Den nyeste trivselsmåling, der netop er blevet foretaget blandt medarbejderne på Aarhus Universitet, tegner et billede, som på flere fronter er præget af status quo i forhold til den seneste måling fra 2019. Det overrasker rektor Brian Bech Nielsen. Han havde forventet, at corona-situationen, der gennem de seneste to år har krævet tårnhøj omstillingsparathed hos medarbejderne, ville trække større veksler på trivslen, end hvad der ser ud til at være tilfældet.

86 procent svarer, at de overordnet set er tilfredse med deres arbejde. 81 procent føler sig motiverede og engagerede i deres arbejde, og 85 procent ønsker at være ansat på Aarhus Universitet om et år.

”Jeg havde forventet, at de seneste to års COVID-mareridt ville vise sig på en eller anden måde, men det kan jeg ikke aflæse af tallene,” siger Brian Bech Nielsen.

”Det generelle og overordnede billede ser ganske godt ud og er på niveau med de institutioner, vi sammenligner os med. Vi stikker hverken ud positivt eller negativt,” siger rektor og fortsætter:

”I den positive afdeling hæfter jeg mig også ved, at et stort flertal blandt medarbejderne mener, at vi har en ordentlig og respektfuld omgangstone. Det glæder mig virkelig.”

Status quo er ikke tilfredsstillende  

Adspurgt, om han på den baggrund stiller sig tilfreds med et resultat, der er præget af status quo, svarer rektor klart nej.

”Der er en række punkter, som stadig er en udfordring, og det er jo kendinge som stress, fremtidsudsigter og balancen mellem arbejdsopgaver og den tid, der til rådighed til at løse dem. De ting har jeg markeret som punkter, som det vil være godt for organisationen og vores medarbejdere at få rykket ved. Det er ambitionen,” siger han.

Hver fjerde medarbejder (24 procent) angiver, at de oplever stress på en måde, der gør dem utilpasse, mens 26 procent af medarbejderne svarer, at der ikke er balance mellem deres opgaver og den tid, de har til rådighed.

Når det gælder arbejdsrelateret sygefravær, er tallet steget fra 7 til 8 procent. 500 medarbejdere angiver, at de det seneste år har haft sygefravær som følge af forhold på arbejdspladsen. 300 angiver opgavebelastning som årsagen, mens 116 beskriver relationen til kolleger eller leder som årsag. Tallene gør indtryk på rektor.

”Der er jo ikke nogen, der skal blive syge af at gå på arbejde. Arbejde er en del af livet, men det skal ikke ødelægge livet. Og jeg kan godt lide, at du fokuserer på tallet, for når man kigger på procenter, kan de se små ud. Men det er jo mennesker, der ligger bag disse procenter. Og vi har et ansvar.”

Fællestillidsrepræsentanter: Det er et kæmpe problem, at der ikke er sket en forbedring i antallet af stressede medarbejdere

Stress skal nedbringes

At der på disse felter ikke er sket en fremgang i tallene, gælder jo ikke kun perioden fra 2019 til i dag. Det gør sig også gældende i forhold til den forrige trivselsmåling i 2016. Så det er en lang periode, hvor der ikke er sket en mærkbar forbedring på trods af flere indsatser for netop at nedbringe stress.

”Det er korrekt, og specifikt i forhold til stress er det værre, fordi tallet steg fra 2016 til 2019, hvorefter vi så har fastholdt det på nogenlunde samme niveau. Stress er desværre et samfundsonde, og vi ligger fuldstændigt på niveau med de andre institutioner. Men det skal ikke være nogen undskyldning; det er et tal, vi skal arbejde for at få nedbragt,” siger rektor, der også vedstår, at indsatserne på området endnu ikke kan læses i tallene.

Har I i ledelsen gjort jer tanker om, hvorvidt indsatsen skal justeres – eller om der skal gøres noget radikalt nyt?

”Vi lever med rammer, som ikke er gunstige – og det gælder ikke kun i vores sektor, men også i andre sektorer – hvor stress er et samfundsonde.”

Hvad sigter du til, når du siger, at rammerne ikke er gunstige?

