Regeringsparti vil lukke stillerum, og SDU har lukket sit midlertidigt – AU har fire og åbner snart endnu et
Mens SDU har lukket sit såkaldte fordybelsesrum midlertidigt, og flere af KU's stillerum har været kritiseret for kønsopdeling, debatteres det på Christiansborg, hvorvidt fordybelsesrum, bederum eller stillerum hører til på universiteter. AU har fire stillerum og åbner snart et nyt.
Refleksionsum. Stillerum. Retræterum. Fordybelsesrum. Bederum. Lokalerne, som kan give plads til fordybelse af mere eksistentiel end faglig karakter, har mange navne på landets universiteter. Men fælles for dem er, at de øjeblikket er til debat, ikke mindst på Christiansborg, efter at Kommissionen for den glemte kvindekamp tidligere på året offentliggjorde sine anbefalinger.
Halvdelen af kommissionens ti medlemmer mener, at regeringen skal undersøge, om det er muligt at forbyde, at ”offentlige uddannelsesinstitutioner stiller lokaler til rådighed for religionsudøvelse, herunder forkyndelse og bøn.”
Otte ud af ti af kommissionens medlemmer mener desuden, at regeringen bør tage initiativ til ved lov at indføre regler, der sikrer, at refleksionsrummene – som kommissionen kalder dem – inviterer til alle ”uanset køn, etnicitet og religion, og at alle har mulighed for at anvende rummene på lige vilkår.” Kommissionen påpeger, at der har været flere offentligt omtalte eksempler på, at rummene har været anvendt til at praktisere kønsadskilte, religiøse aktiviteter.
Syddansk Universitet har 19. februar lukket sit fordybelsesrum midlertidigt. SDU reagerede på, at rummet var blevet indrettet med effekter, der gør, at det ikke fremstod neutralt for alle studerende og ansatte, lød det fra SDU i en pressemeddelelse.
I april sidste år var det et stillerum i Panumbygningen på Københavns Universitet, der var i vælten. En anonym studerende havde dokumenteret, hvordan rummet var delt op af en skillevæg, så mænd og kvinder kunne bede hver for sig. Daværende KU-rektor Henrik C. Wegener forklarede til Berlingske, at det var imod universitetets principper. I september 2024 kom en video frem fra KU’s stillerum ved Det Juridiske Fakultet, hvor den muslimske studenterforening MSA City Campus forklarer, at man har et bederum, og at der er en vigtig regel: ”Når der står 'optaget' er der kun søstre derinde. Hvis den er halvt optaget og halvt ledig, er der brødre derinde.”
Fire stillerum på AU – snart fem
AU har for nyligt lavet en kortlægning af antallet af stillerum på universitetet på foranledning af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som var blevet spurgt til antallet af stillerum på landets uddannelsesinstitutioner af Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget.
Juridisk chef på AU, Steen Dahl Pedersen, oplyser, at den nylige kortlægning blev sat i gang af Universitetsledelsen og er blevet fremlagt for AU’s bestyrelse. På mindst tre møder i Universitetsledelsen har stillerummene været drøftet, viser referater fra møder i februar og marts i år.
Aarhus Universitet har ifølge kortlægningen tre nuværende stillerum. Et i Studenternes Hus på Nordre Ringgade, hvor også studenterpræsterne sidder. Et på Health, bygning 1264 på Bartholins Allé. Og et på DPU på Campus Emdrup. Da Forskningsministeriet i 2017 lavede en lignende opgørelse over antallet af stillerum på landets uddannelsesinstitutioner, oplyste AU, at det havde ét stillerum.
