Så fik vi ny overenskomst – men er den god?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Strejke og lockout er afblæst. I hvert fald indtil videre, for i weekenden indgik forhandlerne på statens område som bekendt aftaler om en ny overenskomst. AU’s fællestillidsrepræsentanter giver her deres vurdering af aftalerne.

02.05.2018 | Marie Groth Andersen

Lotte Thue Pedersen (t.v.) er fællestillidsrepræsentant for det teknisk-administrative personale på AU (TAP). Olav W. Bertelsen er fællestillidsrepræsentant for det akademiske personale på AU (AC-TAP og VIP). Fotos: Ida Marie Jensen

Lørdag aften kunne den offentlige sektor ånde lettet op, for her blev de sidste overenskomstaftaler underskrevet i Forligsinstitutionen, nemlig dem, der gælder for statens ansatte. 

AU’s to fællestillidsrepræsentanter har endnu ikke haft lejlighed til at studere aftaletekster og bilag i dybden, men giver her deres umiddelbare og overordnede vurdering af aftalerne. 

Bedre end frygtet

”Det er en bedre aftale, end jeg havde frygtet,” siger Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for det akademiske personale på AU (AC-TAP og VIP).  

Der er flere grunde til, at han når frem til den konklusion.

”Vi har fået styr på spisepausen, og har fået afskaffet det asymmetriske privatlønsværn, der har betydet, at vi altid ville sakke efter lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Vi har også fået fuld pensionsdækning for ph.d.-stipendiater, hvilket jeg havde troet ville være et fantasiprojekt at få igennem. Og så har regeringen rumsteret med ideologiske projekter omkring individualisering af lønnen, men det er nu taget af bordet, og det er en vigtig sejr.”  

Bedre vilkår til yngre og nyuddannede

Olav W. Bertelsen hæfter sig også ved, at aftalen sikrer bedre vilkår for yngre og nyuddannede akademikere, og at der er indgået aftale om at arbejde for, at også timelønnede undervisere bliver omfattet af overenskomsten. 

”Vi skal have undersøgt nærmere, hvordan det præcis skal spænde an, men det er et godt signal.”

Mangler i aftalen

Men der er også mangler i den nye aftale, mener Olav W. Bertelsen. 

”Vi fik ikke forhøjet lektortillægget, og det er et problem, hvis vi fortsat skal sikre, at det er attraktivt at arbejde på universitetet. Men den største mangel er, at vi ikke fik afskaffet lov 409 om lærernes arbejdstid. Der burde have været en fælles vilje både fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside til at løse det ved forhandlingsbordet. Men det var ikke tilfældet.”

Der bliver også talt om, hvilken pris de statsansatte har måttet betale for blandt andet sikring af spisepausen. Hvad er der blevet givet køb på?

”Det er mindre ting. Blandt andet gælder for de ansatte, der er selvforhandlere, at nye stillinger og løn ikke længere godkendes af fagforbundene. Men her på universitetet har vi en praksis for at godkende både stillinger og løn, så det vurderer jeg ikke bliver et stort problem. Og så er der plustiden, hvor arbejdsgiver individuelt – og uden om en tillidsrepræsentant – kan aftale med en medarbejder, at vedkommende forhøjer sin ugentlige arbejdstid til op mod 42 timer mod at få mere i løn. Men det har ikke været anvendt på AU.” 

Vil du anbefale dine kolleger at stemme ja eller nej til aftalen? 

”Det er for tidligt at sige. Djævlen ligger i detaljen, og jeg skal have læst mig ordentligt ind på detaljerne, før jeg kan anbefale et ja eller nej.” 

Der er pustet nyt liv i den danske model

Lotte Thue Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for det teknisk-administrative personale (TAP) på AU er først og fremmest positiv over, at det lykkedes at lande et forlig. 

”Der er pustet nyt liv i den danske model. Vi har ikke været bange for konflikten, men vi har været bange for, at der skulle komme et regeringsindgreb, og jeg er enormt lettet over, at det ikke bliver tilfældet. Det påvirker jo både arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet, kan man se hos lærerne.”

Lotte Thue Pedersen fremhæver i lighed med Olav W. Bertelsen lønrammen på 8,1 procent og afskaffelsen af privatlønsværnet. 

”Det er et ret o.k. resultat, og måden, som lønrammen udmøntes på, sikrer reallønsstigninger.”

Lønstigning for elever og lærlinge

Et vigtigt, men ifølge Lotte Thue Pedersen overset element i aftalen, er, at der er sikret en markant lønstigning på op mod 20 procent for elever og lærlinge i staten.

”Det sikrer, at de rent lønmæssigt kommer på niveau med elever og lærlinge på det private område. Lønstigningen betyder meget for den enkelte, men det er også med til at gøre de statslige arbejdspladser mere attraktive.” 

