Omnibus prik

Regeringen vil halvere kandidatlængden for mange af de studerende: Længde er ikke lig med kvalitet

Regeringen har mandag præsenteret et reformudspil, der lægger op til at omlægge halvdelen af alle kandidatpladser. Det skal ifølge regeringen frigive to milliarder kroner til blandt andet mere undervisning og feedback og bringe de studerende tættere på arbejdsmarkedet. Men forslaget møder omfattende kritik – blandt andre fra AU's prorektor Berit Eika.

Reformudspillet blev præsenteret i Spejlsalen i Statsministeriet mandag formiddag. Foto: Stream fra DR.

Inspireret af Reformkommissionens anbefalinger fra april har regeringen mandag formiddag præsenteret sit tredje reformudspil 'Danmark kan mere III', der blandt andet vil halvere længden på en stor del af landets kandidatuddannelser.

Regeringen lægger op til, at kun hver anden kandidatstuderende på landets universiteter fremover skal læse to år. De resterende kandidater skal kun læse et år eller læse en erhvervskandidat, som tager flere år, men som giver de studerende mulighed for at arbejde mindst 25 timer om ugen samtidig.

Bliver udspillet en realitet, vil mange altså kun skulle studere på universitetet i fire år mod de nuværende fem, hvor de studerende læser tre år på bacheloren og to år på kandidaten.

Den forkortede kandidat skal ifølge regeringens plan frigive økonomi til mere undervisning på universiteterne. Det skal også give mulighed for mere feedback fra undervisere og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, som de studerende med forslaget hurtigere kommer ud på. Regeringen argumenterer med, at en kortere uddannelse ikke nødvendigvis er lig med ringere kvalitet.

På pressemødet mandag formiddag forklarede statsminister Mette Frederiksen (S), at uddannelsessystemet ikke er fulgt med tiden.

”Vi står over for et arbejdsmarked, der forandrer sig, men den måde, vi uddanner på, er på en eller anden måde ikke helt fulgt med. I dag er der lidt groft sagt kun én vej igennem universitetet: Først tager man en treårig bacheloruddannelse og derefter en toårig kandidat. Det er, som om længde er blevet lig kvalitet, mens de unges hverdag på universitetet er blevet lidt glemt. Mange af jer studerende oplever, at I får for lidt undervisning, måske kun få timer om ugen. Der er studerende på universiteterne, som kæmper med ensomhed, de savner feedback og respons, og de har brug for både kvalitet og et hverdagsfællesskab”.

”Det ønsker regeringen at tage alvorligt, og derfor foreslår vi en ny struktur for universitetsuddannelserne. Vi vil oprette en etårig kandidatuddannelse med mere undervisning, mindst 15 timer om ugen, mere vejledning og feedback og en tættere kobling til arbejdsliv og erhvervsliv”, sagde Mette Frederiksen.

Reformforslag skal give to milliarder kroner til uddannelse

Samlet set forventer regeringen, at reformen giver et overskud på to milliarder kroner årligt, som regeringen vil geninvestere på uddannelsesområdet. Den ene milliard kroner skal blandt andet gå til at sikre 15 timers undervisning og vejledning om ugen på den nye etårige kandidat og mindst 20 procent flere undervisnings- og vejledningstimer på bacheloruddannelserne og de toårige kandidater.

De to milliarder kroner kommer ifølge regeringen fra mindre udgifter til taxameter og SU og et øget arbejdsudbud som følge af reformen.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) vil gøre op med, at mange nyuddannede har svært ved at finde et job, forklarede han på pressemødet.

”Regeringen har fra dag ét prioriteret uddannelse. Derfor duer det ikke, at over 40 procent af nyuddannede akademikere har svært ved at gå fra studie til job og svært ved at forklare en arbejdsgiver, hvad de kan. Og i dag lægger vi op til en af de største reformer i nyere tid af universitetsområdet”, lød det fra ministeren.

Reformen vil også gøre det lettere at videreuddanne sig, efter man er kommet ud på arbejdsmarkedet. Når arbejdslivet bliver længere og arbejdsmarkedet mere omskifteligt, er der ifølge regeringen ingen grund til, at man skal tage al sin uddannelse, inden man rammer arbejdsmarkedet.

Prorektor: Det er dybest set for at tage fra universiteterne

Selv om regeringen på pressemødet lagde vægt på, at provenuet fra reformen kommer universiteterne til gode, lagde den heller ikke skjul på, at en del af de fundne penge skal gives videre til helt andre uddannelsesområder. Ud af de to milliarder kroner skal 300 millioner kroner ifølge udspillet gå til at styrke velfærdsuddannelserne – sygeplejerske-, socialrådgiver-, lærer- og pædagoguddannelserne – mens den ene milliard, der ikke går til universiteterne, også skal løfte undervisningsområdet generelt på erhvervsskoler og i folkeskolen.  

Prorektor på AU, Berit Eika, fortæller, at hun har sympati for, at regeringen også vil styrke øvrige uddannelsesområder, men hun mener, det er en forkert prioritering at skære i kandidatuddannelsernes længde. Og omprioriteringen af midler vil have konsekvenser, siger hun.

”Det kommer til at gå ud over kvaliteten. Man vil skære i tingene, og dybest set er det jo for at tage fra universiteterne og give til erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Vi har sympati for, at de skal have bedre vilkår, vi kan bare ikke se, hvorfor det er universitetsstuderende, der skal betale prisen,” siger hun.

