Regeringens reformudspil med forslaget om at halvere kandidatuddannelsens længde for mange studerende har modtaget omfattende kritik fra universitetssektoren, fagorganisationer og flere partier på Christiansborg.

Og hos nogle af dem, hvis uddannelse det handler om, er kritikken ligeledes enstemmig.  De tre studenterpolitiske organisationer på AU, Frit Forum Århus, Konservative Studenter og Studenterrådet, kalder alle forslaget en dårlig idé.

Studenterrådet: De skærer i undervisningstimerne

Regeringen vil gennem sin reform finde to milliarder kroner. Den ene skal gå til at forbedre universitetsuddannelserne, herunder de foreslåede etårige kandidater, mens den anden milliard ryger ud af universitetet og går til andre uddannelsesområder.

Næstforperson i Studenterrådet Jeanette Kusk kalder det forfejlet, når regeringen gennem reformudspillet taler om et kvalitetsløft. Det er det modsatte, siger hun.

”De vil hæve undervisningstimerne på uddannelserne per uge og sænke uddannelsen til ét år, men det kommer samlet stadig til at skære undervisningen og sænke kvaliteten og mængden af viden, den studerende kan nå at få.”

”De vil også presse 75 ECTS-point ind på et enkelt år, som virker forholdsvis urealistisk for de studerende at få tid til. Vi vil rigtig gerne have mere undervisningstid, men vi synes ikke, det skal gøres ved at skære i kvaliteten eller længden på uddannelsen. Det er også en manglende anerkendelse af, at det at være studerende altså er mere end undervisningstiden. 15 timer lyder måske ikke af særligt meget, men rigtig meget af studiet er også læsning, studiegruppearbejde, opgaveskrivning, og at deltage i foreningslivet,” siger Jeanette Kusk.

En kandidatuddannelse på to år svarer til 120 ECTS-point – 60 om året. Men med regeringens forslag skal over en tredjedel af kandidaterne kun vare ét år, og i stedet for at give 60 ECTS, skal der presses 75 ECTS ind.

Ifølge Jeanette Kusk bliver de etårige kandidater mindre attraktive, både på det danske og internationale arbejdsmarked, selv om regeringens mål er det modsatte.

Universitetsloven lægger vægt på forskning – ikke erhverv

Næstforpersonen i Studenterrådet minder desuden om, hvad universitetsloven siger om universiteternes formål.

”Der står, at universiteterne skal bedrive forskning og forskningsbaseret uddannelse - ikke erhvervsrettede uddannelser. Det vil sige at de studerende skal lære teknikker til forskning, kritisk og refleksiv tænkning, og at kunne tage stilling til det, de bliver præsenteret for.”

”Et af de store problemer i udspillet er, at det her er et angreb på universiteternes grundlag, som er at lede efter sandheden i dybet og udvikle ny viden, og det er den samfundsopgave, universiteterne løfter, og som de danske universiteter gør på et internationalt højt niveau – og det kommer vi også til at fjerne,” siger Jeanette Kusk.

At regeringen vil give en milliard kroner til bedre undervisning, mere vejledning og feedback er positivt, siger Jeanette Kusk, men det skal ikke ske ved samtidig at skære i uddannelserne, lyder det.

”Jeg synes, det er et virkelig stort problem, at vi ser hele uddannelsessektoren som et nulsumsspil, hvor der ikke kan tilføres flere penge. Vi skal ofre det ene sted, for at kunne udvide det andet sted. Det skaber manglende solidaritet i uddannelsessektoren, så vi på en eller anden måde altid er i krig med hinanden og ikke kan komme frem til de gode løsninger. Der skal tilføres penge til uddannelse, de skal ikke bare omfordeles,” siger hun.

Konservative Studenter: Lav bacheloren om i stedet

Også hos Konservative Studenter stiller man sig kritisk over for en etårig kandidat, som Emil Karlebjerg, der er bestyrelsesmedlem i Konservative Studenter Aarhus, kalder for ”fjollet”.

Men modsat Studenterrådet ser Konservative Studenter det som naturligt, at regeringen må spare ét sted for at give til et andet. Foreningen er ligeledes positivt stemt over for idéen om at få de studerende tættere på arbejdsmarkedet, fortæller Emil Karlebjerg.

Han foreslår dog, at regeringen ser på bacheloren i stedet for.

”Vi synes, det er ærgerligt, at man undergraver kandidaten. Vi synes jo egentlig i højere grad, man skulle opkvalificere bacheloren. Bacheloren har efterhånden mistet værdi som selvstændig grad i mange henseender,” siger han.

For eksempel nævner han, man kan flytte praktiktiden fra kandidaten til bacheloren, så den studerende allerede på bacheloren bliver vendt mod arbejdsmarkedet. Emil Karlebjerg ville i så fald udvide bacheloren med et halvt til et helt år og beholde kandidatens længde på de nuværende to år, men sænke optaget generelt på kandidatuddannelsen, så flere nøjes med en bachelor. Det vil ifølge Emil Karlebjerg også højne kandidatniveauet.

”Det er jo ikke alle job, hvor det er nødvendigt med en kandidat. Jeg har set jobopslag i det offentlige, hvor der stod: Vi søger en kandidat inden for enten sundhedsvidenskab, naturvidenskab eller samfundsvidenskab. Så tænker jeg: Okay, så er det jo ikke fordi, I søger noget specifikt, så er det bare for, I kan krydse af i et skema, at vedkommende har en kandidatgrad. Så er der gået inflation i det,” siger han.