”Vi har en konkurrencepræget kultur, og der er en forventning om, at man kan skaffe eksterne midler. Og så har vi en høj grad af selvledelse, hvilket der jo skal være på den videnskabelige front. Men selvledelse kan føre til, at man får knoklet for meget og til sidst ikke kan klare presset. Det er en problematik med iboende dilemmaer, for selvledelse indbefatter netop, at ledelsen ikke skal gribe ind og definere rammerne. Jeg tror, det i den forbindelse vil være nyttigt at tale om forventninger – hvilke forventninger har vi til os selv og til vores organisation.”

Rektor understreger, at han ikke lægger ansvaret for stress over på den enkelte medarbejder.

”Det vil ikke være fair. Ledelsen har et ansvar og kan for eksempel tale med medarbejderen om, at vedkommende gør det godt og fint kan løfte foden lidt fra speederen.”

Er det et skift i kulturen, der er brug for?

”Ja. Der er rigtigt meget godt at sige om kulturen, det er jo også den, der er med til at skabe det her vidunderlige sted. Men de førnævnte dilemmaer i vores kultur skal vi være opmærksomme på.”

Ændringer skal ske lokalt

Når rektor nødig vil pege på konkrete handlinger og indsatser som et bud på en løsning, handler det om, at årsagerne til stress har mange facetter. Af den grund mener han, at de indsatser, som vil skabe den største forskel, skal findes med udgangspunkt i de enkelte fagmiljøer og enheder.

”Centrale initiativer risikerer i mange tilfælde at ramme skævt,” siger rektor.

Tal for krænkende adfærd er uændrede

Når det gælder krænkende adfærd, er tallene for mobning, uønsket seksuel opmærksomhed samt trusler om vold uændrede. Andelen af medarbejdere, der har oplevet grov, stødende eller nedladende tale det seneste år er steget fra 9 til 10 procent svarende til mere end 600 medarbejdere. Hovedparten af tilfældene skete i medarbejderens egen enhed. 61 procent af de medarbejdere, der har oplevet grov og nedladende tale, oplever ikke, at problemet er løst.

”Så snart man som ledelse bliver opmærksom på den slags sager, skal det tages helt alvorligt, og problemet skal adresseres med det samme. For vi vil ikke acceptere den slags. Men jeg kan så også konstatere, at det kun er i under halvdelen af tilfældene, at medarbejdere informerer ledelsen. Og man skal vide, at det er sket, før man kan gribe ind i konkrete tilfælde. Herudover skal vi fortsat arbejde med vores arbejdspladskultur,” siger rektor og understreger, at alle har et ansvar for at påtale det, når den slags hændelser sker.

”Vi skal alle sige fra.”

Har du selv på den måde været inde og sige fra på vegne af andre?

”Ja. Heldigvis ikke tit, men der har været tilfælde, og det har typisk været i forhold til sprogbrug.”

Frihed til at ytre sig kritisk?

Da rektor tilbage i 2019 bladrede APV-rapporten igennem, var et af de tal, der sprang ham i øjnene, at 11 procent af medarbejderne ikke var enige i, at der på Aarhus Universitet er frihed til at ytre sig kritisk. Tallet var steget fra 6 procent i 2016. I år er det faldet til 9 procent – og det i en tid, hvor medarbejdere og studerendes ytringsfrihed er til debat på universitetet.

Hvordan forholder du dig til det tal?

”Jeg vil sige det sådan: Der er 63 procent, som mener, at der er frihed til at ytre sig kritisk. Og det mener jeg virkelig også, at man kan. Der er ingen, der skal frygte sanktioner, fordi man er kritisk. Der er heldigvis flere, der ytrer sig kritisk, og det er ikke min opfattelse, at vi har en organisation, hvor vi undertrykker kritiske synspunkter. Men hvad der foranlediger de 9 procent, ved jeg ikke.”

12 procent af medarbejderne angiver, at de ikke har tillid til ledelsens måde at lede universitetet på.

”Personligt ville jeg da ønske, at vi kunne få banket den procent ned. Og det kan vi kun gøre ved som ledelse at være åbne, transparente og kommunikere bevæggrundene for vores beslutninger,” siger rektor.

Korrekturlæst af Charlotte Boel