Stemmeprocenten stiger en smule ved årets univalg selv uden valg til bestyrelsen

Kun studerende og ph.d.-studerende skulle stemme til dette års universitetsvalg. Men til trods for det fik stemmeprocenten alligevel et nøk opad i år. Og det er endda i et år, hvor der for første gang i mange år ikke er valg til bestyrelsesposterne på Aarhus Universitet. 

19,99 procent af de studerende og ph.d.-studerende satte deres kryds ved valget, der i år gjaldt repræsentanter for både studienævn, akademiske råd og ph.d.-udvalg . Det er flere end sidste år, da 18,24 procent stemte. Dengang var der ellers endnu mere på spil, da de studerende også skulle stemme på repræsentanter til de to bestyrelsesposter på AU forbeholdt studerede. 

Men selv uden valg til bestyrelsesposterne var der alligevel lidt valgdrama med tætte valg til flere poster. For eksempel valget til studenterrepræsentanter i Juridisk Studienævn på Aarhus BSS, hvor der var fire mandater på spil. Her tilfaldt det sidste mandat Filip Vestergaard fra Foreningen for Borgerlige Jurister med et margin på 0,16 procentpoint. 

”Det er et relativt tæt valg, må man sige,” lød det fra lektor i jura og formand for AU’s valgudvalg Ole Terkelsen, da han tirsdag formiddag gennemgik valgresultatet i Nobelparken. 

Et andet valg, der også blev relativt tæt, var valget til Akademisk Råd på Aarhus BSS. Her fik Statsrådet (Studenterrådets fagråd Statskundskab, red.) med ti kandidater 620 stemmer samlet med både liste- og personlige stemmer, mens Den Borgerlige Liste på BSS, som er et listeforbund bestående af Foreningen for Borgerlige Jurister og KS – den borgerlige liste på BSS, samlet fik 563 stemmer. Her endte Statsrådet med to mandater, KS – den borgerlige liste på BSS fik et enkelt mandat, mens det fjerde og sidste mandat gik til Oeconrådet (Studenterrådets fagråd på Økonomi, red.), der i alt fik 293 stemmer og dermed fik sin eneste kandidat valgt ind i Akademisk Råd. 

Flere bortfaldne valg

Valgudvalgsformand Ole Terkelsen lagde tirsdag formiddag vægt på det positive i den lidt højere stemmeprocent, men det negative i antallet af bortfaldne valg. Det er de valg, der ikke kan gennemføres, fordi der ikke har været opstillet nogen kandidater. Der var i år 19 bortfaldne valg mod 14 sidste år, hvor også medarbejdere skulle stemme, og 11 forrige år. 

”Det er selvfølgelig noget, vi fra valgudvalgs- og valgsekretariatsside bider mærke i, fordi det er noget, man skal have opmærksomhed på. Der skulle helst ikke være for mange bortfaldne valg,” siger Ole Terkelsen.

Blandt andet de tre nyetablerede uddannelser på AU Viborg endte alle med bortfaldne valg til studienævnet Board of Studies of Agriculture, Food and Veterinary Sciences. Ingen studerende fra veterinærmedicin, dyrevidenskab eller plante- og fødevarevidenskab stillede op til valget. Der sidder dog i øjeblikket en enkelt studerende fra én af de tre uddannelser i studienævnet. Det er Frederik Berg Olsson, som læser dyrevidenskab. 

”Det er helt sikkert et problem, at uddannelserne ikke bliver repræsenteret i studienævnet. Især i denne tid hvor fremtidige valgfag og kandidatuddannelser skal godkendes,” forklarer Frederik Berg Olsson i et skriftligt svar. 

Den manglende interesse i at stille op til studienævnet skyldes først og fremmest, at der ikke er et eksisterende system eller tradition, der håndterer opgaven, lyder det fra Frederik Berg Olsson. De studerende har ikke nået at etablere en studenterforening for de nye uddannelser i Viborg inden valget. 

”Da de tre nye uddannelser blev startet, var en studenterforening ikke øverst på prioriteringslisten i de studerendes opstartsperiode. Alle har haft fokus på det at være ny universitetsstuderende og lagt en masse energi i at få et godt socialt sammenhold. Uden en forening, der tog ansvar for at udpege potentielle studerende til de forskellige råd, eller fortælle om de opgaver, der ligger i at være en del af uddannelsesudvalget eller studienævnet, har der ikke været nok fokus på at finde studerende til posterne,” forklarer Frederik Berg Olsson.

