’Sygt’ arbejdsmiljø på AU skræmmer kvindelige forskere væk

Sara Kier Praëm, der er postdoc på Center for Videnskabsstudier, har interviewet 25 kvinder som led i et forskningsprojekt, der forsøger at afdække, hvorfor kvinder på AU vælger forskerkarrieren fra.

Og årsagen er entydig:

”Langt de fleste af de 25 kvinder pegede på arbejdsmiljøet som den afgørende faktor for, at de ikke længere havde lyst til at være på AU,” siger Sara Kier Praëm.

Hovedparten af kvinderne er eller har inden for de sidste fem år været ansat i en forskerstilling på AU. De fleste har skiftet job eller er i gang med det. Og mange beskriver det som et aktivt fravalg af AU.

Og selvom presset for at udgive forskning, den store undervisningsbyrde og midlertidige ansættelser af mange bliver nævnt som en kilde til stress, er det ikke kun det faglige arbejdsmiljø, der er problemet. Det er i høj grad også det sociale klima.

Mangel på basal respekt

”Kvinderne beskrev miljøet som meget ensomt. Nogle beskrev det endda som ’sundhedsskadeligt’, ’hårdt’, ’sygt’, ’usundt’ og ’barskt’,” siger Sara Kier Praëm med henvisning til citater fra sine forskningsinterviews med de 25 kvinder.

”Mange beskrev deres dagligdag som fyldt med stress, magtspil, bagtalelse og sladder og uden basal respekt for hinanden som mennesker,” fortsætter hun.

De forskningsbaserede interviews er lavet hver for sig, og selvom hun kun har talt med 25 personer, mener Sara Kier Praëm, at der er grund til at tro, at kvindernes oplevelser er et udbredt og generelt problem.

”Der er et overraskende stort sammenfald af forklaringer mellem de 25, endda på tværs af alle fire fakulteter.”

LÆS OGSÅ: Fem forskningsprojekter skal skabe mere ligestilling på AU

Følelse af ledelsessvigt og tyveri af forskning

Interviewene peger ifølge forskeren bag projektet på, at oplevelsen af et forrået arbejdsmiljø kan være en af de primære grunde til det fænomen, man betegner 'the leaky pipeline'. Det dækker over, at der bliver færre og færre kvinder, jo længere op ad karrierestien man kravler.

Men for nogle af kvinderne har det rå arbejdsmiljø haft mere end bare en indirekte betydning for deres forskerkarriere.

”Nogle beskrev, hvordan de af seniorkolleger havde fået stjålet noget af deres arbejde eller resultater, hvilket havde haft store konsekvenser for dem,” siger Sara Kier Praëm.

Samtidig oplever de 25 kvinder en generel følelse af ledelsessvigt.

”Mange fortalte, at de ikke havde følelsen af at kunne gå til deres leder med problemer. Enkelte oplevede endda, at deres leder havde brugt de problemer, de havde fortalt lederen om, imod dem,” siger forskeren bag projektet.

Ansættelser aftalt på forhånd

Ledelsen svigter ifølge forskningsprojektets resultater også, når det kommer til rekruttering af nye forskerkolleger. For selvom kun et fåtal rapporterer om sexchikane og kønsbias, beskriver kvinderne situationer, man ifølge Sara Kier Praëm netop vil betegne som sexchikane eller diskrimination i forbindelse med ansættelser.

”Kvindernes generelle oplevelse var, at besættelsen af stillinger var aftalt på forhånd. Det var ofte allerede afgjort forinden, hvem der skulle ansættes, og så lavede man så specifikt et opslag, at kun den person kunne få jobbet.”

Sara Kier Praëm refererer også en af de interviewede kvinders oplevelse af, hvordan en årelang stime af ansættelser af udelukkende mandlige adjunkter kun blev afbrudt, fordi en kvindelig tillidsmand slog i bordet.

Flere af de 25 interviewede kvinder fortalte desuden, at de havde oplevet, at der er forskellige krav til kvinder og mænd.

”Da kvinderne konfronterede deres leder med, at kun mænd havde held til at konvertere deres postdoc-stilling til en adjunktstilling, blev de mødt med en række krav, der skulle være opfyldt for at få adjunkturet. Men de kunne se, at de mænd, der havde fået adjunkturstillinger, ikke opfyldte de krav,” siger Sara Kier Praëm.

Man skal være ’mandeagtig’

Alligevel var der ingen af de 25 kvinder, der selv pegede på, at deres køn eller kønsbias var årsag til, at de stoppede på AU. Men forskeren mener, at der er grund til at stille spørgsmålstegn ved det, når man tager kvindernes egne forklaringer i betragtning.

”Når de skulle forklare, hvad der gjorde, at nogen blev i forskningsmiljøerne, var det ifølge kvinderne et spørgsmål om personlighedstype. De kvinder, der klarede den, gjorde det, fordi de var ’mandeagtige’, og mænd, der ikke klarede det, var ’følsomme’.”

I tråd med det mente alle de interviewede kvinder, at de rent fagligt var kvalificerede til et forskerjob, men at de ikke havde den rette personlighedstype, forklarer Sara Kier Praëm.

Børn er ikke stopklodsen. Det er din mand.

Forskningsprojektet afliver også den ellers måske mest dominerende forklaring på, at kvinder vælger forskervejen fra: børn.

I hvert fald er det ikke børnene, der er den udslagsgivende faktor på hjemmefronten.

”Det afgørende er ikke så meget, om man får børn, men snarere, hvilken partner man har. Det vigtige er, om det er en partner, der bidrager derhjemme med det huslige og børnene,” siger Sara Kier Praëm.

Til gengæld er børnene en udfordring for de enlige mødre, når de skal på obligatorisk udlandsophold i forbindelse med deres ph.d.

”Det er svært at få børnene med, fordi bevillinger ikke må bruges på barnets udgifter, og det derfor bliver meget dyrt.”

Indsatsen for kvinder er festtaleretorik

AU vedtog i 2016 en plan for, hvordan universitetet kan tiltrække og fastholde flere kvinder i forskerstillinger. Men det er ikke noget, de 25 kvinder har mærket noget til.

”Hvis man spurgte ind til AU’s indsats for kvinder, var der ikke rigtigt nogen, der kunne få øje på dem. En af kvinderne udtrykte det som ’festtaleretorik’ – mere noget, man sagde, end noget, man gjorde,” siger Sara Kier Praëm.

Det håber hun, der kan blive lavet om på. Hendes undersøgelse er et af fem forskningsprojekter, der i 2018 blev tildelt i alt 650.000 kroner til at undersøge, hvordan man kan få flere kvinder i forskning på AU. Resultaterne skal bruges til at udforme en ny strategi,

På baggrund af sit studie har Sara Kier Praëm en række forslag.

Først og fremmest en massiv indsats til forbedring af arbejdsmiljø. Man skal ifølge forskeren også droppe kravet om udlandsophold for ph.d.-studerende eller tillade, at man bruger bevillingspenge på udgifter til sine børn.

”Derudover skal der gøres op med ansættelsespraksis – og måske endda laves midlertidige kvindekvoter,” siger hun.

Et forslag, som også rektor luftede i går, mandag, – som en sidste udvej, hvis ikke kønsbalancen på AU retter sig inden for en overskuelig tidsperiode.