Rekordmange studerende bortvist efter eksamenssnyd
I 2025 blev 56 studerende bortvist i et semester for at snyde til eksamen. Det er det højeste antal bortvisninger i 10 år. Omnibus har undersøgt, hvordan omfanget og typen af snyd ved eksamen har ændret sig siden 2016. Snyd med GAI er tredoblet hvert år siden 2023.
Over de seneste ti år er der sket en ændring i måden de studerende snyder på. Tidligere bestod studerendes snyd ofte i plagiat eller illegalt samarbejde, hvor det i dag er GAI og illegale hjælpemidler, der bonner ud i statistikken. Antallet af indberettede sager toppede i 2021, hvor corona-nedlukninger gjorde det nødvendigt at ændre eksamener. Og så står 2025 ud som det år, hvor flest studerende er blevet bortvist i et semester. Det viser en opgørelse, som Omnibus har fået fra AU Uddannelse.
I 2025 blev der indberettet 209 sager om snyd ved eksamen, heraf blev studerende sanktioneret i 177 tilfælde.
Det viser tal, som Omnibus har fået fra AU Uddannelse. 56 studerende blev bortvist i et semester, hvilket er det højeste antal bortvisninger i de 10 år.
Antal bortvisninger i ét semester i perioden 2016-2025:
Aarhus Universitet har selv gjort en del for, at de studerende skal vide så meget som muligt om, hvad man må og ikke må til eksamen, og det er der flere grunde til, konstaterer Frederik Langkjær, som er funktionschef i AU Uddannelses afdeling for Kvalitet, Legalitet og Optagelse.
”AU vil ikke tolerere snyd ved eksamen. Det er alvorligt, og det ligger os meget på sinde, at et eksamensbevis fra Aarhus Universitet afspejler det, man har lært. Det er noget, man går op i. Både i ledelsen, blandt underviserne og blandt de studerende. Der er høje krav, og det skal der være, fordi vores troværdighed som universitet er en kerneværdi,” siger han
Tallene for de seneste 10 år viser, at der ikke er indberettet flere sager om mistanke om snyd ved eksamen, men at antallet af bortvisninger i et semester generelt er fordoblet i perioden, fra 27 i 2016 til 56 i 2025. Og samtidig viser tallene, at karakteren af snyd har ændret sig markant over perioden.
I bunden af artiklen kan du se tallene i den sammenstilling, vi har lavet på baggrund af tallene fra AU Uddannelse.
Store forskydninger over tid
Tallene skal ses i forhold til de tusindvis af eksamener, der hvert år finder sted på universitetet.
”I de store tals lov er det, inden vi går i detaljer med tallene, væsentligt at notere sig, hvor få sager, vi faktisk har, hvor der er mistanke om snyd ved eksamen. Rigtig mange, langt de fleste, studerende går til eksamen uden at snyde,” fastslår Frederik Langkjær med henvisning, at der i perioden fra 2016 til 2025 er afholdt mellem 199.373 og 160.839 eksamener om året, mens der i samme periode er blevet indberettet mellem 223 og 108 sager om året, hvor der er mistanke om snyd.
Indberettede sager set i forhold til eksamensaktivitet i perioden 2016-2025:
Når det er sagt, er der tal og forskelle, der springer i øjnene.
Blandt de mest markante forskelle er brugen af bortvisning i et semester som sanktion for snyd til eksamen. I årene mellem 2016 og 2020 blev mellem 13 og 33 studerende bortvist i et semester som følge af snyd. Fra 2021 og frem er sanktionen brugt mellem 44 og 56 gange om året.
I samme periode er antallet af eksamener faldet fra knap 200.000 til 166.000.
En række skærpende omstændigheder, øger risikoen for, at eksamenssnyd resulterer i hårdere sanktioner som en bortvisning for et semester eller to. Listen er ikke udtømmende, ligesom der altid foretages en konkret vurdering af den konkrete sag.
Men snyd til større skriftlige opgaver som et bachelorprojekt eller et speciale, brug af illegale hjælpemidler, brug af andres opgave eller lange passager afskrift og gentagen snyd betragtes som udgangspunkt som skærpende omstændigheder og sanktioners derefter.