I februar udløber hans mandat, men han vil egentlig gerne blive siddende i studienævnet. 

”Jeg glemte, at jeg skulle stille op på ny, så det er egentlig en fejl, at jeg ikke fortsætter. Derfor har vi snakket om at oprette en midlertidig observatørposition til studerende, så jeg, eller andre studerende med interesse, kan sidde med til møder, men dog uden stemmeret, da man ikke er blevet valgt ind,” forklarer han.

Studenterrådets forperson Daniel Hjort genkender, at det kan være svært at lave studenterdemokrati og foreningsliv, som man kender det fra Aarhus, når man ikke er forankret i byen. 

”Set i bakspejlet tror jeg, vi fra Studenterrådets side kunne have gjort mere for at sparke noget i gang i Viborg. Ikke for at bestemme, hvad man skal gøre, men lægge nogle ressourcer i at hjælpe de studerende med at lave noget studenterpolitisk. For fredagsbarer og festforeninger skal man nok få, men den grundlæggende demokratiske repræsentation er lidt en udfordring, når den ikke kører i forvejen,” siger Daniel Hjort. 

KS og Studenterrådet er tilfredse 

Universitetsvalget blotlægger også styrkeforholdet mellem de studenterpolitiske organisationer på AU. Studenterrådet, der er bredt organiseret på tværs af AU, får en hel del flere stemmer og mandater, end det er tilfældet for Konservative Studenter (KS). 

Både Studenterrådets forperson Daniel Hjort og KS’ formand Søren Schrøder Richel vurderer, at årets valg i store træk giver det samme billede som de foregående valg.

KS er tilfredse med valgresultatet, forklarer formand Søren Schrøder Richel. Det er, som man forventede.

”Vi er meget stolte af vores sejr på jura, hvor vi har tilkæmpet tre ud af fire mandater i samarbejde med Foreningen for Borgerlige Jurister. Vi har fået de mandater, vi gik efter. Alt andet havde været en overraskelse,” siger Søren Schrøder Richel.

Også Studenterrådet er tilfreds. 

”Overordnet set er det gået rigtig godt for Studenterrådets fagråd. Det vidner om, at de studerende på universitetet kan se stor værdi i den fælles og brede faglige repræsentation, man får i et fagråd. Så vi er rigtig tilfredse med årets valg,” siger Daniel Hjort. 

For lav stemmeprocent

KS og Studenterrådet har også forholdt sig til årets stemmeprocent. Selv om den er steget, er den for lav, erkender de begge. 

”Generelt skal stemmeprocenten op. Det er lidt sløjt. Jeg synes efterhånden, det er et demokratisk problem, at den ikke er højere, for er demokratiet repræsentativt? Det skal gerne være repræsentativt for den brede skare og ikke bare de få, der stemmer,” siger Søren Schrøder Richel.

Han har en fornemmelse af, at de studerende føler sig fremmedgjort i universitetssystemet. Det er for svært at gennemskue, hvor beslutningerne bliver truffet, tror han. 

Daniel Hjort hæfter sig blandt andet ved, hvor tæt valget var om det sidste mandat i Juridisk Studienævn. Det er et godt eksempel på, hvorfor man skal stemme, mener han.

”Det viser, at man som studerende ikke bare kan læne sig tilbage og lade være med at stemme, for en stemme betyder noget. Selv om man har en idé om, at dem, man gerne vil have ind, kommer ind, så er det ikke nødvendigvis det, der kommer til at ske,” siger Daniel Hjort. 

For at få flere til at stemme er man måske nødt til at se på det digitale system, de studerende stiller op i og stemmer i, forklarer han.

”Hvis man gerne vil have flere til at stemme, så handler det også om at designe systemer, der giver mening. Lige nu har vi et system, der ikke fungerer så godt. I dag skal man ind på en separat side, man som studerende aldrig har mødt før, og først finde sit universitet på listen og så forstå, hvordan det virker. Modsat har vi en lækker platform som Mit Studie og flere andre muligheder for at gøre det nemmere at stemme,” siger Daniel Hjort. 

De nyvalgte tiltræder deres poster 1. februar 2026.