90-årig med et ungt hjerte, der banker for studenterpolitik

90 år. Så længe siden er det, at studerende på det dengang næsten nye Aarhus Universitet stiftede og blev anerkendt af universitetet som AU's Studenterråd. Da studenteroprøret brød ud i 1968, var det Studenterrådet og dets fraktioner, der gik på gaden og protesterede mod professorvældet og krævede studenterindflydelse. Også i dag taler Studenterrådet de studerendes sag både internt på universitetet i diverse råd og nævn og direkte over for universitetets ledelse, som de sammen med Konservative Studerende og Frit Forum mødes med et par gange årligt i Studenterpolitisk Forum. 

Rådet har i år 90-års jubilæum, og det fejres fredag med en fest i Stakladen i samarbejde med Studenterhus Aarhus.

Ved stiftelsen i 1932 så verden en del anderledes ud, men spørger man den nuværende forperson, Peter Stounbjerg, tager rådet stadig de samme kampe i dag, som Studenterrådet altid har taget for de studerende på AU.

”Jeg synes, vi får ændret nye punkter hele tiden, men der er selvfølgelig ting, som vil gå igen. For eksempel vil kampen for at sikre og fastholde studenterinddragelse altid være vigtig for Studenterrådet. Og når jeg kigger tilbage, er det tydeligt, at der altid vil være områder, vi kan forbedre," siger Peter Stounbjerg.

Tidligere forperson: Det var formativt for min karriere

En af gæsterne til fejringen af Studenterrådets 90-års jubilæum fredag bliver Linda Greve. Hun var forperson for rådet i 2000 og 2001 og er i dag formidlingschef ved Science Museerne på Aarhus Universitet.

Hun husker tilbage på en tid, hvor hun for første gang oplevede at få indflydelse på større beslutninger og repræsentere en stor gruppe.

”Det var sjovt og vildt. Det var sådan en følelse af at være på vej ind i at blive voksen. Det lyder lidt plat, men vi interagerede med rigtige politikere, og det der med at være talsperson og repræsentere de studerende på AU var der en vis ærefrygt i for mig; altså at være sikker på, at vi virkelig vidste, hvad der var det bedste for studerende på AU,” fortæller hun.

Hun gik ind i rådet med en forventning om, at den politiske gnist ville blive tændt for hende. Og det blev den også for mange af hendes medstuderende i rådet, men hun fandt selv ud af, at ledelsesopgaven tiltalte hende mere.

”Jeg fik lyst til ledelse og den der opgave i at få folk til at arbejde sammen, selv om de ikke nødvendigvis lige synes, de behøver at arbejde sammen. Og det der med, at hvis vi arbejder på kryds og tværs, så kan vi nå noget, som ingen kan nå som individer. Det lærte jeg virkelig i de år og fik lyst til at arbejde mere med. Det har været formativt for min karriere,” siger hun.

Samlede to foreninger i 1999

I Linda Greves periode i Studenterrådet var en af hendes vigtigste opgaver at samle rådet, efter at Moderate Studerende og Studenterrådet i 1999 slog sig sammen til én organisation med det mål at repræsentere alle studerende på universitetet.

Moderate Studerende var blevet til i 70’erne, efter at Styrelseslovens indtræden i 1971 betød, at man ikke længere anerkendte studenterrådene ved landets universiteter som de studerendes repræsentanter. Loven fik Studenterrådet til at boykotte sit arbejde i protest, men i mellemtiden stiftede nogle studerende Moderate Studerende for alligevel at kunne få indflydelse. I 1973 begyndte Studenterrådet igen sit arbejde, og i 1999 kom man så til den erkendelse, at man i de to organisationer arbejdede for det samme.

”Der var en balancegang i at rumme alle, fordi vi havde besluttet os for, at vi var fælles om at være studerende på AU og ville det bedste for de studerende. Mange havde følelser i det, så det at få lavet en organisation, som alle var glade for, var noget af det, jeg brugte mange kræfter på,” siger Linda Greve.

Nostalgisk tilbageblik

Linda Greve har stadig sin daglige gang på universitetet, og derfor er det også med en vis nostalgi, at hun hvert år ser valgplakaterne til det årlige universitetsvalg blive hængt op. Til valget kan de studerende stemme på den kandidat, de helst ser repræsenteret i bestyrelsen og flere af AU’s råd og nævn.

