Student darkness: Vær ikke bange for mørket

En dag for fire år siden sad Janus Holst Aaen, der er videnskabelig assistent og ph.d. i uddannelsesfilosofi, til en forelæsning for at lave observationer af studerende til sin kommende ph.d.-afhandling om nye sociale mediers potentiale for studerendes undervisning. Men Janus Holst Aaens antropologiske feltstudie blev forstyrret af minder fra hans egen tid som universitetsstuderende.

”Dengang var det fem år siden, jeg selv var studerende. Jeg var en vred studerende. Sur over, at andre bestemte over mig og bestemte, hvad jeg skulle gøre.”

I løbet af studietiden traf han flere valg, som han her år efter stadig ikke kan komme med en rationel forklaring på. For eksempel kan han ikke komme i tanke om, hvorfor han valgte at læse medievidenskab. Og det er også svært for ham at forklare, hvorfor han, der var så vred på universitetet, valgte at blive hængende – også længe efter, at kandidatbeviset var i hus.

Den oprindelige problemformulering om sociale mediers potentiale for undervisningen blev krøllet sammen. Og i stedet satte han sig for at undersøge, hvordan det egentlig er at være universitetsstuderende på godt og ondt. Det blev til afhandlingen om det, han kalder student darkness.

Hvad er student darkness? 

Begrebet baserer sig på en filosofisk idé om, at tilværelsen er præget af lys og mørke.  

”Lyset er det rationelle, fornuften, kausalitet – at én ting fører til noget andet. Det er den lige sti og det umiddelbart meningsfulde. Kontrasten til det er oplevelsen af meningsløshed, tilfældige omveje, den nonlineære kausalitet. Det, vi ikke er herre over – og som vi ikke altid kan gennemskue vores indflydelse på,” forklarer Janus Holst Aaen.

Han fandt frem til, at især fem følelser knytter sig til den mørke del af studielivet. 

”De studerende kommer i kontakt med mørket gennem oplevelsen af rædsel, kedsomhed, træthed, begær og foragt. Foragten er rettet mod dem, der forsøger at udøve en autoritet mod de studerende. Student darkness er det mørke, som studerende i deres dagligdag navigerer i. Bestemte forhold ved det at være studerende, kan vække mørket. Det kan være i forbindelse med situationer, hvor magtforholdet mellem universitetet og den studerende bliver undertrykkende. Igennem sådanne oplevelser kan der for eksempel opstå rædsel, foragt og eksamensangst,” forklarer Janus Holst Aaen.

Janus Holst Aaen understreger, at lyset og mørket er noget, alle mennesker oplever. Og at mørket ikke nødvendigvis er negativt. Det er et grundvilkår ved det at være menneske.

Intens metode – var med de studerende næsten overalt

I sit studie af student darkness fulgte Janus Holst Aaen blandt andet fem studerende tæt. Han var med dem til forelæsning, fritidsaktiviteter og fest.

”Det var vigtigt for mig at komme så tæt på, at jeg kunne forstå, hvordan de oplevede verden,” fortæller han.  

Universiteterne har et enstrenget blik på studerende

Janus Holst Aaen fandt ud af, at han ikke var alene om den oplevelse, han havde som universitetsstuderende – og som havde stukket næsen frem igen under feltstudiet. Oplevelsen af ikke at passe ind i forestillingen om studerende som fornuftsbaserede væsener, der bevæger sig gennem uddannelsen i en snorlige linje baseret på rationelle valg. En forestilling, som ellers er udbredt på universitetet – og i universitetets syn på de studerende, forklarer han.

”På et institutionelt niveau har universiteterne et enstrenget blik på studerende. De ses som nogle, der bevæger sig lineært gennem en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Men sådan er studielivet jo ikke. Der er alle mulige ting rundt om selve uddannelsen, som også præger den studerendes liv.”

Ifølge Janus Holst Aaen er der siden 1980’erne gradvist vokset en neoliberal kultur frem inden for videregående uddannelser, hvor studerende ses som kunder, der skal stilles tilfredse, så de tiltrækker flere kunder. Og i og med at universiteterne får en pose penge i form af STÅ-midler, hver gang en studerende gennemfører sin uddannelse, har universiteterne et stærkt økonomisk incitament til at få de studerende gennem uddannelsen så hurtigt som muligt. Et fokus, der blev øget med fremdriftsreformen.

Ikke plads til at træde ved siden af 

Men det syn på de studerende står i stærk kontrast til den virkelighed, de studerende lever i, siger Janus Holst Aaen.

”De lever ikke lineært. Der foregår alt muligt i studerendes liv, som har indflydelse på studielivet, og som ikke har noget at gøre med økonomiske incitamenter eller tilfredshed med underviseren.”

I løbet af arbejdet med afhandlingen samlede Janus Holst Aaen på billeder og memes, som illustrerer student darkness. De hænger nu på døren ind til hans kontor i Nobelparken.

I sit studie mødte han for eksempel en studerende, som var presset fra flere fronter. Hun havde børn og var nødt til at arbejde ved siden af studiet, som hun var glad for. Derudover fyldte forholdet til hendes mor, til kæresten og til veninderne også meget i hendes liv.

”En dag døde datterens kanin. Hvilket kan virke som en lille ting. Men det var det, der fik korthuset til at vælte, fordi alt det andet fyldte for meget i forvejen. Men for universitetet var hun bare en studerende, der ikke fik lavet sine ting,” siger Janus Holst Aaen, der mener, at det neoliberalistiske syn på studerende burde skiftes ud med en mere holistisk tilgang, hvor man ser de studerende som hele mennesker.  

Han understreger, at universitetet hverken kan eller skal vide alt om de studerende og deres situation.

