Se, hvem din festforening skal møde til Kapsejladsen
Fordelingen af de tre indledende heats til dette års kapsejlads er afgjort. Læs her, hvem din festforening skal møde for at nå finalen.
Der bliver hakket og snurret til det helt store Gyldne Bækken på plænerne ved universitetssøen i disse dage. Med en måned til den 36. udgave af Kapsejladsen 24. april. Her finder vi også svaret på, hvilken festforening som løber med titlen som vinder af Kapsejladsen 2026 og det ikoniske Gyldne Bækken.
Dato for Kapsejladsen 2026 er offentliggjort
For at nå til finalen kræver det – foruden at hakke øl og snurre –, at man slår de andre festforeninger i sit indledende heat. Til udtrækningsfesten 13. marts i Stakladen i Studenterhuset blev det bestemt, hvem af de 12 festforeninger der skal møde hvem.
Finalen består af vinderne fra de tre indledende heats og den bedste andenplads.
Første heat:
Bane 1: Apo, Apollonia, Tandlægeskolens festudvalg
Bane 2: Corpus, Festforeningen for idræts- og folkesundhedsvidenskab
Bane 3: Umbi, Medicinsk Fredagsbar - Umbilicus
Bane 4: FUT, Ingeniørernes Festudvalg
Andet heat:
Bane 1: Alkymia, Kemis festforening
Bane 2: JUS, Juridisk Selskab, Juras festforening
Bane 3: Kurt Strandbar, DMJX’ festforening (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)
Bane 4: PSYK, Psykologi
Tredje heat:
Bane 1: PF, Politologisk Forening, Statskundskabs festforening
Bane 2: PROFUS, VIA Campus C
Bane 3: TÅGEKAMMERET, Fest- og foredragsforening på Det Naturvidenskabelige Fakultet
Bane 4: Ambrosia, VIA Campus N
Sidste år vandt Apollonia i finalen med Profus (VIA Campus C) på andenpladsen, de idrætsstuderende fra Beerceps Maximus indtog tredjepladsen, mens ingeniørstuderende fra FUT kom ind på fjerdepladsen.