Ro på! – og andre råd til dig, der snart bliver bachelor
Skal du læse videre på en kandidat? I så fald hvilken? Hvad kan du egentlig bruge din bacheloruddannelse til? Og findes der et job til dig, hvis du stopper efter bacheloren? Det er nogle af de spørgsmål, der fylder for de studerende, der snart bliver færdige med deres bacheloruddannelser. Vi har talt med studievejleder Anne Højegaard-Vibild, som her deler sine bedste råd til dig, der snart får et bachelorbevis i e-Boks.
Tusindvis af studerende på Aarhus Universitet kan kalde sig bachelorer til sommer. Men før eksamensbeviset kan sættes i glas og ramme, skal de nyudklækkede bachelorer tage stilling til, om de vil læse videre på en kandidatuddannelse eller prøve kræfter med arbejdsmarkedet med det samme.
Anne Højegaard-Vibild er studievejleder i Vejledning og Studieinformation på Aarhus Universitet. Hun fortæller, at nogle studerende kommer til hende med overvejelser om, hvorvidt de skal tage et års pause, før de starter på en kandidatuddannelse, mens andre henvender sig, fordi de er i tvivl om, hvilken kandidatuddannelse der er den rigtige for dem.
Vi har bedt hende om at komme med sine bedste råd til de studerende, som bliver færdige med deres bacheloruddannelse til sommer og skal beslutte sig for, hvilken kandidatuddannelse de skal vælge. Hvis de altså vælger at læse videre med det samme.
Ro på
Ifølge Anne Højegaard-Vibild søger mange studerende et overblik over, hvad de kan få ud af at vælge én kandidatuddannelse frem for en anden. For hvad betyder deres valg af kandidatuddannelse egentlig for de jobs, de kan søge i fremtiden?
”Nogle studerende er meget fokuserede på jobmulighederne efter studiet. Men der findes ikke en færdig liste over de jobs, man kan få med en given uddannelse. Det er bestemt ikke, fordi der ikke er jobs at få. Tværtimod. Der er bare rigtigt mange jobs, som ikke kræver én specifik uddannelsesbaggrund. Det er rigtigt nok, at den specialisering, du vælger på din kandidat, kan være med til at forme vejen til dit første job. Men det har nok ikke den store betydning for det tiende,” vurderer Anne Højegaard-Vibild.
Hun fortæller, at nogle studerende er mere i tvivl om deres kandidatvalg, end de var, da de skulle vælge bacheloruddannelse.
”Med de generalistkompetencer, som alle studerende får på deres bacheloruddannelser, overvejer nogle studerende, om de skal søge ind på en anden kandidatuddannelse for at få flere redskaber i værktøjskassen. Derfor bliver valget af kandidatuddannelse til et helt nyt studievalg, og for mange er det faktisk sværere at vælge kandidatuddannelse, end det var at vælge bacheloruddannelse. Mange har svært ved at sætte ord på de kompetencer, de har fået på deres bacheloruddannelse, men de vil opdage, at de kan meget mere, end de kunne før deres bachelor, når de kommer ud på den anden side. Uanset om de vælger at læse videre med det samme eller ej,” fortæller hun.
Hun lægger vægt på, at de studerende skal tage de valg, der føles rigtige for dem lige nu, og forsøge at bekymre sig mindre om, hvordan de valg potentielt kan forme deres fremtidige karriere.
”Ro på. Det er mit bedste råd. Du kan ikke planlægge livet, frem til du er 80. Og heldigvis for det,” lyder opfordringen.
Har du flere spørgsmål?
- Kontakt Anne Højegaard-Vibild og hendes kollegaer i Vejledning og Studieinformation
- Læs Omnibus' guide om frister og vigtige datoer i forbindelse med overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse
- Find inspiration i AU's oversigt over kandidatuddannelser
- Tag fat i karrierevejledningen på dit fakultet
Brug LinkedIn
Mens nogle studerende går igennem studielivet med et drømmejob, der lyser klart for dem, har andre ikke den fjerneste anelse om, hvad de kunne tænkte sig at arbejde med. Og er det sådan, man har det, skal man ikke føle sig forkert, understreger Anne Højegaard-Vibild.