”Men der skal være plads til, at de studerende kan træde ved siden af, og den plads er blevet indskrænket de seneste år.”

Og det er ikke nok at tilbyde diverse støtte- og dispensationsmuligheder.

”For det første er de støttemuligheder netop sat i verden ud fra en økonomisk diskurs om, at de studerende ikke er rentable, hvis de er gået i stykker. Derfor skal de repareres, så de kommer hurtigt igennem systemet. For det andet er der mange studerende, som slet ikke finder frem til disse støttemuligheder, og som derfor går under radaren,” siger han.  

Den faglige forelskelse

Idéen om, at en uddannelse er noget, man skal igennem hurtigt, har ifølge Janus Holst Aaen også slået rod i mange studerende. Og det sker på bekostning af det, han kalder den faglige forelskelse, som ellers netop kan være med til at holde nogle af de mere negative aspekter ved studielivet i skak ved at skabe mening.

”Faglig forelskelse er viljen til at lære, følelsen af, at for eksempel erhvervsøkonomi er det vildeste. Så er der lige nogle mindre fede ting, der skal overstås som for eksempel eksamen. Men det tager man med for at kunne beskæftige sig med erhvervsøkonomi,” forklarer han og fortsætter:

”Men der er for nogle studerende sket en forskydning af fokus fra selve sagen til graden, eksamen eller ECTS. Det handler ikke længere om viljen til at lære, men om viljen til at klare sig. Målet er at klare uddannelsen, målet er ikke selve sagen eller det at opnå viden. Men når der ikke er vidensbegær eller faglig forelskelse, er kimen til meningsløshed lagt, hvilket igen kan føre til stress og depression. Det er nemmere at klare en svær ting, hvis der er kærlighed til det,” siger han.

Kræver noget andet af underviserne 

Der kan ifølge Janus Holst Aaen være flere grunde til, at den faglige forelskelse langt fra altid blusser op hos den studerende i løbet af uddannelsen, men faktisk for nogle næsten dør ud. En del af forklaringen skal findes hos de studerende og den motivation, de møder med, mener han.

”Min oplevelse er, at lysten til at studere er mindre i fokus, end den bør være. Tidligere havde vi et eliteuniversitet, hvor man virkelig skulle ville det for at komme ind. Så de studerende, der kom ind, havde et stærkt begær efter viden. I dag har vi et masseuniversitet. Ikke alle, der kommer ind, synes, det er fedt at lære. Og det kræver noget andet af universitetet og af underviserne. Vi skal ikke bare formidle stoffet, vi skal også tænde den faglige gejst,” siger han. 

”Samtidig er det sådan, at jo højere du kommer op i uddannelsessystemet, jo dårligere er underviserne uddannet i pædagogik. Der er en masse gode undervisere på universitetet, men det er ikke nødvendigvis, fordi de er en del af universitetet. På nogle måder er det nærmere på trods.”

Ansporet af arbejdet med afhandlingen tager Janus Holst Aaen nu en snak med de nye studerende, han møder i kraft af sin undervisning, og opfordrer dem til at tage stilling til, hvad de vil med deres uddannelse.

”Og ikke mindst hvad de er villige til at gå glip af for at få uddannelsen,” siger han.

Anerkend mørket 

Janus Holst Aaen opfordrer til, at både studerende og ikke mindst universitetet får øjnene op for, at studielivet både er lys og mørke. Og at universitetet også kan rumme de mørkere og irrationelle aspekter ved det at tage en uddannelse.

”Vi skal anerkende mørket. Det at være menneske er mere end bare at være produktiv.”

”Jeg synes, vi skal arbejde på at skabe en institution, der ikke slider de studerende,” siger Janus Holst Aaen.

Vi skal smide de studerende ud i den dybe ende

Dermed ikke sagt, at de studerende bare skal have lang line. De skal stadig udfordres.

”De studerende skal ikke bare have tingene at vide. De skal selv opdage dem og opleve dem. De skal udsættes for nogle vilde ting i trygge omgivelser. Vi skal smide dem ud i den dybe ende og sige: Så kan I lære at svømme! Og så kommer vi som undervisere springende bagefter med badevinger og korkbælter og siger: Bare rolig! Vi gør det sammen.” 

Det kunne konkret være, at man inddrog de studerende i forskningen, foreslår Janus Holst Aaen.

Det handler også om, at både studerende og undervisere giver plads til den faglige forelskelse, hvilket nærmest kan kræve civil ulydighed i en virkelighed med stramme læreplaner, erkender han. 

”Jeg har en kollega, som er en fantastisk underviser, og hun siger netop til sine studerende: Hør, vi har en eksamen til sidst i vores forløb, og jeg skal nok gøre jer i stand til at løse den på en fornuftig måde. I mellemtiden – skulle vi så ikke bygge et frirum og se, hvad vi kan få til at ske?” 

Selv har Janus Holst Aaen også ændret på sin undervisning i kølvandet på arbejdet med afhandlingen. 

”Jeg underviste i fire år, inden jeg begyndte på afhandlingen. Og der var jeg relativt formel i mit udtryk: Det var professionelle Janus, der var på. Nu går jeg ind til undervisningen som personlige Janus og forsøger at være en person, der ikke er intimiderende, men en, man kan komme til. Jeg prøver også at vise, at jeg er forelsket i det stof, jeg underviser i. Og så har jeg skruet ned for enetalen. Jeg skal ikke bare dumpe noget viden ind i hovederne på dem. I stedet ser jeg undervisningen som et fællesskab.”

• Janus Holst Aaens afhandling har titlen 'Student Darkness - An Inquiry into Student Being at the University'