Vi befinder os ved Matematisk Kantine, ikke langt fra den brutale trafikstøj på Randersvej, men hvis man lige holder mund i fem sekunder, kan man høre Markgræshoppernes kaldesang. 

”De har også en friersang, som bruges, når de er tæt på en hun,” siger Sean Birk Bek Craig, der er ph.d.-studerende på Institut for Agroøkologi. 

Til singlerne derude: du kan godt forlange mere. Hvis Markgræshoppen har en helt unik sang til sin udkårne dame-markgræshoppe, så skal du heller ikke nøjes med en ”hvor er fu”- besked en blå aften på fredagsbaren. 

”Der er en Hveps der,” siger undertegnede selvsikkert.

”Ja… Gedehams kalder man dem,” præciserer Sean Birk Bek Craig. 

De seneste år er naturen blevet mere og mere trendy. I løbet af 2026 er det blevet en såkaldt ”Hot girl-hobby” at kigge på fugle. Om det er endnu en måde at flashe sin dyre skaljakke og GORE-TEX, synes umiddelbart plausibelt. Ikke desto mindre kan der ikke eksistere en ”hot girl-hobby” uden, at undertegnede skal hoppe med på den. Derfor er jeg nu i min egenskab som Omnibus’ studenterreporter taget på safari i Uniparken med førnævnte Sean Birk Bek Craig, der ud over at være ph.d.-studerende også er en habil insekt-connaisseur, og trak overskrifter for at spotte den sjældne Tormentilhvepsebi i Danmark for første gang i 50 år. 

Det viser sig, at vi ikke er alene i Universitetsparken. De nye studerende og tutorer, der i skrivende stund danser velkomstdanse og leger navnelege i Universitetsparken, er heller ikke alene. Vi deler nemlig parken med en lang række af dyrearter, som lever det barske dyreliv, mens studerende soler sig i græsset mellem holdtimer. 

Hænger ud de rigtige steder

På trods af fire års skolegang i Uniparken, kender jeg ikke insekternes hotspots. Parkens insekter holder til i de få blomsterbede, som pryder parken.

”Der var været en tendens til at have det meget ryddeligt og have meget græs, så der er ikke så meget plads til, at alverdens forskellige liv kan være her,” siger Sean Birk Bek Craig. 

Men der er lidt liv alligevel. I de gule høstborster gemmer der sig forskellige arter af bier. 

”Man kan finde en håndfuld humlebi-arter i parken. Både Agerhumlen, lys og mørk Jordhumle og af til en Snyltehumle,” fortæller han. 

Du kender måske typen alt for godt. Dig og din studiegruppe har lavet et gigantisk noteark i jeres ansigts fodsved inden eksamen, og pludseligt skriver en anden medstuderende, om de må få fat i det. Sig pænt goddag til snyltehumlen. 

”En Humlebi lever et socialt liv, hvor de grundlægger et bo med en dronning og døtre, der opfostrer deres søskende. Snyltehumlen er derimod en socialparasit, der overtager et bo, der allerede er grundlagt,” siger Sean Birk Bek Craig. 

 ”Hov!”, afbryder han sig selv og svinger sit net. 

Han rækker ned i nettet og tager et lille dyr op. 

”Det er en Dobbeltbåndet svirreflue. De migrerer, så nogle gange kan man nærmest føle, at de falder ned fra himlen. Der er mange af dem i juli og august. Det er en wannabe, så de ligner bier og hvepse, men de stikker ikke,” siger Sean Birk Bek Craig.

Uniparkens efeu eller vedbend, som det også hedder, er perfekt for nogle insekter. For eksempel kan man finde en Nigma walckenaeri, som er en lille grøn edderkop, der lever i bladene. Måske har du studset over, hvor mange der egentligt får taget deres LinkedIn-profilbillede med vedbend-blade som baggrund. Hvad de måske ikke ved er, at mange forskellige slags edderkopper hører til derinde. 

Og er du tilhænger af edderkopper, så kan Omnibus glædeligt meddele, at det første danske udendørsfund af en Rød vægjæger blevet gjort af biologistuderende på AU, Johan Kjær Prehn. Tilbage i 2022 fandt han også en Parkpiratedderkop i Universitetsparken. 

”Byer har ofte en heat-island-effect, hvor bygningerne bliver varmet op af solen og senere afgiver de den varme. Gennemsnitstemperaturen er derfor højere i byerne end ude på landet. Derfor kan man finde nogle dyr her i parken, som er sværere at finde andre steder,” siger Sean Birk Bek Craig. 