Fakta:

Reform af universitetsstrukturen i Danmark

Uddrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriets præsentation af udspillet:

1 milliarder kroner årligt til at løfte kvaliteten bredt på universitetsområdet:

  • Mindst 15 timers undervisning og vejledning om ugen på de nye erhvervsrettede 1-årige kandidatuddannelser.
  • Mindst 20 procent flere undervisnings- og vejledningstimer på de bacheloruddannelser og 2-årige kandidatuddannelser, der i dag modtager laveste takst.
  • 50 millioner kroner til udvikling af undervisernes kompetencer.
  • Nedsat deltagerbetaling til videregående voksen- og efteruddannelse for dimittender med en erhvervsrettet 1-årig kandidat.
  • Gode muligheder for at vende tilbage til studierne senere i livet og bygge på med flere fag eller tage en ny kandidatuddannelse.

1 milliarder kroner årligt til blandt andet:

  • 300 millioner kroner skal gå til at styrke uddannelserne på velfærdsområdet.
  • Herudover lægger regeringen op til at løfte undervisningsområdet generelt, f.eks. på erhvervsskolerne og i folkeskolen.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeret

Flere timer øger ikke nødvendigvis kvaliteten

Berit Eika kritiserede allerede i sommer Reformkommissionens forslag om at skære i længden på kandidatuddannelserne. Og selv om hun ligesom regeringen også ønsker mere undervisning, vejledning og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, holder hun fast i, at regeringen går den forkerte vej.

”Vi arbejder allerede på det og har også haft succes med det. Det er klart, det er vigtigt at sikre en ordentlig finansiering på de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser, for at de kan levere undervisning og vejledning. Vi ser bare ikke, at vi i dag leverer noget, som man kan skære i. Vi vil gerne omfavne erhvervskandidatuddannelsen, som er en fornuftig løsning, og den vil vi gerne gå i yderligere dialog om,” siger hun.

Hun køber ikke regeringens forklaring om, at flere undervisningstimer i sig selv øger kvaliteten og retfærdiggør en halvering af kandidaten. I dag er undervisningsgarantien på 8 timer på AU’s kandidatuddannelser og 12 timer på bacheloruddannelserne.

”Det er klart, at vi gerne vil give flere timer på nogle uddannelser, men den tid, den studerende selv bruger på sit stof, er lige så vigtig. Du kan ikke nødvendigvis øge kvaliteten alene ved at have flere undervisningstimer. Det er op til den studerende. Det tager tid at fordybe sig og tilegne sig et stof. Du kan ikke forcere det her igennem,” siger Berit Eika.

Savner at blive hørt

Med i udspillet er også et forslag om at nedsætte et reformudvalg, der blandt andet skal have deltagelse af universiteter, erhvervsliv, studerende og ministerier. Sammen skal de ifølge regeringen finde ud af, hvordan uddannelserne konkret skal omlægges.

Men op til reformudspillet har der ikke været meget samarbejde, lyder det fra prorektor Berit Eika.

”Nu vil man invitere os ind til implementeringen, men vi synes, man har forsømt at inddrage både de studerende, arbejdsmarkedet og institutionerne i selve forslaget. Vi vil rigtigt gerne ind i et konstruktivt samarbejde om tingene, men vores opgave er også at sige fra, når vi ser et angreb på kvaliteten,” siger hun.

Rektor: Erhvervslivet efterspørger ikke kortere uddannelser

Brian Bech Nielsen, der er rektor på AU og formand for Danske Universiteter, udtaler i en pressemeddelelse fra Danske Universiteter, at det er ”en illusion at tro, de unge kan nå samme niveau med en halvering af kandidatuddannelsen”.

”Intet tyder på, at erhvervslivet eller de unge efterspørger kortere universitetsuddannelser. Hvis forslaget gennemføres, vil det få negative konsekvenser for erhvervsliv, samfund og de unge. Vi får brug for mere viden i Danmark – ikke mindre,” siger Brian Bech Nielsen.

Han er dog positiv over, at regeringen også vil tilføre universiteterne penge.

”Regeringen lægger op til at tilføre midler til universitetsuddannelserne, som gør det muligt for universiteterne at hæve kvaliteten på uddannelserne. Det er positivt. Samtidig er der også gode takter i forslaget om at øge fleksibiliteten og udbredelsen af erhvervskandidatuddannelsen samt at øge muligheder for efter- og videreuddannelse. Vi indgår meget gerne i en dialog om at skabe helstøbte løsninger på alle disse områder,” lyder det fra Brian Bech Nielsen.

De Radikale skyder reformen ned – Konservative er positive

Flere partier på Christiansborg har allerede forholdt sig til reformens uddannelsespolitiske indhold.

De Radikale, et af regeringens støttepartier, afviser at støtte reformen, mens Venstre ligesom regeringen har åbnet for muligheden for etårige kandidatuddannelser. Men for Venstre skal det ses som et ekstra tilbud, ikke en spareøvelse, som formand Jakob Ellemann-Jensen formulerer det til DR Nyheder.

Konservative er derimod mere positive. Partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, siger til DR, at der er en lang række uddannelser, ”som uden konsekvens for fagligheden kan gøres kortere”.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.