”Tænk på de jobs, der findes i dag, som ikke fandtes for fem år siden. Eller som ikke fandtes før corona. Man kan ikke forudsige arbejdsmarkedet, og derfor kan det jo være, at drømmejobbet først opstår engang på den anden side af din kandidatuddannelse,” lyder det.
Til de studerende, som har svært ved at forestille sig, hvilke typer af jobs de kan få med netop deres uddannelse, har Anne Højegaard-Vibild et tip.
”Brug LinkedIn. Det kan være en stor hjælp at se, hvad folk med samme uddannelsesprofil arbejder med. Typisk kan man også se, hvilke jobs folk har haft tidligere og på den måde få en idé om, hvad man kan blive med netop den uddannelse. Hvis man omvendt har en klar idé om, at man gerne vil arbejde i en bestemt virksomhed, kan man også bruge LinkedIn til at få inspiration til, hvilken kandidatuddannelse der kunne være god at søge ind på, ved at se, hvad de nuværende medarbejdere har af uddannelser,” fortæller hun.
Søg ind, hvis du er i tvivl
Selvom fristen for at søge ind på en kandidatuddannelse lurer lige rundt om hjørnet, er det ikke for sent at fortryde din ansøgning, selvom vi når hen på den anden side af 1. marts. Derfor har Anne Højegaard-Vibild en klar opfordring til de studerende, som ikke kan beslutte sig for, om de vil have en pause mellem deres bachelor- og kandidatuddannelse eller ej.
”Hvis du vælger ikke at søge en plads på en kandidatuddannelse inden 1. marts, kan du ikke lave det om, når fristen er overskredet. Så søg ind, hvis du er i tvivl. Så er du på den sikre side, hvis du ender med gerne at ville læse videre lige efter sommerferien. Og hvis du i stedet beslutter dig for at holde en pause, kan du trække din ansøgning tilbage,” lyder det fra studievejlederen.
- Læs mere om de vigtige datoer og frister i forbindelse med overgangen fra bachelor- til kandidatstuderende i vores guide og på AU's kandidatside.
Overvej, hvad du vil bruge pausen til
Anne Højegaard-Vibild opfordrer til, at de studerende mærker efter, hvorfor de har lyst at holde en pause og tager stilling til, hvad pausen skal bruges til.
”Hvis man har brug for pausen, skal man tage den. Men man skal reflektere over, hvorfor man gerne vil have en pause. Er det for at få en specifik erfaring? Så prøv, om du kan finde et job, hvor du kan få den erfaring, og få det på plads, før du vælger ikke at læse videre. Det er vigtigt at have realistiske forventninger til pauseåret. Der er sikkert mange, der kan huske tilbage på et sabbatår, hvor det efter et par måneder var hårdt og en smule kedeligt. Så find ud af, hvorfor du vil have en pause og overvej, hvordan du vil bruge den,” foreslår Anne Højegaard-Vibild.
Hun understreger dog, at det aldrig er spildt at prøve noget af, selvom man finder sig et arbejde, der ikke relaterer sig til ens bacheloruddannelse.
”Man spilder ikke sin tid, hvis man bruger et år på at arbejde på en café for eksempel. Her kan du måske lære noget om samarbejde, om kundekontakt eller om planlægning. Jeg tror ikke på, at noget nogensinde er spildt. Al erfaring kan bruges til noget,” lyder det.
Tvivl er et livsvilkår for akademikere
Hvis du stadig ikke er helt sikker på, hvad du skal stille op efter sommerferien, skal du ikke være fortvivlet. Ifølge studievejlederen kan det ligefrem være et tegn på, at du tænker som en rigtig akademiker.
”Som akademiker lærer man at være nysgerrig og at have en undersøgende tilgang til tingene. Man bliver netop trænet i at undre sig og stille spørgsmål til alt. Så det er ikke så underligt, at den undersøgende og tvivlende natur sniger sig ind andre steder også. Det er et livsvilkår for akademikere at være i tvivl,” lyder det fra Anne Højegaard-Vibild.