AU har endnu et stillerum på vej på Katrinebjerg på Jens Baggesens Vej, og derfor har universitetet til ministeriet oplyst, at det har fire stillerum. Det viser sig dog, at AU også har et stillerum på Navitas på Inge Lehmanns Gade. ”Stillerum for AU-studerende. Må bruges til kort tids brug,” står der på døren til rummet, som ligger på tredje sal i bygningen. Muslimsk Studenterunion Aarhus (MSUA) har i december 2024 lagt et billede af beskeden på døren på sin Instagram-profil og skriver:
”Glædelig nyhed! Alhamdulillah (takket være Gud, red.), der er nu blevet etableret et bederum på Navitas,” skriver MSUA.
Det kommende stillerum på Katrinebjerg kommer ifølge Omnibus’ oplysninger til at ligge i kælderen i en bygning, hvor Institut for Mekanik og Produktion har undervisningslokaler, og forventes at åbne i april.
Rektor: ”Der må ikke forekomme social kontrol”
I et skriftligt svar forholder AU-rektor Brian Bech Nielsen sig til stillerummene på AU.
”For nogle studerende er rummene vigtige for deres trivsel på universitetet. Stillerum imødekommer et behov for at tage en pause et sted, hvor der er ro. Brugerne af rummene kan fordybe sig, meditere eller bede en personlig bøn. Rummene er åbne for alle, og de bruges på tværs af religiøs overbevisning. Rummene er neutrale i deres indretning, og de må ikke anvendes til forkyndelse. Ligeledes må der ikke forekomme social kontrol i forbindelse med anvendelsen af rummene. Personlige ejendele – for eksempel af religiøs karakter – må ikke efterlades i rummet efter brug, men skal tages med, når man forlader det. Rummene skal tjekkes med regelmæssige mellemrum, og eventuelle efterladte ting fjernes,” udtaler Brian Bech Nielsen.
Chefjurist på AU: ”Det skal være åbent for alle”
Juridisk chef Steen Dahl Pedersen har haft til opgave at fortælle ledelsen, hvad rammerne er for et stillerum på et universitet, forklarer han.
”Man må i begrænset omfang stille rum til rådighed for studerende, hvis det har relation til deres gang på universitetet, siger reglerne. Det er hjemlen til at have stillerum. Rammerne er, at det skal være åbent for alle. Kønsopdeling må ikke finde sted. Der skal ikke diskrimineres. Og de skal være indrettet neutralt. Man må tænke, sidde, bede en bøn. Vi skal ikke støtte konkrete religiøse handlinger, det er ikke et universitetsformål. Men det kan godt være at lave et rum for studerende til at fordybe sig i noget andet end deres bøger,” siger Steen Dahl Pedersen.
AU har ikke modtaget nogen klager over, hvordan rummene er blevet brugt, forklarer Steen Dahl Pedersen.
”Så snart man kan se, det indrettes i en bestemt retning, skal man sige nej”
AU har tilsyneladende ikke problemer med at holde sine stillerum neutrale. Hverken rummene hos Navitas, Studenternes Hus eller Health bærer præg af nogen religiøs retning, da Omnibus lægger vejen forbi. Studenterpræst Jens Munk betoner vigtigheden af, at stillerummene netop er neutrale. Han har selv kontor lige ved siden af stillerummet i Studenternes Hus og har været med til at indrette rummet. Da han overtog det, havde det et mere kristent udtryk, men han valgte at gøre det neutralt, så alle kan bruge det, forklarer han.
”Problemet på KU var, at det blev indtaget. Det var kønsopdelt og med bedetæpper. Så går man jo ikke derind. Det er vigtigt, det holdes neutralt. Vi har slet ikke de problemer på AU,” siger Jens Munk og fortsætter:
”Så snart man kan se, det indrettes i en bestemt retning, skal man sige nej. For nogle år siden var der en muslimsk studerende, som lod sit tæppe ligge i stillerummet. Jeg sagde med det samme, at den studerende skulle tage det med sig. Man skal være tydelig på, hvad det rum er, og hvad det skal bruges til. At det er neutralt, og at folk tager det med sig, de kommer med. Det er nemt at sige til folk,” siger han.