Hun kan dog også få øje på mangler i aftalen:

”Vi kom ikke igennem med en fritvalgsordning, og det var ellers et stærkt ønske, at man selv kan vælge, om man vil have mere i løn, sætte mere ind til pension, eller om man vil have mere frihed og fritid. Det er ærgerligt, men det er ikke glemt, så det tager vi med til næste overenskomstforhandling.”

Spisepause sikret til en god kurs

Der bliver også talt om, hvilken pris de statsansatte har måttet betale for blandt andet sikring af spisepausen. Hvad er der blevet givet køb på?

”Det er svært at vide på nuværende tidspunkt. Mange LO-forbund havde allerede pausen skrevet ind i deres overenskomst, og dem, der har fået den skrevet ind nu, tror jeg, har fået den til en ret god kurs. Men præcis hvad der er blevet givet køb på, vil jeg ikke spekulere i.”

Vil du anbefale dine kolleger at stemme ja eller nej til aftalen?

”Umiddelbart vil jeg anbefale et ja. Og uanset hvad, så håber jeg på en høj stemmeprocent af respekt for forhandlerne.”

Konflikten kan stadig bryde ud 

I den kommende tid sendes aftalerne til afstemning blandt medlemmerne i fagforbundene. Senest 6. juni skal arbejdsgiverne have svar på, hvordan medlemmerne stiller sig til aftaleteksten. Hvis et flertal i de enkelte forbund stemmer for aftalen, vil den efterfølgende træde i kraft. Men siger et forbund nej til aftalen, vil den pågældende faggruppe gå i konflikt – både strejke og lockout –  fra den 11. juni. 


Hvad indeholder aftalerne?

Akademikerne

  • Spisepausen sikres: Medarbejdernes ret til betalt spisepause sikres i overenskomsten. Dermed kan spisepausen kun opsiges gennem forhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. 
  • Lønforhøjelser: En lønramme på 8,1 procent.
  • Afskaffelse af privatlønsværnet: Sikrer, at offentlige lønninger ikke over tid vil sakke efter de private lønninger.
  • Plustid: Arbejdsgiver kan indgå aftale om plustid med en ansat, uden at tillidsrepræsentanten og dermed fagforbundet er involveret. Plustid er en individuel aftale, hvor den ansatte accepterer forhøjet ugentlig arbejdstid (dog maks. 42 timer) mod at få mere i løn. Det øgede ugentlige timetal honoreres altså som almindelig arbejdstid og ikke som overarbejde.
  • Timelønnede undervisere skal dækkes af overenskomsten: Formuleringerne på området er vage, idet der står, at der i overenskomstperioden skal optages forhandlinger om at overenskomstdække timelønnet undervisning. Desuden står der, at dækningen skal være udgiftsneutral.
  • Ny stillingskategori: Der indføres en ny stillingskategori; chefkonsulenter med personaleledelse, det omfatter fx teamledere. Nuværende chefkonsulenter, der ikke har direkte personaleansvar, vil fremover hedde seniorkonsulenter. Løn og tillæg aftales direkte mellem leder og medarbejder – og uden om fagforbund.
  • Højere løn til bachelorer: De to første løntrin for bachelorer forhøjes
  • Fridage til nyuddannede: Nyuddannede får ret til 5 fridage med løn det første arbejdsår, hvis ikke de modtager feriepenge fra en tidligere fuldtidsansættelse.
  • Bedre barselsvilkår for tidsbegrænsede ansatte i sektorforskningsinstitutionerne: Postdocs og adjunkter får samme vilkår som øvrige akademikere i staten, og får ret til forlængelse af deres tidsbegrænsede ansættelse svarende til den tid, den ansatte har været på orlov.
  • Fuld pension til ph.d.-studerende: Pensionen ydes for den fulde basisløn, hvor der hidtil kun har været ydet pension for 85 procent af basislønnen.

Centralorganisationernes Fællesudvalg 

  • Spisepausen sikres: Medarbejdernes ret til betalt spisepause sikres i overenskomsten. Dermed kan spisepausen kun opsiges gennem forhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstagere.
  • Lønforhøjelser: En lønramme på 8,1 procent.
  • Afskaffelse af privatlønsværnet: Sikrer, at offentlige lønninger ikke over tid vil sakke efter de private lønninger.
  • Lønstigning til elever, lærlinge og praktikanter: Lønnen kommer på niveau med lønningerne i den private sektor.
  • Plustid: Arbejdsgiver kan indgå aftale om plustid med en ansat uden at tillidsrepræsentanten og dermed fagforbundet er involveret. Plustid er en individuel aftale, hvor den ansatte accepterer forhøjet ugentlig arbejdstid (dog max 42 timer) mod at få mere i løn. Det øgede ugentlige timetal honoreres altså som almindelig arbejdstid og ikke som overarbejde.
  • Timelønnede undervisere skal dækkes af overenskomsten: Formuleringerne på området er vage, idet der står, at der i overenskomstperioden skal optages forhandlinger om at overenskomstdække timelønnet undervisning. Desuden står der, at dækningen skal være udgiftsneutral.
Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også