Med på en lytter: Reaktioner fra Emdrup, Herning og Foulum

I Aarhus var 300-400 ansatte og studerende mødt op i Stakladen til præsentationen af ekspertpanelets rapport og analysegruppens kommentarer. Rundt om på AU blev live-streamingen set af mere end 700 medarbejdere, blandt andet på campusserne i Emdrup, Herning og Foulum.

Campus Emdrup: Vi trænger til almindelig hverdag

På Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup har flere medarbejdere onsdag formiddag fulgt live-streamingen fra stormødet. Ekspeditionssekretær Lise Wendelboe er en af dem. Hun havde streamingen kørende i et hjørne af sin computerskærm, mens hun sideløbende besvarede telefoner og mails.

”Jeg ville gerne høre, hvordan man har tænkt sig at gribe den videre proces an.”

Hun har også brugt tid på at udfylde det spørgeskema, som ekspertgruppen sendte til alle AU’s medarbejdere og studerende tidligere på året, men følte sig ikke helt spejlet i undersøgelsens spørgsmål og svarmuligheder.

”Jeg hører til de TAP’er, der er blevet tilbage på instituttet, og den position oplevede jeg ikke, at spørgeskemaundersøgelsen havde blik for. Jeg måtte faktisk tilbage og tjekke, om jeg havde placeret mig i den rigtige medarbejdergruppe. Der er en generel opfattelse af, at TAP’er sidder i administrationens søjler og VIP’er sidder ude på institutterne, men det er mere nuanceret end som så.”

Ekspertpanelets rapport har dog haft blik for flere af de problematikker, hun selv kender fra sin dagligdag, men om hun er blevet hørt og taget seriøst som medarbejder, mener hun er for tidligt at sige.

”Jeg sidder med i flere fora, hvor oplevelsen er, at ledelsen siger, at den lytter, men herefter ikke er villig til at ændre beslutningerne. Så jeg mangler at opleve, at ledelsen siger: ”Ok vi lytter, og nu gør vi noget andet, end vi egentligt havde tænkt os.”  

Hun håber, at de studerendes og medarbejdernes input og det store analysearbejde munder ud i forbedringer, men også at der snart kommer ro på.

”Her i Emdrup (det tidligere DPU, red.) har vi været igennem forandringer lige siden, vi blev en del af AU, og der har bredt sig en utrolig mathed i organisationen. Vi trænger til almindelig hverdag og mangler også at få opbygget ånden af at være en del af AU, og det er en lang proces. Selvfølgelig er det nødvendigt med justeringer, og her skal man se på de konkrete problemer og mangler. Men vi skal ikke ud i endnu en faglig udviklingsproces. Lad os lige få lov at vænne os til den nye struktur.”

Campus Herning: Jeg skal se det, før jeg tror det

Lektor Klaus Kolle, som er TR for ingeniørerne på Campus Herning, lægger ikke skjul på, at ledelsen har meget lidt stående på goodwill-kontoen hos ham, når det kommer til at lade (mange) ord følge handling. På et direkte spørgsmål om, hvorvidt han tror, at der kommer noget ud af den igangværende proces, er svaret til at forstå:

”Næh!”

Klaus Kolle uddyber:

”Jeg er helt ærligt så meget jyde, at jeg skal se det, før jeg tror det. Ledelsen har sagt så meget mange gange før – også når de har været her. Jeg gider dem ikke længere.”

Om hvad der skal til, før Klaus Kolle igen kan fatte lidt tiltro til ledelsen, siger han:

”De skal ud og gøre noget. Det skal være synligt for mig, at der sker noget.”

Klaus Kolles frustrationer kan tilskrives mange ting, men de kan samles under én overskrift: Oplevelsen af at være handlingslammet lokalt.

”Vi var 110-115 medarbejdere som før havde én leder. Nu er vi ca. det samme antal, men vi refererer til fem eller endnu flere ledere, der sidder langt væk i Aarhus. Jeg frygter, at de tekniske og administrative medarbejdere begynder at reagere på den linje, som de modtager tryk fra, og begynder at tilgodese den i stedet for at arbejde for instituttets interesser.”

Han fortsætter:

”Den lokale institutleder skal have beslutningskompetencen. Vi skal ikke til at spørge HR eller dekanen hver gang, der er det mindste. Førhen kunne vi gå op på fjerde sal, hvis vi havde en idé, få et ”ja” eller ”nej” – og gå videre med sagen, hvis det blev et ”ja”. Sådan er det mildt sagt ikke længere.”

Campus Foulum: AU’s styrke er den brede faglighed – lad den udvikle sig på sine egne præmisser

Institutleder Erik Steen Kristensen fra Institut for Agroøkologi i Foulum bladrer i ekspertgruppens hovedrapport, og det er tydeligt at se, at hans eksemplar er fyldt med understregninger på mange af de i alt 92 sider. 

”Som repræsentant for en af de tidligere sektorforskningsinstitutioner er det glædeligt for første gang at opleve, hvor tydeligt vores problemer er beskrevet.  Ledelsen bør læse det.  Og tage aktion på det,” siger Erik Steen Kristensen.

Han sætter en finger på side 35, hvor der står:

”Ekspertgruppen finder, at problemerne koncentrerer sig om centralisering af magt (…) håndtering af geografiske og kulturelle afstande og manglende hensyntagen til universitetets forskellighed.”

Erik Steen Kristensen siger:

”Sådan er der rigtig mange medarbejdere, der oplever det. Det er som om, ledelsen aldrig har tænkt over den udvidede opgaveportefølje efter fusionerne. Og det er ærgerligt, for der er også mange, der er glade for at være blevet en del af AU.”

Institutlederen fortsætter:

”AUs styrke er den store bredde i fagligheden, men forudsætningen for at udnytte den konstruktivt er, at den udvikles på sine egne præmisser fremfor at skulle presses ind i en centralistisk standardisering. Ledelsen bør derfor tænke i at udstikke overordnede rammer, som udfyldes af de faglige enheder.”

Større decentrale muligheder til institutlederne er i det hele taget en af de ting, som institutleder Erik Steen Kristensen håber, bliver et resultat af ekspertgruppens og analysepanelets arbejde. Han forudser, at det vil lette hverdagen for mange, og her tænker han også på de administrative medarbejdere, der siden 2011 har skullet agere i en uoverskuelig organisation.

”Vi havde en økonomimedarbejder i Flakkebjerg, der sagde op her i efteråret, fordi hun savnede lokal opbakning fra ledelsen. Sådan noget får jeg først at vide, når det er sket, men tilfælde som dette vil vi kunne undgå ved en mere nær ledelse med større forståelse for, hvad det er for en opgave en medarbejder i den position skal løse på den lokalitet.”