Omnibus prik

REPLIK: Klimaarbejdet fortsætter – også uden nyt reduktionsmål

AU's hidtidige klimamål byggede på områder, hvor universitetet havde et solidt datagrundlag. Nu er klimaindsatsen i en fase, hvor hidtidige målemetoder kommer til kort. Men konkrete mål og milepæle er fortsat en del af universitetets strategiske klimaindsats, forklarer Kristian Thorn i sit svar til de medarbejdere, der i et debatindlæg spørger, hvor AU's klimamål blev af.

Universitetsdirektør Kristian Thorn er enig med debatskribenterne i, at fly, bil og tog ikke er ligestillede i et klimaperspektiv. Og det afspejler sig også i AU's rejsepolitik. Foto: Roar Lava Paaske

Dette er en replik til debatindlægget DEBAT: Hvor blev AU's klimamål af? bragt i Omnibus 26. oktober. Synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning. 

AU skal ikke alene bidrage til den bæredygtige omstilling gennem forskning og uddannelse. Vi skal også omsætte vores viden til handling og reducere universitetets eget klimaaftryk.

Det er vigtigt, at medarbejdere og studerende engagerer sig i debatten om den langsigtede retning for AU's klimaindsats. Og skribenterne fra TECH og SUND har ret i, at vi kommer til at følge forbedringer på en ny måde. Når man sætter kvantitative klimamål, er det vigtigt, at det sker på baggrund af retvisende målemetoder.

DEBAT: Hvor blev AU's klimamål af?

Målemetoder kommer til kort

Vores hidtidige klimamål om at reducere CO₂-udledningen med 35 procent i 2025 byggede på områder, hvor vi havde et solidt datagrundlag. Derfor har vi kunnet følge udviklingen siden 2018 og dokumentere, at udledninger på de målfastsatte områder er mindsket med 43 procent – endda i en periode, hvor universitetet samtidig har været i vækst i omsætning og ansatte.

Når vi nu skifter gear, er det fordi vi er i en fase af klimaindsatsen, hvor vores hidtidige målemetoder kommer til kort. Det gælder særligt det såkaldte scope 3, som er indirekte CO₂-udledninger, der sker i værdikæden uden for AU’s egen drift, f.eks. fra indkøb, transport, affald, tjenesterejser og brug af produkter.

Indkøb er en tung post

Indkøb er et godt eksempel: Universitetets udledninger i forbindelse med indkøb af varer, tjenesteydelser og kapitalvarer blev i 2025 estimeret til 61.440 ton CO₂. Det er med andre ord en væsentlig post i klimaregnskabet, uanset hvordan man vender og drejer det, og derfor giver det mening at sætte ind her.

I dag benytter vi en økonomibaseret metode, hvor udledningen fra indkøb beregnes ved at koble AU's udgifter til gennemsnitlige klimaaftryk for forskellige vare- og tjenestekategorier. Det giver et godt billede af, hvor udledningerne ligger, men gør det vanskeligere at følge effekten af konkrete produktvalg.

Et dyrere produkt med et lavere klimaaftryk kan for eksempel fremstå som en stigning i udledningen, alene fordi prisen er højere. Omvendt kan et billigere produkt se ud som en reduktion, uden at klimaaftrykket nødvendigvis er blevet mindre.

Væsentligt er det, at vi arbejder ihærdigt på at gøre vores indkøb mere grønne. AU’s indkøbspolitik er ændret, så bæredygtighed indgår på linje med evaluering af pris og kvalitet. Og i 2026 gør vi en ihærdig indsats for at indarbejde nye indkøbsproducerer i alle dele af vores organisation. Selvom effekten ikke nødvendigvis vil kunne aflæses 1:1 i klimaregnskabet, ændrer det ikke ved, at vores fælles indsats gør en reel forskel. Det er i højere grad et udtryk for målemetodernes begrænsninger end for indsatsens effekt.

Klimaregnskabet fortsætter

Når vi fra 2027 integrerer klimaarbejdet i AU’s strategiske handleplan, arbejder vi fortsat med konkrete mål og milepæle på vores forskellige indsatsområder. Herunder f.eks. LEAF-certificeringen af laboratorier, arbejdet med mere bæredygtige indkøb, mere systematisk genbrug og vores fokus på at gøre AU Viborg selvforsynende med grøn energi.

Samtidig kommer AU fortsat til at føre et klimaregnskab, som alle kan følge med i, ligesom vi sideløbende arbejder på at styrke datagrundlaget.

Grøn transport i rejsepolitik

Skribenterne peger også på, at AU som spydspids for bæredygtig omstilling bør arbejde for, at det bliver lettere at komme til og fra Aarhus med et lavere klimaaftryk.

Det er jeg enig i. Fly, tog og bil er ikke ligestillede i et klimaperspektiv. Derfor har AU i debatten argumenteret for bedre togforbindelser til blandt andet København og Hamborg, fordi de er en vigtig del af den grønne omstilling.

Det afspejler sig også i AU's rejsepolitik, som forpligter universitetets medarbejdere til at vælge den mest klimavenlige transportform til tjenesterejser, når det kan ske inden for en rimelig meromkostning og et fornuftigt tidsforbrug.

Jeg er overbevist om, at vi sammen kan styrke AU's grønne omstilling og vise vejen gennem vores egne handlinger.