Resultatet af den nye APV er med rektor Brian Bech Nielsens ord ikke ét, der ’bimler og bamler’. 

”Overordnet ser det fint ud, og AU ligger marginalt over gennemsnittet for andre universiteter og professionshøjskoler,” siger han.

Målet af tilfredshed og engagement blandt medarbejderne er da også på linje med den forrige APV fra 2016. 

”Men selvfølgelig er der noget at komme efter,” siger Brian Bech Nielsen. 

Hver tiende mener, ytringsfriheden på AU er under pres

Rektor undrer sig over, at flere medarbejdere end sidst mener, at der ikke er frihed til at udtrykke sig kritisk på Aarhus Universitet. 

I 2016 oplevede seks procent af medarbejderne, at der sjældent eller aldrig er frihed til at fremføre kritiske synspunkter. I år har 11 procent af medarbejderne svaret, at de er ’uenig’ eller ’helt uenig’ i, at der er frihed til at fremføre kritiske synspunkter på AU. Og 32 procent har svaret, at de hverken er enige eller uenige i samme spørgsmål.

Stigningen kommer bag på rektor Brian Bech Nielsen: 

”Jeg er interesseret i, hvad det skyldes. For jeg synes, at vi har brugt temmelig mange kræfter på at understrege værdien af frihed – herunder forskningsfriheden. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at der er ytringsfrihed på AU, og det er der opbakning til fra universitetsledelsen. Hvad der ligger i de tal, er svært at vide. I en stor organisation vil der altid være en spredning i svarene, men det skal ikke være sådan, at folk oplever en begrænsning i ytringsfriheden,” siger han og understreger:

”Selvfølgelig kan man ytre sig frit – inden for ytringsfrihedens rammer. Og det vil jeg faktisk opfordre til, at man gør, for det er bedst at få ting på bordet. Hvis man har en kritik, så kom lødigt og konstruktivt med den. Den skal man kunne holde til at høre – også som leder. Og det mener jeg også, at vi i al beskedenhed kan.”

Hvad tænker du om svarene i lyset af de resultater, der kom frem i undersøgelsen af forskningsfrihed? 

”Jeg har umiddelbart svært ved at koble de to ting. Det med ikke at kunne ytre sig frit ved jeg ikke, hvor kommer fra. Det bliver spekulationer for mig at svare på, og det bryder jeg mig egentlig ikke om. Men det er klart, at siden den forrige APV har vi fået to-procents-besparelserne. Jeg tror, at der er medarbejdere, som er bekymrede over fremtidsudsigterne. Og om det sætter sig i de her tal, det ved jeg ikke.”

Mener du, at udsigten til en besparelse gør, at man som medarbejder kan føle, at der ikke er frihed til at ytre sig?

”Det lægger et eller andet pres på hele organisationen, når man er under besparelser. Vi har jo meldt ud, at der er godt styr på økonomien, og vi forudser ikke noget voldsomt, så længe Christiansborg ikke finder på narrestreger. Men derfor kan bevidstheden om besparelser jo godt sætte sig. Hvordan det spiller ind i en APV-undersøgelse, er dog et rent gæt,” siger rektor.

Dobbelt op på mobning

I 2016 angav to procent af medarbejderne, at de inden for de seneste 12 måneder havde været udsat for mobning. I år er andelen på fire procent. Og det huer ikke rektor:

”Det er en fordobling i forhold til sidst. Og hvert tilfælde er ét for meget. Jeg forventer, man har stærkt fokus på det lokalt i enhederne, hvor det måtte være et problem. Det skal håndteres. Vi skal gå forrest og tage aktion imod mobning.” 

I samme kategori er andelen af medarbejdere, der har oplevet gentagne tilfælde af grov, stødende eller nedladende tiltale inden for det seneste år, også steget.

I 2016 sagde du, at du var overrasket over, at andelen var oppe på seks procent. Nu er den steget til ni procent. Hvordan forholder du dig til det?

”Jeg er stadig overrasket, for jeg kan ikke genkende det fra vores hverdag. Men der er altså nogle, der oplever det, og det skal vi tage seriøst. Hvis man føler, at der bliver talt ned til én, så sætter det sig som et sår for resten af den dag – og måske endda længere. Jeg tror, vi alle bliver triste, hvis nogen taler disrespektfuldt til os. Så føler vi os degraderet.”

Hvad er henholdsvis dit, den øvrige ledelses og medarbejdernes ansvar i det?

”Der er kun én kur, og det er italesættelse. Det begynder med, at universitetsledelsen og jeg sender det klare signal, at vi alle skal tale pænt til hinanden. Derudover skal vi sprede budskabet, at hvis man overværer, at nogen tiltaler en anden disrespektfuldt, så skal man gribe ind og sige: ’Det er ikke i orden. Du gik efter personen, ikke efter sagen’.”

Stress på AU

Rektor vil have andelen af medarbejdere, der oplever stress i en grad, der gør dem utilpasse længere ned end de 23 procent i undersøgelsen:

”Stress er desværre stadig en betydelig faktor. Det er stadig høje tal, og så er det sådan set ligegyldigt, at vi ikke bonner særligt ud i forhold til andre. Der er simpelthen noget, som vi fortsat skal arbejde med. Der er ikke rigtig nogen, der endnu har knækket koden for, hvad der skal til. Og desværre har stress udviklet sig til at være en folkesygdom. Vi skal sammen udvikle en kultur, hvor vi er bedre til at opdage tidlige tegn på det – både hos os selv og hos andre, så vi kan undgå alvorlige konsekvenser.”

Ligeledes har han også noteret sig, at feedback-kulturen skal forbedres: 

”Jeg kan se, at de fleste er godt tilfredse med den lokale leder, der er tilgængelig og lydhør. Men når det kommer til, at man skal have feedback på sine opgaver, skal kulturen styrkes. Og i universitetsledelsen kommer vi til at tage stilling til, hvordan vi kan hjælpe vores ledere til at blive skarpere til at varetage den svære opgave, det er at være leder på et universitet.”

Tilliden til universitetsledelsen er blevet målt

For første gang er der i APV’en blevet spurgt direkte til medarbejdernes tillid til universitetsledelsen. Til udsagnet ’Jeg har tillid til universitetsledelsens måde at lede Aarhus Universitet på’ har 11 procent svaret, at de er ’uenig’ eller ’helt uenig’. Og 32 procent har svaret, at de er ’hverken enig eller uenig’.

Er det tilfredsstillende? 

”Hvad skal jeg sammenligne med? I forhold til andre institutioner ligger vi lidt højere end dem. Men jeg er et ambitiøst menneske, så jeg siger ikke, at det er tilfredsstillende. Og hvad angår min personlige forfængelighed, så jeg meget gerne, at det tal var meget højere. Det vil jeg bestræbe mig på, at det bliver. Men hvad det bedst opnåelige tal er, ved jeg ikke. Jeg tror desværre ikke, at vi når derhen, hvor 100 procent svarer ’helt enig’. Men jeg finder en trøst i, at vi ligger højere end benchmarket (gennemsnittet for lignende institutioner, red.). Nu har vi et internt mål for det, og så må vi se, hvad der sker næste gang,” siger rektor.