I et hjørne af to bygninger finder vi et hvepsebo gemt bag vedbend-blade. 

”Gedehamse skraber træ af gammelt dødt træ og laver en papirmasse, som de bruger til deres bo. Det er nok fint, hvis vi ikke går for tæt på. De værner om deres Gedehamse-sfære,” fortæller Sean Birk Bek Craig. 

”Hov, der er en Citronsommerfugl,” siger han og peger mod en gullig sommerfugl. 

Uniparkens farligste dyr 

Vi bevæger os stille ned mod Unisøerne, hvor lidt større dyr holder til. 

”Det største dyr, jeg har set herinde, er en ræv. Et rådyr kunne nok også godt finde på at lægge vejen forbi” siger Sean Birk Bek Craig. 

Jeg spørger Sean, hvilket dyr i Uniparken, der er det farligste.

”Der er mange mennesker i parken,” siger han uden at tøve. 

Mennesket er røget i karambolage med Uniparkens dyr før. For eksempel er en tilbagevendende rågekoloni i egetræerne ved Amfiscenen blevet reguleret to år i streg. 

Læs også: Skal rågen nakkes? Dyreeksperter og kollegianere er ikke enige

”Jeg er vild med råger. De er grimme, når man ser dem tæt på, men de er fascinerende,” siger Sean Birk Bek Craig. 

En megafed art

Vi kan ikke tale om rågen uden at nævne sommerens store historie. Egeprocessionsspinderen. 

Læs også: Nyd bare parken – de knap så labre larver er her ikke (endnu)

”Jeg ville have det fint, hvis Egeprocessionsspinderen kom til Uniparken. Den kunne godt gå hen og blive farlig grundet menneskers allergiske reaktion. Måske lige så farlig som egetræerne, hvis grene nogle gange knækker af og kan ramme dig i hovedet,” siger han.

”Det handler om at være nysgerrig på, hvad udfordringen er med dyret i stedet for at sige, at der ingen problemer kan være, eller kalde den larven fra helvede, som også er lidt reducerende. Det er en megafed art,” siger han. 

Vi passerer en flok sovende ænder, der ligger under skyggen fra trækronerne ved en af unisøerne. 

”Det er faktisk ret nuttet,” tilkendegiver Sean Birk Bek Craig. 

De sover trygt og fredfyldt – hvilket højst sandsynligt skyldes, at de aldrig nogensinde skal have noget med eduroam eller Brightspace at gøre. 

I luften kan du også spotte Alliker og Gråkrager. I egetræerne finder du også Træløbere, som er en lille fugl, der fanger insekter ved at løbe hurtigt fra træets bund til top. Og ej at forglemme menneskets gamle ven, ringduen, og menneskets nemesis, mågen. 

Uniparkens nattevagter 

Når mørket falder på, og parken lige så stille tømmes for det farligste dyr, byder andre arter op til dans.

”Du kan møde rotter. Det kan man ikke undgå, når der også er mennesker” fortæller Sean Birk Bek Craig. 

”Der er også en del flagermus, der flyver rundt i området. Man kan høre Skimmelflagermus i efteråret og foråret. Det er nogle høje lyse toner, en slags skinger og klikkende lyd,” fortæller han. 

Udover rotten og Skimmelflagermusen kan du også støde på Halsbåndsmusen og Husmåren. Sean Birk Bek Craig fortæller, at Halsbåndsmusen plejede at kravle op ad væggene ved Biologiens Hus. Men bliver igen afbrudt af det vilde liv i parken.

”Der har vi jo Nældens takvinge,” siger Sean Birk Bek Craig pludseligt. 

”Det er Danmarks nationalsommerfugl,” tilføjer han. 

Rækker SU’en ikke til en safari i Tanzania, og sidder du nu og gerne vil på safari i Uniparken på egen hånd, så har Sean Birk Bek Craig et godt råd: 

”Lad være med at lede efter insekter op ad murene efter Kapsejladsen eller lignende,” siger han. 

Om Omnibus’ studenterreporter nu føler sig som en ”hot girl” efter denne safari kan diskuteres, men undertegnede er i hvert fald oplyst om de mange dyrearter og usynlige naboer, der gemmer sig i Uniparken. Sean Birk Bek Craig slutter med at name droppe endnu et insekt. Der er måske mulighed for at spotte Danmarks første Vedbendsilkebi, der samler pollen fra vedbend-planten. God tur!