”Når der er valg, går jeg med nostalgi og ser på alle valgplakaterne. Sådan nogle har jeg også lavet engang. Når jeg ser dem, tænker jeg, at det på mange måder minder om det, vi gjorde, og de ting, vi kæmpede for dengang. Det er jo både godt og skidt, at man kæmper for de samme ting stadigvæk. Men når jeg ser på det og ser de studerende være i kantinerne og snakke med studerende, så minder det meget om det, vi gjorde. Så jeg tror bestemt, de er lige så engagerede og vil AU lige så meget, som vi ville dengang,” siger hun.

KS og FF giver plads til ros – for en kort bemærkning

Ved de årlige universitetsvalg kæmper Studenterrådets kandidater med kandidater fra Frit Froum Århus og Konservative Studenter om posterne i universitetets råd og nævn. Og selv om de to organisationer ikke anerkender, at Studenterrådet repræsenterer alle studerende på Aarhus Universitet, vil de dog alligevel gerne lykønske Studenterrådet med 90-års jubilæet. 

”Det er imponerende, at man har en forening, der har holdt sammen i 90 år og stadig findes. Og især på sådan et forholdsvis nyt universitet som AU, der ikke er frygteligt gammelt i universitetsmæssig sammenhæng. Det er fint, at noget, der startede dengang, stadig holder ved,” siger Matias Tidemand Sørensen, som er formand for Konservative Studenter.

Begrænset, men respektfuldt samarbejde

Han møder primært Studenterrådet, når de mødes i Studenterpolitisk Forum, hvor ledelsen tager de studerende med på råd om forhold, der vedrører hverdagen som studerende. Og her er der ikke en finger at sætte på samarbejdet, på trods af at de ser meget forskelligt på mange punkter, fortæller Matias Tidemand Sørensen. Uenighederne kommer først for alvor til udtryk under universitetsvalget.

”Vi har et meget begrænset samarbejde, men vi mødes i Studenterpolitisk Forum. De har altid noget på hjerte, og det må de godt få ros for. Men vi er bare sjældent enige om, hvad målsætningen er. Og så møder vi dem i universitetsvalgkampen, hvor linjerne er trukket lidt hårdere op end til daglig, synes jeg. Men det er med til at skabe lidt gnist og lidt gejst både for dem og for os,” siger Matias Tidemand Sørensen.

Den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum Århus er heller ikke just enig med Studenterrådet, men Frit Forums studenterpolitiske koordinator Alexander Küster anerkender rådet for dets vedholdende arbejde gennem årene.

”For eksempel har de kæmpet for, hvor lang studietid man har. Det skal da også roses. Og så vores relation: Jeg har selv siddet i Akademisk Råd med tre fra Studenterrådet, og jeg havde et glimrende samarbejde med dem. Vi kunne sagtens snakke sammen, og vi var med til at kæmpe igennem, at vi skulle have mindre papir i vores pensum. Når vi sidder som valgte i rådet, har jeg selv haft et glimrende forhold til dem. Det er under valgkampen, at vi er meget, meget uenige,” siger Alexander Küster.

90 år mere

Tager Studenterrådet så 90 år mere, og hvad står fremtiden på, lyder spørgsmålet til forperson Peter Stounbjerg, der håber, at kampen for de studerende fortsætter mange år endnu.

”Jeg mener, at fremtiden ser lys ud for Studenterrådet. Jeg tror ikke, jeg kan gøre mig klog på, hvad der skal ske de næste 90 år, men kampen for at sikre studerendes indflydelse og forhold fortsætter forhåbentlig,” siger han.

Hvad er Studenterrådet i sin essens?

”Det er at forsøge at repræsentere de studerende og kæmpe for studenterinddragelse inden for de studerendes forhold og rettigheder på universitetet,” siger Peter Stounbjerg.

Hvorfor er det vigtigt?

”Det er vigtigt, fordi det er os, der er studerende på universitetet. Vi er en meget central gruppe, og det er vigtigt, vi bliver hørt, når der træffes beslutninger, der rammer os, og det er vigtigt at sikre, vi har ordentlige forhold. Samtidig er vi også en ret sårbar gruppe, fordi vi har større udskiftning, end de ansatte har, hvilket gør, at der kan være en tendens til, at man ikke får lyttet ordentligt til de studerende,” siger han.

Fredagens fejring begynder klokken 21.30 i Stakladen med optræden fra Total Hip Replacement og dj frem til klokken 02.

Korrekturlæst af Charlotte Boel