Regeringen vil omlægge halvdelen af SU’en til lån

En stor del af finansieringen af regeringens 2025-plan skal hentes på SU-besparelser. Regeringen vil skære SU-stipendierne fra 5100 til 4300 kroner om måneden og give studerende mulighed for at låne mere i stedet. På pressemødet i går kaldte uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs milliardbesparelserne på SU'en 'fair' og årlige studielån på 50.000 kroner for 'en god investering'.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs fremlagde i går regeringens 2025-plan, der lægger op til SU-besparelser på 3,3 milliarder kroner. Foto: Lea Laursen Pasgaard

At Danmark bruger lige så mange penge på at udbetale SU til de studerende som på selve uddannelserne er en skæv prioritering. Sådan lød budskabet fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), da hun på et pressemøde i går eftermiddag præsenterede regeringens forslag til et nyt SU-system.

Som en del af sin 2025-plan foreslår regeringen at spare 3,3 milliarder kroner på SU’en. Det skal ske ved at omlægge halvdelen af SU’en til lån og fjerne det sjette SU-år, så man som studerende udelukkende kan få SU i den tid, ens uddannelse er normeret til, typisk fem år. Til gengæld vil regeringen hæve beskæftigelsesfradraget, så studerende får mulighed for at tjene op mod 1.000 kroner mere om måneden ved siden af studierne.

Minister kalder milliardbesparelser 'fair'

Ulla Tørnæs blev på pressemødet spurgt, om hun ser regeringens planer om at spare 3,3 milliarder på SU’en som en forringelse eller en forbedring af det danske SU-system. Til det svarede hun:

”Det er et mere robust SU-system, som forhåbentlig bidrager til at sikre, at vi ikke er en magnet for udenlandske studerende, som kommer til landet for at få en gratis uddannelse og dermed også kunne oppebære SU.”

Ulla Tørnæs pointerede, at Danmark i dag har verdens mest generøse SU-system, og at det efter omlægningen stadig vil være et meget generøst SU-system sammenlignet med resten af Norden, hvor SU’en i dag er lavere end i Danmark. 

”Jeg synes, det er en fair omlægning og et fair SU-system, som giver rigtig god mening for det danske samfund,” sagde ministeren.


Kilde: Et stærkere Danmark - Et mere robust SU-system

Regeringens forslag til et nyt SU-system:

1: Lige dele stipendium og lån – et SU-system, der tilnærmer sig de øvrige nordiske lande.

2. Mulighed for et rentefrit lån under uddannelsen.

3. Forhøjet fribeløb, så studerende ved siden af studierne kan tjene op mod 1.000 kroner mere om måneden end i dag.

4. Begrænsning af SU til normeret studietid.

5. Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til tre år efter afsluttet uddannelse.

6. Den nuværende regulering af SU’en videreføres.

Ændringerne i SU’en skal gælde for studerende, der starter på en uddannelse fra medio 2019.

Kilde: Regeringens SU-forslag fra helhedsplanen for 2025

Regeringens pejlemærker for uddannelsesområdet: 


1. Bedre match mellem uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer.

2. En veluddannet arbejdsstyrke med flere år på arbejdsmarkedet. 

3. Nyuddannede skal hurtigt i job. 

4. Højere kvalitet og læringsudbytte på uddannelserne.

5. Bedre adgang til gode uddannelser i alle regioner.

Kilde: Regeringens SU-forslag fra helhedsplanen for 2025

Samme levegrundlag som i dag - hvis du gældsætter dig

I sin plan om et såkaldt ”mere robust SU-system” lægger regeringen op til at, at SU-stipendiet fremover skal være 20 procent mindre, end det er i dag. Det betyder, at en udeboende studerende fremover kun får udbetalt 4.300 kroner i SU-stipendium om måneden i stedet for de 5.100 kroner, studerende får udbetalt i dag. Samtidig får studerende fremover mulighed for at låne op mod 4.300 kroner om måneden i stedet for de 3.000 kroner, man kan låne i dag. Studerende har dermed mulighed for at opretholde samme levegrundlag i dag, men det kræver altså, at man som studerende gældsætter sig.

Minister om lån: Uddannelse er en investering

Direkte adspurgt, om hun mener, det er ønskværdigt, at de danske unge gældsætter sig, svarede Ulla Tørnæs på pressemødet:

”Jeg synes, det er helt rimelig model, vi lægger frem. Det, man skal huske på, er, at når man tager en uddannelse, er det en investering. Det er en investering for samfundet og for den enkelte, som bruger tid og ressourcer på at gennemføre en videregående uddannelse.”  

Hvis de studerende vælger at optage fuldt lån, løber det op i en gæld på omkring 50.000 kroner om året. Ministeren svarede ikke direkte på, om hun vil opfordre de unge til at gældsætte sig:

”Nu kan man lave mange regnestykker. Små 50.000 om året kan ende med at blive en rigtig, rigtig god investering for den enkelte, hvis man har udsigt til et langt arbejdsliv med en god lønindtægt.”

