60 sider. Mere må en bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag ikke fylde. Og det er til trods for, at alle bøgerne er skrevet af forskere, der har samlet viden ind i årevis og sandsynligvis kunne skrive side op og side ned.

Det er et koncept, der har vist sig ganske succesfuldt. 1,7 millioner solgte eksemplarer har serien formået at sælge, siden forlaget i 2012 kom på idéen, og Tænkepauser runder nu nummer 100 med lektor i dansk sprog Inger Schoonderbeek Hansens Jysk, der udkom 7. juni.

Det er bøgernes lette tilgængelighed gennem levende sprog, eksemplificeringer og det korte format, der har gjort den så succesfuld, mener forlagsdirektør på Aarhus Universitetsforlag Carsten Fenger-Grøndahl.

”Jeg tror, det er helt centralt, at man får direkte adgang til forskerne. Der er en kæmpe kvalitet i, at man ikke siger: Forskning er noget nørdet noget, som man skal have en journalist til at oversætte. Som læser får du direkte adgang til viden på højeste niveau,” siger forlagsdirektøren.

”Det meget korte format tror jeg simpelthen også bare betyder rigtigt meget. Vi er mange, der helt banalt gerne vil være sådan nogle, der læser bøger, men bare har svært ved at finde tiden til det. Så det med at gå så langt, at man laver en bog, man reelt kan læse på halvanden time, det tror jeg hjælper meget,” siger han.

Bøgerne er længe undervejs 

Jysk af Inger Schoonderbeek Hansen fra Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning er nummer 100 i serien, og det er ifølge Carsten Fenger-Grøndahl meget passende. De første 100 bøger i serien er nemlig alle skrevet af forskere på Aarhus Universitet, men fra nu af åbnes der for forskere fra andre universiteter.

”Når der nu var en, der skulle være nummer 100, synes vi, det er meget sjovt, at det er Jysk, som runder det,” siger han.

Men faktisk var det et tilfælde, at Jysk blev nummer 100. Den forfatter, der egentlig skulle skrive nummer 100, sprang fra, og da Inger Schoonderbeek Hansen var langt med sin udgave, blev hun rykket frem.

Forfatteren begyndte sit arbejde med bogen i sensommeren sidste år, da hun tog den første snak med den nu afdøde redaktør Søren Mogensen Larsen, inden hun skrev en to sider lang synopsis.

”Jeg skulle skrive en anden artikel til et sprogvidenskabeligt tidsskrift, så det var to vidt forskellige måder at skrive på. Den skal jeg skrive først, for den er vigtig, sagde jeg til ham. Men jeg kunne ikke dy mig, for jeg havde noget i hovedet, jeg gerne ville skrive. Så jeg skrev en synopsis dagen efter og sendte den til ham. Han var helt fyr og flamme. Han har virkelig været fantastisk,” siger Inger Schoonderbeek Hansen.

Hun skrev selve bogen i december og januar. Derefter gik den igennem en længere redigeringsproces, hvor teksten sendes frem og tilbage mellem forfatter og den redigerende.

Hun fremhæver den strømlinede tilgang til seriens udgivelser, som i denne sammenhæng er med til at optimere forfatternes måde at skrive på.

”Man får en rigtig god vejledning i, hvad Tænkepauser er, hvad formålet er, og hvordan man agter at skrive. For eksempel skal vi ikke bruge 'man' og heller ikke for mange 'du', fordi det kan blive lidt belærende – og ikke for mange passiver. Det er nogle af retningslinjerne,” siger hun.

Tænkepauser er fyldt med eksempler

Eksemplificeringerne af videnskabelige pointer er noget af det, der gang på gang fremhæves som en styrke i Tænkepauser, og netop det har Inger Schoonderbeek Hansen fokuseret på i arbejdet med bogen.

Læserne møder det allerede på de første sider, hvor forfatteren fortæller, at vi sprogligt kan skifte ham, når situationen kræver det. Her kan man læse, at designeren og tv-manden Søren Vester taler mere jysk i sit haveprogram på DR, end når han toner frem i boligprogrammet 'I hus til halsen'.

Især har hun brugt sin egen historie til at virkeliggøre teksten. Hendes mor kom til Danmark fra Holland efter 2. Verdenskrig, hvor hun fik en plejefamilie i Salling. Løbende gennem bogen bliver familiens moster for eksempel brugt for at tydeliggøre dialekt og sprog.

Her var Søren Mogensen Larsen altid opmærksom på, om læseren ville få alt med. 

”Jeg synes selv, jeg havde en flot sproglig figur med 'hjemmelavet kage og hjemmelavet saft'. Ja, sagde Søren, det er fint nok, men kan du ikke nævne nogle konkrete eksempler. Hvad er det der hjemmebag for noget, nævn nogle eksempler på kagerne. Så måtte jeg have fat i moster Marie,” siger hun.

Nævnes Middelalderen, må det også tilføjes, hvornår perioden var, er et andet eksempel fra redigeringen.

”Det er sådan nogle eksemplificeringer, som man skal huske, og i starten bliver man lidt træt af det, for man tænker: Det ved man jo. Men bagefter kan du se på resultatet, at det giver god mening. Det er noget af det, jeg tager med mig, at man skal huske eksempler, også når man underviser,” siger Inger Schoonderbeek Hansen.

Nummer 100 markeres med nummer 0

Tænkepausen Jysk blev i forbindelse med sin udgivelse præsenteret af forfatteren på Nørrebro Teater i TÆNKEPAUSER LIVE, som også løber af stablen på Odense Teater 9. juni, til Sandbjergmødet 11. juni og 14. juni på Aarhus Teater.

Aarhus Universitetsforlag har samtidig markeret nummer 100 med udgivelsen af en utraditionel Tænkepause 0.

Bogen med titlen 'Vortsted' er skrevet af den skønlitterære aarhusianske forfatter Svend Åge Madsen, og her kan man tale om en bog uden for nummer, da forlaget helt ekstraordinært har ladet forfatteren bidrage til serien med en fiktionsbog.

”Det sprænger i det hele taget rammerne for forlaget, men det er et engangsprojekt, som står udenfor og peger ind på serien,” siger Carsten Fenger-Grøndahl.

Og der kan sagtens komme 100 nye tænkepauser de næste ti år, siger forlagsdirektøren.

”Det tror jeg bestemt. Det er svært at spå om fremtiden, men vi har i hvert fald planer om at fortsætte serien.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel.