder, der kommer i spil.”

Konkret, hvilke områder der kan komme i spil, vil han ikke begynde at gætte på.

”Det er en åben spilleplade, som snævres ind enten i tillægsforliget eller efterfølgende i kandidatudvalget. Jeg kan ikke sige, hvor den debat ender.”

Rektor er bevidst om, at den kommende prioritering kan gå hen at blive grim, hvis enkelte universiteter eller fakulteter spilles ud mod hinanden i forsøget på at beskytte deres respektive fagområder.

”Der er betydelige interessemodsætninger, men jeg opfordrer til, at universiteterne og vi selv internt står sammen, hvilket også er lykkedes os indtil nu i denne proces. Så det håber jeg, vi også evner at gøre fremadrettet,” siger rektor og tilføjer:

”Det er aldrig en god løsning, at én slipper fuldstændigt uberørt, mens de andre skal bære en meget tung byrde. Vi er nødt til at vise forståelse for hinanden og være fair.”

Hvor meget skal studerende og medarbejdere inddrages i processen?

”Det er svært at sige på nuværende tidspunkt. Nogle beslutninger er svære at inddrage i; vi kan for eksempel ikke lægge det ud til folkeafstemning på universitetet at beslutte, hvilke uddannelser der skal omlægges. Men vi vil selvfølgelig lytte nøje, indhente synspunkter og inddrage fakulteterne og institutterne. Vi har som ledelse ikke nogen skuffeplan på nuværende tidspunkt, det er helt åbent, og vi ved som sagt heller ikke, hvor meget der bliver besluttet i den videre politiske proces eller i kandidatudvalget."

Faldlemmen

Aftalen, som nu er landet, pålægger universiteterne at omlægge 10 procent af kandidatuddannelserne til etårige kandidater, mens 20 procent af kandidaterne skal omlægges enten til erhvervskandidater eller til erhvervsrettede kandidater med et virksomhedsforløb – dog i en trinvis indfasning i perioden 2028-2032. Når universiteterne ikke op på de 20 procent, vil de skulle gøre yderligere kandidatuddannelser etårige.

For at sætte tallet i perspektiv kan det nævnes, at andelen af studerende, der sidste år blev optaget på en af AU’s fem erhvervskandidater, var under 2 procent af det samlede kandidatoptag.

Vurderer du på den baggrund, at det er realistisk at nå de 20 procent, eller er der risiko for, at flere uddannelser må forkortes?

”Det bliver en stor opgave, men jeg anser den for at være realiserbar, fordi der ikke blot er tale om de erhvervskandidater, vi udbyder nu. Det følger af aftalen, at vi kan udbyde en mere fleksibel uddannelsesvariant i form af den såkaldte erhvervsrettede kandidatuddannelse med et virksomhedsforløb. Og vi har på AU allerede mange uddannelser, hvor studerende på forskellig vis samarbejder med virksomheder om specialer eller projekter. Dog er der den væsentlige forskel, at virksomhederne i de nye uddannelser skal betale for projektforløbet, hvilket gør os afhængige af et positivt medspil fra både det offentlige og det private erhvervsliv,” siger rektor.

Han tilføjer, at koblingen mellem antal studerende på erhvervsrettede og etårige kandidatuddannelser er et af de elementer, han gerne ville have haft fjernet fra den endelige aftale.  

”Det er det element i aftalen, vi kalder ’faldlemmen’.”

Dimensionering – på universiteternes foranledning

Et andet centralt element i aftalen er en dimensionering, som pålægger universiteterne at skære 8 procent af optaget på bacheloruddannelserne. Et element, som ikke var en del af regeringens oprindelige udspil, men som er noget, universiteterne selv har bragt ind i forhandlingerne, da de valgte at fremlægge deres eget reformudspil som alternativ til regeringens.

Hvad var jeres hensigt med det indspil i forhandlingerne?

”Ja, dimensionering er ikke et værktøj, vi normalt ynder at ty til. Men vi vurderede, at den politiske bevæggrund bag reformen er båret af et ønske om øget arbejdsudbud og et provenu, som man har villet investere i uddannelsessektoren bredt. Dimensionering leverer begge dele, og derfor bragte vi det instrument i spil i vores forsøg på at få antallet af etårige uddannelser bragt så langt ned som overhovedet muligt for at beskytte den overordnede kvalitet af vores uddannelser,” forklarer Brian Bech Nielsen.

MENS VI VENTER PÅ KANDIDATREFORMEN: DANSKE UNIVERSITETER MED REFORMUDSPIL, VISMÆND ANBEFALER IGEN FORSØGSORDNING, OG DE RADIKALE VIL STARTE FORFRA

Universiteterne havde i læsningen af det politiske udspil desuden fået på fornemmelsen, at en dimensionering alligevel ville kunne komme på tale på kort sigt, fortæller rektor videre.

”Og så foretrak vi at få den med ind på forhandlingsbordet med det samme. Endelig har vi som samfundsaktør blik for, at en dimensionering af bacheloruddannelserne vil kunne påvirke rekrutteringen til andre typer videregående uddannelser positivt.”

Reform på reform

Et lavere optag kan mærkes på universiteternes budget – det samme gælder for de kortere kandidatuddannelser. Omvendt tilføres universiteterne med aftalen et øget taxametertilskud møntet på at hæve kvaliteten i de nye uddannelser. Derudover gøres taxameterløftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser permanent fra 2025.

Brian Bech Nielsen har endnu ikke haft lejlighed til at gå i dybden med de økonomiske aspekter af aftalen, men siger dog, at det ikke har været økonomien i aftalen, der har givet anledning til de største bekymringer. Det har klart været udsigten til korte kandidatuddannelser.  

”Nu håber jeg, at politikernes lyst til nærmest rituelt at komme med en ny reform hvert år er ved at være stillet. Og at man forstår, at nu skal universitetssektoren have ro,” slutter han med henvisning til, at det kun er et år siden, at universiteterne med udflytningsreformen blev påbudt at udflytte eller nedlægge studiepladser.

Korrekturlæst af Charlotte Boel