De studerende bruger stillerummet i Studenternes Hus forskelligt, forklarer Jens Munk. Nogle studerende går derind inden en eksamen for at finde ro, for eksempel nogle, der kæmper med social angst. Han står selv for meditation i rummet om mandagen. Også enkelte muslimske studerende bruger det til at bede.
”Vi kan ikke forstå debatten, for vi har aldrig haft problemer. Det er rigtig fint med et rum, hvor to muslimske piger, to hinduister, nogle, der vil sidde i stilhed, og nogle, der vil meditere, kan mødes. Det bliver et ideal på at leve i samhørighed. Ateister og religiøse mødes i rummet. Det synes jeg hellere, man skal arbejde for. Det duer ikke at forbyde det. At folk bliver bange for hinanden,” siger Jens Munk.
AU-professor i kommissionen vil ikke have statslige regler
Lene Kühle er professor i religionssociologi på Aarhus Universitet og er et af de ti medlemmer af Kommissionen for den glemte kvindekamp. Hun ønsker ikke at forbyde stillerum, og sammen med Özlem Cekic er hun den eneste, der ikke går ind for, at regeringen bør indføre regler for stillerummene på de danske universiteter.
”Jeg tilhørte den gruppe, som ikke vil lovgive om det, men overlade det til universiteterne selv, om de vil have sådan nogle rum og hvordan. Men jeg er med på at gøre universiteterne opmærksomme på, at de har et ansvar for, at det, der foregår, ikke er problematisk,” siger Lene Kühle.
Hvad er det, der kan være problematisk?
”Kommissionens titel er Kommissionen for den glemte kvindekamp, og det, som kommissoriet har fokus på, er, hvordan æresrelateret social kontrol forebygges. Nogle mener, det kan forekomme med de her stillerum, og det bør universitetet derfor tage et ansvar for ikke forekommer.”
Er social kontrol et problem i forhold til disse rum?
”Det er jo et godt spørgsmål. Overordnet set tænker jeg ikke, at det er det. Men jeg vil ikke helt afvise, at det kan være et problem enkelte steder,” siger Lene Kühle.
Professoren er konkret imod forbud på området, fordi det er for vidtgående, og hun er blandt andet imod retningslinjer, fordi rummene ifølge hende er bredere end blot bederum, som hun antyder, at otte af kommissionsmedlemmerne lægger mest vægt på. Stillerummene på AU bruges til ”alt muligt,” vurderer Lene Kühle, og derfor vil regler ramme meget bredt. Her henviser hun til sin forskning, hvor hun sammen med danske, svenske og norske kollegaer har sammenlignet stillerummet i Studenternes Hus med stillerum på et norsk og et svensk universitet. Hver især blev de brugt meget forskelligt. Derfor er området for komplekst at lave overordnede regler for, mener Lene Kühle. Hun forstår dog godt de otte medlemmers position, forklarer hun.
Lene Kühle anerkender, at der er eksempler fra Københavns Universitet på kønsopdelte stillerum, og at det kan være problematisk både i forhold til ”rummenes formålsbeskrivelser og universitetets målsætninger”.
”Det er derfor, det kan være relevant at diskutere og relevant at sige til universiteterne, at de skal holde øje med det. Den størrelse, som problemet har indtil videre, mener jeg godt, universiteterne selv kan håndtere. Det bliver ikke nemmere med et eksternt tilsyn, som skal holde øje med det,” siger hun.
Regeringsparti klar til at indføre et forbud
Regeringspartiet Venstre ønsker et forbud mod stillerum. Det oplyste partiets udlændinge- og integrationsordfører Hans Andersen i februar. Her forklarede han til DR, at rummene ”i praksis er kønsopdelte bederum”. Moderaterne, der også sidder i regering, ønsker ikke et forbud. Det sidste regeringsparti, Socialdemokratiet, mener, det kræver mere forarbejde og undersøgelse, inden partiet vil gå ind for et forbud. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er dog ikke tilhænger af rummene, har han forklaret, mens udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad (S) har bakket op om lukningen af rummet på SDU og udtalt, at ”vi er ikke bange for at lukke ned for rummene”.