Konservative studenter vil overlade beslutningerne til universitetet

Konservative Studenter støtter også idéen om at få flere ind på en fireårig erhvervskandidat, der lader den studerende arbejde mindst 25 timer om ugen undervejs, som regeringen foreslår det.

Det lyder til, du taler ind i netop det, regeringen blandt andet forsøger med reformen – at få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet?

”Ja. Man kan jo altid tage en kandidat senere. Men jeg synes ikke, det behøver gælde alle uddannelser. Og jeg synes jo også, vi burde fritstille universiteterne til i højere grad selv at beslutte, hvad de vil. Vi kan give dem mulighed for det her, men så skal det være op til universiteterne selv at bestemme, på hvilke uddannelser det giver mening,” siger Emil Karlebjerg.

I regeringens udspil foreslås det, at 70 procent af kandidaterne på humaniora og samfundsvidenskab bliver etårige, 30 procent på naturvidenskab og tekniske uddannelser, og 10 procent på sundhedsvidenskab.

Ligesom Jeanette Kusk kan Emil Karlebjerg ikke se, hvordan de studerende skal lære nok på en kandidat, der kun tager ét år, og han har svært ved at se, hvordan en studerende skal få tid til at samle 75 ECTS-point ind på ét år.

”De lærer jo sandsynligvis mindre. Og det vil især fjerne praktikmuligheden. De fleste tager praktik på kandidaten og bruger et semester eller to på det. Det bliver svært at få tid til,” siger han.

Frit Forum forventer, at studerende vil genoverveje kandidaten

I Frit Forum Århus, der har et socialdemokratisk værdigrundlag, er formand Kirstine Haurum ligesom de to øvrige studenterpolitiske organisationer skeptisk over for den etårige kandidat.

Hun frygter, at det vil ”svække den individuelle specialisering af fremtidige kandidater” fra den etårige kandidatuddannelse, blandt andet fordi den afsluttende opgave blot er på 15 ECTS-point.

Kirstine Haurum formoder, at mange vil genoverveje kandidaten eller tage en pause efter bacheloren, fordi de kan se ind i en komprimeret kandidat. Den toårige kandidat fungerer bedre, mener hun, fordi den giver mange mulighed for at komme i praktik, og det er den sidste tid i de studerendes liv, hvor de kan have den ene fod i erhvervslivet og den anden på universitetet.  

”Man kunne forvente, at nogle vil holde et pauseår eller to mellem bachelor og kandidat for lige at komme ud at arbejde og så komme ind igen for lige at tage det sidste nyk. Men man kunne også godt forvente, at nogle ikke tager det kandidatår. Jeg tror, færre vil søge ind på de kandidater, hvis de har været ude at arbejde og så skal tilbage og bare få SU,” siger Kirstine Haurum.

Regeringen siger, den vil flytte penge til mere og bedre undervisning og mere vejledning og feedback på den etårige kandidat. De tiltag er vel umiddelbart ikke noget, I er negative over for?

”Nej, overhovedet ikke. Det er gode hensyn. Men vi ser bare uddannelsesområdet blive udsat for salamimetoden gang på gang, så det er simpelthen prioritering. Selvfølgelig ønsker vi mere feedback på alle uddannelser, og især de uddannelser, der er forelæsningstunge,” siger Kirstine Haurum.

Frit Forum ikke enige på nationalt plan

Ifølge formanden er Frit Forum Århus internt helt enige om, at den etårige kandidat er uholdbar.

Men i Frit Forum på landsplan er der tilsyneladende ikke enstemmigt opbakning til at kritisere regeringens udspil. Næstformanden i Frit Forum Nationalt, Martin Uhrenholt Jensen, ser for eksempel gerne, at den etårige kandidat bliver en realitet. Det giver han udtryk for på sin Twitter-profil.

”Jeg er specielt glad for muligheden ved en 1-årig kandidat, fordi den giver mulighed for, at man senere i livet kan uddanne sig klogere. Hvis jeg kunne have taget en 1-årig, ville jeg have gjort det, og så tage en 1-årig senere i livet, når jeg vidste mere om min karriere,” skriver Martin Uhrenholt Jensen.

DSF: Et selvmål

Det er ikke kun studenterorganisationerne på AU, der er bekymret over forslaget. Uden for AU er der også bekymrede miner hos Danske Studerendes Fællesråd. I en pressemeddelelse udtaler forperson Julie Lindmann, at det vil være et selvmål for fremtidens velfærd.

”Regeringen lægger op til en kæmpe omlægning af systemet, som det ser ud nu, og selvom de vil inddrage sektoren, hjælper det ikke meget, når man allerede har defineret endemålet. Det er et kæmpe eksperiment med uddannelsesinstitutionerne og de studerende,” lyder det fra Julie Lindmann.

Hun påpeger ligesom Studenterrådet, at mere undervisning på en etårig kandidat ikke kan hamle op med det samlede timeantal på en toårig kandidat.

”Regeringen vil sætte antallet af undervisningstimer op, hvilket er fantastisk, men derfor får vi stadigvæk færre kompetencer. Vi går fra 120 til 75 ETCS-point, og det er et kæmpe angreb på vores faglighed. Vi vil ikke have halve uddannelser,” siger hun.