Studienævnsformænd om etårige kandidatuddannelser: Det er paradoksalt og uigennemtænkt

Det er paradoksalt, at regeringen vil halvere en lang række kandidatuddannelser med argumentet om at gøre de studerende mere erhvervsparate, når den nuværende toårige kandidat giver dem bedre muligheder for det end regeringens eget forslag.

Sådan lyder det fra lektor i Europastudier Peter Bugge, der er formand for studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund, og lektor i statskundskab Lars Thorup Larsen, som er formand for Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, hvor han også er studieleder.

Studienævnenes opgave er at kvalitetssikre og udvikle studiernes curriculum, ligesom de står for den praktiske planlægning af uddannelserne og eksamenerne. Dermed får studienævnene også noget at se til, hvis regeringens reform af kandidatuddannelserne bliver til virkelighed.

Netop humaniora og samfundsvidenskab er de to områder, der vil blive påvirket mest af regeringens forslag. Her ønsker regeringen nemlig at gøre 70 procent af kandidatuddannelserne etårige. For naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er der tale om 30 procent, mens sundhedsvidenskab kun vil skulle omlægge 10 procent til etårige.

Uigennemtænkt udspil

Når Peter Bugge kigger på kandidatuddannelserne på Institut for Kultur og Samfund, vurderer han, at selve præmissen for udspillet er forkert.

”Udspillet er uigennemtænkt. Præmissen om, at vores kandidatuddannelser er forskningsrettede, er simpelthen ikke rigtig. Det har vi ph.d.-uddannelserne til. Vores toårige kandidatuddannelser er netop rettet mod at klæde vores kandidater på, så de kan komme ud på et arbejdsmarked.”

”På humaniora bruger vi i meget høj grad 3. semester på kandidaten til at sende de studerende i praktik og til at styrke arbejdsmarkedsorienteringen på uddannelserne. Det vil blive voldsomt vanskeliggjort, hvis vi kun har de studerende i et år – altså to semestre,” siger Peter Bugge.

Studienævnsformand: Med forslaget vender vi tilbage til tankpasserpædagogik

Ud over at skære i kandidatuddannelsernes længde vil regeringen som et modsvar til den kortere studietid indføre et krav om mindst 15 timers undervisning og vejledning om ugen. I dag har AU en undervisningsgaranti på otte timer på kandidaten.

Men Peter Bugge forklarer, at et øget timeantal ikke nødvendigvis gør noget for de studerendes erhvervsparathed.

”Der mangler i udspillet og i Reformkommissionens arbejde dokumentation for, hvorfor et fordoblet timetal skulle gøre kandidaterne dobbelt så erhvervsegnede. Hele idéen med kandidatuddannelsen er også, at de studerende skal arbejde selvstændigt og fordybe sig. Hvis man ureflekteret og uden pædagogiske overvejelser bare skruer op for timetallet, vender vi tilbage til sådan noget passiv tankpasserpædagogik – envejskommunikation – som i hvert fald ikke gør de studerende bedre rustet til at agere selvstændigt tænkende og produktivt på arbejdsmarkedet,” siger Peter Bugge.

Idéen om en etårig kandidatuddannelse med 75 ECTS-point er fra Peter Bugges synsvinkel endnu et paradoks. For et fuldtidsstudie er defineret som 60 ECTS om året.

Regeringens forslag til at løse det er at lade den kandidatstuderende skrive specialet hen over sommeren. Men så er der jo ikke tale om en etårig kandidat, påpeger Peter Bugge.

”Så er det et år plus nogle måneder. Så er det sådan en underlig hybridvariant. Jeg kan ikke se, det er andet end en lappeløsning eller et forsøg på at sminke liget,” siger han.

Vejledning hen over sommeren

Formand for Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, Lars Thorup Larsen, er ligeledes i tvivl om, hvordan de studerende skal nå at samle 75 ECTS-point på et år.

”Specialet må have en anden karakter, hvis det skal laves på kort tid. Jeg ved heller ikke rigtigt, hvordan de skal få specialevejledning i juli, hvis de skal skrive speciale hen over sommeren,” siger Lars Thorup Larsen.

”Det vil blive vanskeligt for de studerende at skrive et speciale på så kort tid, hvis forventningerne til det faglige niveau stadig er de samme. Ligesom da man for nogle år siden skar specialetiden ned, men fastholdt forventningerne til produktet. Det fører til et meget højt pres, når man skal levere det samme på kortere tid,” siger han.

Studienævnsformand: Den femårige kandidat er den, der retter sig mod arbejdsmarkedet

I forbindelse med udspillet har regeringen blandt andet lagt vægt på resultater fra Danmarks Studieundersøgelse 2021. Her svarede 42 procent af de adspurgte kandidatuddannede enten enig eller helt enig til, at de oplever overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked som svær.

Men Lars Thorup Larsen ser ligesom Peter Bugge ikke nogen grund til at skære i kandidatlængden ud fra den præmis, at det skulle hjælpe de studerende ud på arbejdsmarkedet.

”Den bizarre konsekvens bliver, at hvis man har den fireårige og den femårige kandidat kørende, er det den femårige, der skulle forestille sig at være den, der retter sig mest mod forskning, men det er sådan set den, hvor der er bedst mulighed for at rette sig mod arbejdsmarkedet, fordi praktik og studiejobs er en meget stor del af vores kandidatstuderendes opmærksomhed og liv. Det er helt evident, at det vil være meget svært at få plads til det på en etårig kandidat, hvis der også skal være et akademisk indhold. Så det bliver mere et år hvor man skærer meget af det erhvervsorienterede væk og koncentrerer sig 100 procent om studierne, hvis man kan få de studerende til det,” siger Lars Thorup Larsen.