Tirsdag 11. marts fremlægger kommissionen sin rapport for Udlændinge- og Integrationsudvalget i Folketinget. I kommissionens anbefalinger uddybes det, hvorfor flertallet går ind for regler på området.
”Et flertal i kommissionen er enige om, at der er behov for at indføre tiltag i forhold til refleksionsrum og lignende, da den praktiske anvendelse af disse rum i visse tilfælde strider mod grundlæggende principper om lighed mellem kønnene og kan medvirke til at skabe et kollektivt pres om en bestemt anvendelse af rummene. Dette pres kan fungere som redskab til æresrelateret social kontrol, hvor især kvinderne kan blive pålagt restriktioner, der underminerer deres frihed og selvbestemmelse,” skriver kommissionen.
Flertallet går ind for, at der efterfølgende føres tilsyn med, at uddannelsesinstitutionerne overholder de forpligtelser, der sættes op.
Muslimske studenterforeninger: ”Symbolpolitik på bekostning af muslimske studerende”
Flere studenterforeninger med muslimsk baggrund er de seneste uger gået ind i debatten om stillerummene. Syv af dem, MSUA AU, SSO Odense, MENAPT SDU, MSA City Campus KU, MSA Søndre Campus KU, MSA DTU og SSO København, har for eksempel taget ”klart afstand fra SDU’s nedlukning af fordybelsesrum” i et Instagram-opslag.
”Beslutningen, der falder midt i en tid, hvor fordybelsesrum på universiteter er på den politiske dagsorden, kan kun forstås som en billigelse af Venstres forslag om et generelt forbud. Vi kræver, at SDU trækker deres uberettigede beslutning tilbage og i stedet indgår i dialog med brugerne af rummet, for at styrke studie- og arbejdsmiljøet på universitetet. Indtil da, opfordrer vi alle studerende og ansatte - og repræsentanter - til at ytre deres utilfredshed med denne uberettigede beslutning via de relevante fora på universitetet,” skriver foreningerne.
Flere har også skrevet debatindlæg. I Kristeligt Dagblad er en af underskriverne på debatindlægget fra 19. februar ”Syv studenterorganisationer: Politikeres ønskede forbud mod bederum skaber en falsk og unødvendig konflikt” fra Muslimsk Studenterunion Aarhus (MSUA).
”Det ligner mere et forsøg på at føre symbolpolitik på bekostning af muslimske studerende og ansatte end et reelt løsningsforslag på et eksisterende problem. Når man indfører indgreb, der begrænser rettigheder og muligheder uden at kunne pege på et konkret behov, må vi spørge: Hvad handler det her i virkeligheden om,” skriver de studerende i indlægget.
Kvindelige studerende fra MSUA er desuden medunderskrivere på debatindlægget ”Kvindelige muslimske studerende om forbud mod bederum: Det er et autoritært forsøg på at kontrollere, hvordan vi praktiserer vores tro” bragt i Berlingske 28. februar.
”At fjerne fordybelsesrum under dække af ligestilling er ikke en beskyttelse af kvinders rettigheder, men et indgreb i vores frihed og et autoritært forsøg på at kontrollere, hvordan vi praktiserer vores tro,” skriver de.
Omnibus har forsøgt at få et interview med MSUA, men foreningen er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Også Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har meldt sig ind debatten. DSF-forperson Christoffer Rosenkvist kalder den politiske indblanding i stillerummene for en glidebane.
”Særligt de studerende kender bedst til deres lokale forhold, og samtalen om fordybelsesrum bør tages i studienævnene og mellem ledelse og studerende,” har han udtalt til Ritzau i februar.