De seneste 10 år er der ingen eksempler på, at en studerende helt er bortvist fra universitetet - men sanktionen findes.
Coronatiden forklarer noget
Dele af forklaringen kan indirekte findes i konsekvenserne af de omfattende nedlukninger af samfundet i forbindelse med corona, som førte til, at mange eksamener blev ændret, forklarer funktionsleder Frederik Langkjær fra AU Uddannelse.
” Vi lavede rigtig mange eksamener om. Alt blev lukket ned, og vi skulle meget hurtigt ændre eksamensformerne., siger Frederik Langkjær.
I 2020 og 2021 blev antallet af sager, hvor studerende blev mistænkt for såkaldt illegalt samarbejde, mangedoblet.
Illegalt samarbejde kan dække over alt fra, at studerende har delt noter til regulært samarbejde om eksamensopgaver, som på grund af nedlukningen og de ændrede eksamensformer har været mulige.
”Underviserne blev i den periode meget opmærksomme på snyd, fordi reglerne var nye, mens mange studerende af samme grund kunne blive i tvivl om reglerne. Vi læser tallene under corona som et udtryk for en kombination af de to ting,” siger Frederik Langkjær med henvisning til, at tallene i 2022 faldt tilbage til niveauet før corona.
GAI har gjort sit indtog
De mange omvæltninger i forbindelse med coronatiden bragte et øget fokus med sig blandt underviserne. Det fokus er fastholdt siden, og kan være med til at forklare, hvorfor sanktionen med helt at bortvise studerende for et semester er steget i årene siden corona.
”Der er løbende snakke om, hvor vi ligger på sanktionspraksis, og efter corona har der været en fornyet diskussion om snyd og sanktioner kombineret med, at der er kommet ny teknologi,” siger Frederik Langkjær.
Det nye dyr i åbenbaringen hedder naturligvis AI, Kunstig Intelligens, Generativ AI eller her bare GAI.
De første syv sager med mistanke om snyd med GAI blev indberettet i 2023. Det tal blev tredoblet i 2024 og er tredoblet igen i 2025.
”Der er ingen tvivl om, at brugen af GAI stiger, og det gør antallet af sager om snyd med GAI også. Ikke bare her på AU men i hele uddannelsessektoren, og det afføder en masse debat om, hvordan vi skal integrere GAI i undervisning og eksamen, så man kan inddrage brugen af GAI uden at gå på kompromis med den troværdighed, vores uddannelser og de studerendes eksamensbevis skal være garant for,” siger Frederik Langkjær.
I 2024, hvor antallet af sager med GAI for første gang steg voldsomt, kan man samtidig se en lige så markant stigning i antallet af sager om mistanke om snyd ved eksamen, der bliver afvist.
”2024 er det første år, hvor vi for alvor ser GAI, og det har været en udfordring. Både undervisere og studerende har været i tvivl om, hvordan GAI kan bruges, og derfor er der sendt mange flere sager ind med mistanke om snyd. AU vil ikke tolerere snyd ved eksamen, men der er også retssikkerhed for de studerende og med ny teknologi er det sværere at kende reglerne, og der kan være usikkerhed om dem,” siger Frederik Langkjær om årsagen til de mange sager, der blev afvist i 2024.
”Der bliver lavet rammer for GAI, og så falder tallet for indleverede mistanke om snyd med GAI igen. Usikkerheden forsvinder, og det samme gør de uforvarende sager om snyd, hvor de studerende ikke har snydt med vilje,” fortsætter han.
Konkret vurdering i hver sag
Hvor mange sager, hvor snyd med GAI optræder, der ender med sanktioner, kan undersøgelsen af tallene ikke sige noget om.
”Det er svært at gå langt ned i sanktionerne for snyd ved eksamen, fordi det handler om konkrete vurderinger i konkrete sager. Men der er selvfølgelig nogle overordnede principper i den måde, vi vurderer alvoren af snyd på,” siger Frederik Langkjær og fortsætter:
” GAI kan lave mange former for manipulation - også af den slags vi typisk sanktionerer hårdt - for eksempel forfalskning af data. Hvis du skriver af efter dig selv, kan man godt forestille sig, at sanktionen vil være mildere end, hvis GAI har produceret en del af opgaven. Men det er altid en individuel, konkret vurdering ud fra den enkelte, konkrete sag.”