Han har ikke en oplevelse af, at samfundsfag og statskundskab er frakoblet erhvervslivet i øjeblikket. Tværtimod, vurderer han. Aftagerpanelerne, der mødes med studie- og institutledelsen og består af repræsentanter fra private og offentlige virksomheder, er ”stærkt tilfredse” med arbejdsmarkedstilknytning og kandidaternes niveau, lyder det fra Lars Thorup Larsen.

En etårig kandidat er mulig – men man kan ikke gå i dybden

Skulle det ske, at reformen stemmes igennem fra politisk side, er studienævnene på AU nødt til at gentænke flere kandidatuddannelser. Og det vil man gøre, så godt det er muligt, siger Peter Bugge, der er studienævnsformand ved Institut for Kultur og Samfund.

”Når studienævnet får et pålæg, er det selvfølgelig studienævnets pligt at følge det, og så må vi gøre vores bedste for at gøre skaden så lille som muligt. Det vil vi selvfølgelig gøre loyalt, for så vidt det er ordentligt og inden for universitetslovens og bekendtgørelsens rammer,” siger han.

Når det er sagt, vil han på nuværende tidspunkt ikke komme med bud på, hvordan den etårige kandidat kan se ud.

”Det er ikke min opgave at begynde at fantasere om, hvad det her kan ende med. Dertil er det alt for luftigt, alt for selvmodsigende, alt for problematisk,” siger han.

Gentænkningen af kandidatuddannelserne vil i så fald rent praktisk ske fagnært i uddannelsesnævnene, mens Studienævnet vil kvalitetssikre studieordningerne og ifølge Peter Bugge sandsynligvis også definere nogle rammer for processen.

På Institut for Statskundskab mener Lars Thorup Larsen, at det er realistisk at lave kandidatuddannelser om, så de kun varer et år, men det bliver på bekostning af noget.

”Man kan ikke gå i dybden med lige så mange emner og bygge lige så meget ovenpå med metodiske kompetencer og skrive lige så mange opgaver. Men den allerstørste forandring vil være på mulighederne for at komme ud i praktik, have udlandsophold eller have studiejobs: Så det er sådan set kontakten med arbejdsmarkedet,” siger han.

Lars Thorup Larsen: Mere vejledning og mere fokus på efteruddannelse er positivt

Mens Peter Bugge ikke umiddelbart ser noget positivt i regeringens udspil, vurderer Lars Thorup Larsen, at det større fokus på efteruddannelse kan være et spændende tiltag. Regeringen ser for sig, at de studerende, der færdiggør en etårig kandidat, kommer tilbage på skolebænken senere i livet. Den vil for eksempel lade de etårige kandidater tage kurser med reduceret deltagerbetaling.

”Det synes jeg er interessant, for der er mange, som efter kandidatuddannelsen kommer tilbage og tager en master i ledelse eller organisation og it for eksempel. En master, som er tættere på det, de rent faktisk arbejder med,” siger Lars Thorup Larsen om tendensen blandt kandidaterne på tværs af AU og understreger, at behovet for specialisering senere i livet ikke betyder, at kandidaterne ikke er færdiguddannet, når de bliver færdige på universitetet.

Han er også positiv over for muligheden for mere undervisning, men især mere vejledning, som ifølge Lars Thorup Larsen normalt bliver overskygget.

”Hvis du fokuserer på meget kvantitative opmålinger af, hvor mange timer man har på alle mulige studier, så lægger det jo op til at lave flest mulige forelæsninger, fordi der kan du producere en masse undervisning, der ser ud af noget talmæssigt. Men lige så snart du begynder at give individuel vejledning, så skal du bruge utroligt mange ressourcer i forhold til et meget lille produkt. Så vi vil rigtigt gerne have mere af den del. Hos os har vi allerede rigtigt meget undervisning på små hold: Alle vores kandidathold består af maks. 25, og det er rigtigt dyrt,” siger han.

Undervisningen er essentiel, men det tager også tid fra de studerendes opgaver.

”For at de studerende rent faktisk får noget ud af undervisningen, har jeg en oplevelse af, at de også skal have tid at arbejde med stoffet selvstændigt. Det er rigtigt vigtigt, det ikke er et selvstudie, hvor man sidder på et kollegieværelse i Brabrand hele sin studietid – man skal være integreret i aktiviteter her – men hvis man sætter timetallet meget kraftigt op, så har de studerende vel knap nok tid til at lave alt det arbejde, der i virkeligheden skal til mellem timerne,” siger Lars Thorup Larsen.

Lang proces forude

Udspillet er regeringens forslag til en reform af universitetsområdet, og det er altså uvist, om der er et flertal bag aftalen. Et af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, har allerede afvist at støtte reformen.

Desuden er der nu udskrevet folketingsvalg til 1. november, og dermed er der en mulighed for, at regeringsmagten snart skifter, og reformen falder ud i glemslen.

Skulle regeringen under alle omstændigheder samle et flertal bag reformen, venter en større proces. De første to år ventes at gå med politiske forhandlinger, reformudvalgsarbejde og lovgivningsproces. Derefter skal der udvikles op mod 200 nye kandidatuddannelser, hvilket regeringen forventer vil tage tre år.

Lykkes det, ventes de første kandidatstuderende på etårige kandidatuddannelser at begynde i 2028 med færdiggørelse i sommeren 2029.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.