Søges: De lidt mere egnede
Fremover skal kommende studerende have et snit på mindst 7 for at blive optaget på en naturvidenskabelig uddannelse på AU via kvote 1. Der er dog fortsat mulighed for at blive optaget via kvote 2, hvis man består en optagelsesprøve.
Alle, der søgte om at blive optaget på fysik på Aarhus Universitet i år, blev optaget. Det samme gjorde sig gældende på mere end halvdelen af fakultetets 31 udbudte uddannelser. Kun på 14 af uddannelserne var der krav om et bestemt karaktergennemsnit for at blive optaget via kvote 1.
Men sådan bliver det ikke ved med at være. For nu hæver det naturvidenskabelige fakultet Science and Technology barren og kræver, at fremtidige studerende, der optages via kvote 1, har et karaktergennemsnit på mindst 7 samt en karakter på mindst 7 i matematik. Adgangskravet træder i kraft næste år på uddannelserne datalogi, fysik og it. Og fra 2019 vil det gælde alle fakultetets uddannelser.
Vil mindske frafald på uddannelserne
Baggrunden for stramningen er, at fakultetet vil uddanne flere og bedre studerende. Og selvom det kan forekomme paradoksalt at stramme adgangskravet, når man vil hæve antallet af studerende, hænger det sammen med, at fakultetet har et stort frafald på uddannelserne. Derfor vil fakultetet forsøge at sikre, at det er studerende med de rette forudsætninger, der optages på uddannelserne, så de ikke siden falder fra, forklarer Finn Borchsenius, der er prodekan for uddannelse på Science and Technology.
”Det skal ikke ses som udtryk for, at vi ønsker at uddanne færre kandidater. Slet ikke,” slår prodekanen fast.
Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse på Science and Technology.
Foto: Lars Kruse
Science and Technology er det fakultet på AU, der har det største førsteårsfrafald. En fjerdedel af de studerende afbryder deres uddannelse inden for de første 13 måneder. Ifølge en frafaldsanalyse, som fakultetet fik lavet i 2016, er der især tre faktorer, der øger sandsynligheden for, at en studerende dropper ud af sin uddannelse: Hvis den studerende har søgt uddannelsen som sin anden eller tredje prioritet eller hvis den studerende har et lavt karaktergennemsnit. Endelig har det vist sig, at studerende, der har gået på HHX eller HF har større sandsynlighed for at falde fra i forhold til studerende, der har gået på STX eller HTX.
Fortsat muligt at komme ind med et snit under 7
Studerende, der ikke har hevet et snit på 7 eller derover hjem på ungdomsuddannelsen, behøver dog ikke at slukke drømmen om en naturvidenskabelig uddannelse på AU. Science and Technology vil fortsat optage studerende via kvote 2, men fremover skal ansøgerne bestå en optagelsesprøve. Prøven tester ansøgernes studieevner, for der kan være flere grunde til et lavt snit, pointerer prodekanen.
”Man kan jo have været doven eller selektiv i gymnasiet.”
Uddannelsen er noget andet end forventet
Desuden præsenteres ansøgerne på kvote 2 for, hvad uddannelsen går ud på.
”På mange uddannelser ser vi, at ansøgerne oplever, at uddannelsen er noget andet end det, de havde forestillet sig. For eksempel er der dem, der ikke kom ind på arkitektuddannelsen, som forestiller sig, at diplomingeniøruddannelsen i bygningsdesign er lidt det samme. Men det er slet ikke det samme. Derfor er det vigtigt, at vi får talt med ansøgerne og får lavet en forventningsafstemning med dem,” siger Finn Borchsenius.
Efterfølgende får de mulighed for at ændre på prioriteringen i deres KOT-ansøgning, fortæller prodekanen.
Undervisningen bliver unødigt tung
Allan Hvidkjær Sørensen er lektor i fysik og uddannelsesansvarlig på fysikuddannelsen. Han fortæller, at underviserne på uddannelsen generelt hilser det nye tiltag velkommen.
Allan Hvidkjær Sørensen, lektor i fysik
og uddannelsesansvarlig for fysikuddannelsen.
”Mellem en fjerde- og en femtedel af vores studerende kommer ind med karaktergennemsnit under 7, og prognoserne for, at de kommer igennem uddannelsen, er generelt dårlig.”
Lektoren forklarer, at undervisningen bliver unødigt tung, når op mod en fjerdedel af de studerende ikke har det faglige niveau, der skal til for at klare sig igennem uddannelsen.
”Underviserne forsøger at hive dem med, men det virker omsonst, når mange alligevel falder fra efter noget tid, og det er uheldigt, at det samtidig betyder mindre optimal undervisning for de øvrige studerende.”
Som prodekanen var inde på, oplever Allan Hvidkjær Sørensen også, at mange studerende på fysik bliver overrasket over, at uddannelsen er mere teoretisk, end de havde regnet med. Derfor er han også godt tilfreds med den forventningsafstemning, der er en del af optagelsesprøven på kvote 2.
Får det økonomiske konsekvenser?
I og med at fakultetet i år på kun 14 af de 31 uddannelser oplevede større efterspørgsel end antallet af studiepladser, kunne man frygte, at strammere adgangskrav vil føre til at færre studerende bliver optaget, hvilket risikerer at påvirke fakultetets økonomi negativt.
Men det er i den forbindelse også væsentligt at se på, hvor mange der rent faktisk gennemfører uddannelsen, påpeger prodekan for uddannelse Finn Borchsenius.
”Det kan godt være, at vi kommer til at tage færre ind, men det er ikke sikkert, at det påvirker antallet af studerende efter nogen tid sammenlignet med de foregående år, fordi vi forhåbentlig mindsker frafaldet på uddannelserne. Jeg vil jo hellere end gerne uddanne 300 dataloger om året, for de kan sagtens få job. Men det nytter ikke, at vi bare skruer op for optaget, hvis ikke vi får det samme antal ud i den anden ende som færdige dimittender. Det handler om at finde balancen i det,” siger han.
På flere af landets øvrige universiteter ser man lignende adgangsbegrænsninger. Københavns Universitet kræver eksempelvis fra 2016 et karaktergennemsnit på mindst 6 på størstedelen af universitetets uddannelser. Kravet gælder både i kvote 1 og kvote 2.