Frederik Langkjær fortæller, at det også kan være svært at opdage snyd med GAI, fordi det kræver lidt mere opmærksomhed fra undervisere og censorer.
”Det kan være, at sproget i en opgave pludselig ændrer sig eller tonen varierer. Hvis underviserne kender de studerende og deres sprog godt, vil der blive lagt mærke til den slags. Det kan også være, at der er ikke eksisterende referencer, eller at kilder er forkerte eller brugt forkert. Men det er svært,” siger Frederik Langkjær.
Langt mindre plagiat nu
Mens antallet af sager om snyd med GAI stiger og stiger, falder antallet af sager om godt gammeldags plagiat tilsvarende.
I relation til eksamenssnyd bruges plagiat om tre forskellige typer af snyd, når AU Uddannelse gør tallene op.
”Plagiat” henviser til snyd med for eksempel tekst, man har fundet et andet sted uden at angive kilden. ”Anden opgave” henviser til, at man har brugt tekst fra en opgave, men ikke selv har skrevet uden at angive det, og ”Egen opgave” betegner snyd, hvor en studerende bruger sin egen tekst fra en tidligere opgave uden at angive det i eksamensopgaven.
”Hvis en opgave en gang er blevet afleveret og bedømt, må tekst derfra ikke bruges igen uden, at det tydeligt kildehenvises, at der er tale om tekst fra en tidligere opgave. Man skal faktisk citere sig selv, og det er en af den slags snyd, der kan være lidt svære at forstå som studerende,” siger Frederik Langkjær.
Klar udvikling over tid
Sammenholder man alle typer af snyd ved eksamen med antallet af sager og udsving over tid viser der sig et klar billede.
I 2016 var snyd med sager om plagiat, illegalt samarbejde og andet (forseelser om fælles brug af noter og upload af opgavebesvarelser hjemmefra til en stedprøve) klart i overtal, og udgjorde 170 sager ud af de 233 sager der blev indberettet. I 2025 var topscorerne GAI, Illegale hjælpemidler og snyd med Anden opgave og udgjorde 145 af de 209 indberettede sager.
”Udviklingen beskriver meget godt, hvordan snyd udvikler sig i praksis, men det viser også, at der faktisk var flere sager med mistanke om snyd i 2016. Det ligger nogenlunde stabilt over årene, også selv om der er kommet ny teknologi og omlægning af forskellige eksamener,” siger funktionschef ved AU Uddannelse Frederik Langkjær.
Tallene bruges i praksis
Tallene for snyd med eksamen bliver ikke kun opgjort for, at AU Uddannelse skal kende omfanget.
De årlige tal rapporteres ud til uddannelsesmiljøerne, hvor AU Uddannelse også forsøger at komme rundt for at tale om snyd og de tendenser, tallene viser.
”Vi afrapporterer også til Uddannelsesudvalget, og ser på, om der er nye tendenser, som for eksempel GAI, vi som institution skal være opmærksom på, så det kan bæres med ind i studienævnene og blive en del af samtalen om, hvordan eksamensformerne skal være og hvilke krav, der skal stilles til studerende. Det er studienævnenes kompetence, og der hvor det ansvar ligger,” siger Frederik Langkjær.
I AU Uddannelse behandles sagerne om snyd til eksamen individuelt, og der ligger altid en konkret vurdering af den konkrete sag til grund for den sanktion, AU Uddannelse vurderer, at der skal gives i de enkelte sager. Men det er i sidste ende dekanatet, der skal sanktionere.
Frederik Langkjær forklarer, at der ud over selve sanktionerne, også er fokus på at sikre en rimelig og ens behandling af de studerende på tværs af fakulteter og studier.
”I uddannelsesudvalget er der hele tiden fokus på sanktionsniveauet, så vi sikrer, at de studerende bliver behandlet ens, uanset, hvilket studie, de går på. Selvfølgelig er der forskel fra studie til studie, fordi fag, undervisning og eksamener er forskellige, men vi sikrer, at sanktionerne ligger på niveau, så man ikke bliver bortvis et sted for en forseelse, man får en advarsel for et andet sted,” siger Frederik Langkjær.
Her er den samlede opgørelse over tallene 2016 - 2025.
