Som medlemmer af analysepanelet har næstformand i Studenterrådet, Sune Koch Rønnow, og ph.d.-studerende i fysik, Christian Kraglund Andersen, tygget sig igennem den stak af problemer, som ekspertpanelet har påpeget i sin rapport. Sammen med det øvrige analysepanel har de haft til opgave at kommentere rapporten, inden den onsdag 18. juni blev sendt videre til universitetsledelsen.

Fremmedgørende kommunikation, uoverskuelig administration og manglende inddragelse er de tre problemer, som de to peger på som de største for de studerende.

Undskyld, hvem er du?

”Kommunikationsafdelingen prøver at sælge glade budskaber om universitet til studerende, som læser her allerede. De tegner et glansbillede, hvilket er fjollet, for som studerende kender vi til problemerne i hverdagen. Men dem italesætter de aldrig,” siger Christian Kraglund Andersen.

”Ja, det er den form for kommunikation, der har en fremmedgørende effekt. Det er som at møde den samme pige i byen, der bliver ved med at glemme ens navn. Som studerende har vi en identitet, men vi bliver talt til, som om vi ikke er en del af universitetet,” supplerer Sune Koch Rønnow med et glimt i øjet.   

Hvor er knappen?

De studerende har stadig problemer med at finde de rigtige knapper at trykke på i AU’s administrative apparat.

”Administrationen er for kompleks. For eksempel når STADS ikke virker, og det gør STADS ofte ikke. Hvor går man så hen? Hvem skal man tale med? Det er et stort mysterium. Når først man ved, hvem man skal have fat på, fungerer administrationen sådan set fint,” siger Christian Kraglund Andersen.

Ekspertgruppen konkluderer, at centralisering og standardisering er blandt de helt overordnede problemer for AU. Sune Koch Rønnow håber også, at hele processen fører til en decentralisering af administrationen, men pointerer, at en vis standardisering kan være en fordel for de studerende.

”I forhold til mulighederne for at studere på tværs af fag og hovedområder, for eksempel i forbindelse med tilvalg, er standardløsninger jo gode for os. Jeg vil bare gerne, at de kommer nedefra.”

Reel indflydelse, tak

Man kan desuden læse i rapporten, at studerende oplever, at møder i studienævn, akademiske råd og andre organer, hvor de studerende formelt har indflydelse, reelt har mere karakter af orientering end af medinddragelse.

Christian Kraglund Andersen siger:

”Vi mærker, at der er problemer med indflydelsen, når vi fører valgkamp i forbindelse med universitetsvalget. Her har jeg flere gange fået spørgsmålet: ’Hvorfor skal vi stemme? Vi har jo reelt ikke nogen indflydelse.’” 

”Ja, og jeg ved, at der er mange, som oplever, at det flere steder er svært at få reel indflydelse lige meget, hvor mange organer med er valgt til,” siger Sune Koch Rønnow.

Glade for proces

Når det så er sagt, så oplever de begge, at være mere inddraget i denne proces end i lignende processer de seneste år.

”Vi har været glade for processen,” siger Sune Koch Rønnow, og Christian Kraglund Andersen tager over:

”Ja, nu må vi vente på handleplanen, så må vi bare håbe, at det ikke bliver nogen mini-9. marts-rapport, men i stedet en handleplan, der inviterer til medinddragelse.”

Peg på problemer og løsninger – men vær konkret

De to studerende i analysepanelet opfordrer deres medstuderende til at sende eksempler på konkrete problemer og bud på løsninger til universitetsledelsen.

”Vi har i analysepanelet primært forholdt os til problemerne på et overordnet plan. Men det vil gavne de studerendes sag, hvis universitetsledelsen får indblik i konkrete problemer og får konkrete idéer til løsninger.”

Skriv til problemanalysen@au.dk senest 1. juli, din mail sendes videre til universitetsledelsen.

Læs mere om ekspertpanelets rapport og den videre proces