Omnibus prik

DEBAT: Hvor blev AU's klimamål af?

Aarhus Universitet har i 'Strategi 2030' sat sig det ambitiøse mål at være "spydspids for bæredygtig omstilling". Universitetet har imidlertid valgt ikke at videreføre de kvantitative klimamål, som tidligere gjorde det muligt at følge, om ambitionerne blev omsat til handling. Men en spydspids bør måle sine fremskridt, skriver 12 forskere og medarbejdere fra AU.

Når AU vil være spydspids for bæredygtig omstilling, bør universitetet arbejde for at det bliver lettere at komme til og fra Aarhus med et lavere klimaaftryk. Bedre togforbindelser vil både styrke forskning, internationalt samarbejde og vækst og samtidig gøre toget til et reelt alternativ til flyet for flere studerende, medarbejdere og gæster, skriver skribenterne. Foto: Colourbox

Deltag i debatten

Omnibus bringer gerne debatindlæg skrevet af universitetets studerende og medarbejdere.

Hold det under 4.000 anslag inkl. mellemrum. 

Send dit indlæg til omnibus@au.dk

Læs mere om debat i Omnibus 

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribenternes holdning. 
Universitetsdirektør Kristian Thorn har svaret på indlægget 30.10.26: REPLIK: Klimaarbejdet fortsætter – også uden nyt reduktionsmål

Aarhus Universitet har sat sig et ambitiøst mål. I ’Strategi 2030’ prioriterer universitetet målet om at være "Spydspids for bæredygtig omstilling" og forpligter sig til at reducere eget klimaaftryk og ressourceforbrug med målet om at blive en mere bæredygtig organisation. Det er en ambition, der fortjener opbakning.

REPLIK: Klimaarbejdet fortsætter – også uden nyt reduktionsmål

Men noget mangler: Universitetet har samtidig valgt ikke at videreføre de kvantitative klimamål, som tidligere gjorde det muligt at følge, om ambitionerne blev omsat til handling. Den tidligere Klimastrategi 2020-2025 fastsatte et samlet reduktionsmål for udledninger fra energiforbrug, transport, landbrugsdrift samt vand og spildevand: 35 procent i 2025 og 57 procent i 2030 sammenlignet med 2018. Desuden skulle AU arbejde mod klimaneutralitet i 2040. Det er meget positivt, at målet for 2025 er nået, og det burde være en succes, der gav anledning til at sætte nye og endnu mere ambitiøse mål. I stedet er de kvantitative mål forsvundet fra AUs strategi.

En spydspids bør måle fremskridt

En ny ’Klimahandleplan’ for 2026 indeholder gode og relevante initiativer om bæredygtig laboratoriedrift, indkøb og genbrug samt faglig vækst på AU Viborg uden øget klimaaftryk. Men uden et nyt samlet og langsigtet reduktionsmål er det ikke tydeligt, hvilket pejlemærke AU vil bruge til at vurdere udviklingen og de enkelte indsatser op imod. Overordnede ambitioner er mere troværdige, hvis de ledsages af kvantitative mål. Den Danske Stat, Region Midtjylland og Aarhus Kommune arbejder alle med konkrete klimamål og reduktionsmål for deres organisationer. Det samme gør flere af Aarhus' største virksomheder som Vestas, Arla Foods og JYSK. Det burde et universitet, der ønsker at være en spydspids, også gøre. Mål skaber retning, prioritering og motivation, og gør det muligt at evaluere, hvilke initiativer der virker, og hvilke der ikke gør. Og de giver omverdenen mulighed for at følge med i, om universitetet lever op til sine ambitioner.

Bedre forbindelser – med hvilket klimaaftryk?

Reduktion af CO₂-udledninger fra transport var tidligere et specifikt strategisk mål for AU – og med god grund. Flyrejser udledte i 2025 6.845 ton CO₂, hvilket var mere end universitetets samlede opgjorte udledning fra gas, fjernvarme og elektricitet. 

Transport er dermed et område, hvor universitetets valg og prioriteringer kan gøre en reel forskel. Derfor er det også relevant at se på AUs engagement i debatten om fremtidens infrastruktur. Rektor Brian Bech Nielsen skrev 1. juli på LinkedIn, at det er ”bøvlet” at komme til Aarhus, hvad enten udenlandske forskere kommer med ”fly, tog eller bil”. Det er svært at være uenig i behovet for bedre forbindelser til Aarhus. Men fly, tog og bil er ikke ligestillede i et klimaperspektiv. Når AU vil være spydspids for bæredygtig omstilling, bør universitetet arbejde for at det bliver lettere at komme til og fra Aarhus med et lavere klimaaftryk. Brian Bech Nielsen har da også sammen med Region Midtjyllands regionsrådsformand Anders G. Christensen og Aarhus' borgmester Anders Winnerskjold i et indlæg i Jyllands-Posten argumenteret for bedre internationale togforbindelser. Hurtigere og pålidelige tog til København og direkte togforbindelser til Europa var ligeledes på rektors ønskeliste til politikerne ifm. årsfesten 2026. Bedre togforbindelser vil både styrke forskning, internationalt samarbejde og vækst og samtidig gøre toget til et reelt alternativ til flyet for flere studerende, medarbejdere og gæster. 

Aarhus Universitet har alle forudsætninger for at være frontløber inden for bæredygtighed. Universitetet rummer verdensførende klimaforskning, udvikler nye løsninger og uddanner fremtidens beslutningstagere. Men at være en spydspids for bæredygtighed kræver, at ambitioner og indsatser følges af mål, som gør det muligt at følge fremskridtene.

Indlæget er skrevet af:

  • Kari Tanderup, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Health
  • Lene Warner Thorup Boel, professor og statsobducent ved Institut for Retsmedicin, Health
  • Mohamed Fathi Abdallah, tenure track adjunkt ved AU FOOD Climate Committee, Tech
  • Niki Alexi, tenure track adjunkt ved AU FOOD Climate Committee, Tech
  • Esben Thorup Boel, konservator ved Institut for Biomedicin, Health
  • Sarang Dalal, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Health og Institut for Elektro- og Computerteknologi, Tech
  • Paz García-García, postdoc ved AU FOOD Climate Committee, Tech
  • Mesfin Tsegaye Gebremikael, tenure track adjunkt ved AU FOOD Climate Committee, Tech
  • Louise Margrethe Arildsen Jakobsen, postdoc ved AU FOOD Climate Committee, Tech
  • Guillermo Portillo, tenure track adjunkt ved AU FOOD Climate Committee, Tech
  • Katie Major-Smith, postdoc ved AU FOOD Climate Committee, Tech
  • Geraldine Vásquez, administrativ medarbejder ved AU FOOD Climate Committee, Tech