Fri og lige adgang til uddannelse

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokraterne, var i går hurtigt ude med kritik af regeringens SU-forslag. På sin facebookside skrev hun blandt andet:

"Regeringen gør op med fri og lige adgang til uddannelse. Det er vi imod."

Heller ikke SF-formand Pia Olsen Dyhr var begejstret for planen. På sin profil skrev hun:

"Et kæmpe generationstyveri må Regeringens plan kaldes! Regeringen rammer bl.a. ALLE uddannelserne hårdt med en lavere SU og mere lån. Det er knægten, der med nød og næppe er overtalt til at starte på en erhvervsuddannelse. Det er den 27-årige kvinde, der har fundet ud af, at nu skal hun have en uddannelse som voksen. Og det er det generelle uddannelsessystem. Det er komplet gak! Det er skadeligt for den sociale mobilitet. Det er skadeligt for Danmark, da vi lever af den viden vores unge har - vores råstof er dem!"

Den kritik køber Ulla Tørnæs ikke. På pressemødet nævnte hun flere gange, at det afgørende for hende er, at danske studerende har fri og lige adgang til uddannelse. Og det mener hun fortsat, at danske unge vil have, hvis regeringens plan om et nyt SU-system bliver gennemført.

”Fri på den måde, at det er gratis at tage en videregående uddannelse i dag, og lige, fordi der er lige betingelser for at blive optaget på en videregående uddannelse,” forklarede ministeren.

Tørnæs afviser social slagside

Ulla Tørnæs køber ikke kritikken fra blandt andet Socialdemokraterne om, at planen er et opgør med det danske SU-system, eller at den nye model vil have en social slagside.

”Det er der ikke noget som helst forskningsmæssigt belæg for at mene. Jeg hæfter mig ved, at anerkendte økonomer i den seneste tid har understreget, at der ikke er noget, der antyder eller påviser, at lige præcis den måde, vi har tilrettelagt vores SU på, er det, der bidrager til den sociale mobilitet. Det sagde Nina Smith (økonomiprofessor ved AU, red.) forleden, og Carsten Koch (økonom, tidligere S-minister og nuværende formand for Beskæftigelsesrådet, red.) har været ude med det. Også andre anerkendte økonomer har peget på det samme,” sagde ministeren.

Studerende frygter frafald - ministeren gør ikke

Danske Studerendes Fællesråd frygter, at regeringens SU-model vil øge de studerendes frafald, men den bekymring afviste Ulla Tørnæs også. Hun slog fast, at regeringen vil gøre alt, hvad den kan, for at nedbringe frafaldet på de videregående uddannelser. I dag dropper op mod hver sjette studerende ud af sin uddannelse. Og i Uddannelses- og Forskningsministeriet har man sat en analyse i gang, som skal finde frem til årsagen til frafaldet. Ifølge Ulla Tørnæs er der dog ikke noget, der tyder på, at SU’en er årsagen.

”Der er ikke noget som helst, der tyder på, at det her på nogen måde er afgørende for frafaldet i vores uddannelser. Der er ikke lavet nogen undersøgelser eller forskning omkring det her. Bortset fra analyser på SU-reformen tilbage i 1988, hvor man øgede SU-rammen med 60 procent. Der kunne man se, det havde betydning for visse samfundsgruppers gennemførelse af et videregående studie, men der er ikke noget som helst af nyere dato, der viser, at det er afgørende for gennemførelsen.”

Tørnæs afviser løftebrud

Selvom statsministeren tilbage i juni udtalte, at regeringen ikke havde nogen aktuelle forslag om at lave SU-systemet om, mener hverken Lars Løkke Rasmussen eller Ulla Tørnæs, at regeringen med sit forslag om at ændre SU-systemet begår løftebrud.

”Det, der blev sagt, var, at der ikke var nogen plan om at ændre SU-systemet. Det var der heller ikke sidste år. Den plan har vi udarbejdet de seneste måneder,” sagde Ulla Tørnæs.

”Som statsministeren sagde på sit pressemøde tidligere i dag (tirsdag, red.), kan det umuligt være sådan, at al udvikling stopper ved valgkampen. Og at det, der blev sagt dengang, nu er støbt i cement.”

Regeringens forslag til SU-ændringer

 

 Nuværende regler

Regeringens forslag

 SU-stipendium efter skat

 5.100 kroner

 4.300 kroner

 Muligt SU-lån
 (ikke skattepligtigt)

 3.000 kroner

 4.300 kroner

 Fribeløb efter skat
(grænsen for, hvor meget du må tjene ved siden af SU'en)

 7.200 kroner

 7.800 kroner

 Samlet potentiel  indkomst efter skat

 15.300 kroner

 16.500 kroner