Studerende skal have større kontakt til forskere

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Forskerbaseret – bemærk, at der ikke står forskningsbaseret – undervisning er afgørende for fortsat at uddanne kritiske, kompetente og kreative kandidater, lyder det fra Videnskabernes Selskab. Og det er vel at mærke en anbefaling, der gælder trods det øgede optag af studerende på universiteterne.

07.03.2018 | Lotte Bilberg

Mette Bybjerg Brock, som læser til civilingeniør i fysik og nanoteknologi på DTU, blev på et tidspunkt ret knotten over, at studerende – og det at tage en akademisk uddannelse – i medierne oftest koges ned til historier om 'studerende som en stor udgift for samfundet,' fordi medierne udelukkende fokuserer på studietiden. ”Vi bliver nødt til at anerkende, at uddannelse er en investering, som først giver afkast efter fem år. Men som derefter hurtigt tjener sig ind igen for samfundet,” lød derfor et af budskaberne, da Mette Bybjerg Brock som den første studerende nogensinde holdt et indlæg under forskningspolitisk årsmøde i Videnskabernes Selskab. For lige at understrege sit budskab gik hun på talerstolen i en T-shirt med påskriften: 'Jeg er min vægt værd i guld'.

Mette Bybjerg Brock i sin T-shirt med påskriften: 'Jeg er min vægt værd i guld'. Hun ses her i samtale med Ann Arvid, som er Vice Provost and Dean of Research på Standford University – den slags, som kan lade sig gøre, når man som studerende er inviteret til at tale ved forskningspolitisk årsmøde i Videnskabernes Selskab.

Veluddannede akademiske kandidater er essentielle for kreative løsninger på globale problemer. Derfor skal forskere spille en mere nærværende rolle i undervisningen. Og vi skal ikke blot have forskningsbaseret undervisning på universiteterne.

”Vi skal have forskerbaseret undervisning, så dem, der bedriver forskningen, også er dem, der underviser de studerende. Det er måden, vi får veluddannede, selvstændige studerende, som er blevet vaccineret imod fake news og alternative facts,” som formand for Forskningspolitisk Udvalg, Liselotte Højgaard, forklarede det på forskningspolitisk årsmøde i går i Videnskabernes Selskab. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) deltog også i mødet.

Videnskabernes Selskab er en hæderkronet sag, der blev stiftet i 1742 og blandt andet har til formål at styrke videnskaben i Danmark, fremme tværvidenskabelig forståelse, rådgive offentlige institutioner og deltage i internationale samarbejder.

Fem anbefalinger til styrkelse af undervisningen på universiteterne

'Den forskerbaserede uddannelse på universiteterne' var det overordnede tema for mødet i år, og selskabet har i den forbindelse formuleret i alt fem anbefalinger til styrkelse af undervisningen på universiteterne. Men også til universiteternes mulighed for at bidrage med løsninger til såvel nationale som internationale problemstillinger. For eksempel at bidrage til opfyldelse af FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Den første anbefaling fra Videnskabernes Selskab er som nævnt en tættere kontakt mellem forskere og studerende. Argumentationen fra selskabet er, at ”Det er det enkelte individ, forskeren, der formidler viden baseret på såvel egen som andres forskning. Den undervisning og overførsel af viden fra forsker til studerende har fundet sted på gode universiteter i næsten tusind år. Ikke som en envejskommunikation, men som ægte akademisk dialog, mellem studerende og underviser”.

Færre studerende per underviser

FAKTA

Hvidbog til Forskningspolitisk Årsmøde i Videnskabernes Selskab 2018: 

Desuden anbefaler selskabet, at forholdet mellem studerende og professorer, lektorer og adjunkter forbedres, ved at underviserne har færre studerende. Dette skal ske ved enten at nedbringe antallet af studerende eller ved at ansætte flere undervisere. Også studiemiljøerne på universiteterne bør optimeres med moderne læringsformer, hvor det er hensigtsmæssigt, lyder det fra selskabet.

Overstyringen af universiteterne må væk

Derudover har selskabet en anbefaling, som retter sig mere mod de strukturelle forhold på universiteterne. Nemlig at universiteterne ikke skal detailstyres af styrelser og ministerier, som det efter selskabets opfattelse er tilfældet i dag. Overstyringen må væk, anbefaler Videnskabernes Selskab.

Flere penge til forskning

Sidst lyder det fra selskabet, at vi har brug for fremragende universiteter i Danmark for at kunne klare os i den globale konkurrence, og derfor må den nødvendige økonomi bevilges. Den nødvendige økonomi er efter selskabets opfattelse, at 1,35 procent af bruttonationalproduktet (BNP) går til finansiering af offentlig forskning. 

Videnskabernes Selskab kan i den forbindelse lune sig ved, at denne anbefaling ligger helt i tråd med anbefalinger fra dels Dansk Industri (DI), dels CO-industri, som i publikationen Forskning for Fremtiden anbefaler at afsætte hele 1,5 procent af BNP til offentlig forskning. Det offentlige afsætter i dag 1 procent af BNP til forskning, hvilket svarer til 17 milliarder kroner om året. 

Studerendes synspunkter inddraget for første gang

For første gang nogensinde havde Videnskabernes Selskab i år inddraget studerendes synsvinkler på emnet for sit årsmøde. Mette Bybjerg Brock, som læser til civilingeniør i fysik og nanoteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er en af de i alt seks studerende, der er blevet bedt om at bidrage med synspunkter til de fem anbefalinger fra selskabet. Hun var også inviteret til at tale på årsmødet.

Mette Bybjerg Brock understreger, at de fem anbefalinger skal ses i sammenhæng, men hvis hun skal pege på den af anbefalingerne, hun finder mest vigtig, lyder svaret:

”Som studerende er den vigtigste anbefaling den forskerbaserede undervisning, som betyder, at studerende kommer tættere på forskerne, dem med den nyeste viden. Jeg tror nemlig ikke, at du kan være med til at generere ny viden, hvis ikke du oplever, hvordan forskerne kommer frem til deres resultater. Du skal se det ske for selv at kunne bygge videre på den viden. Desuden får du med den tætte kontakt til forskerne lært kritisk tankegang, kontrol af forsøg, problemløsning og god videnskabelig praksis.”

Også feedback fra undervisere, værdien af engagerede undervisere – som ikke kan undervurderes – og lysten og evnen til at lære fra sig som et kriterium for ansættelse ved et universitet var emner, som de studerende bragte ind i de diskussioner, som har ført til de fem anbefalinger fra Videnskabernes Selskab.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også