To ud af tre teologistuderende mister troen på studiet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kun 34 procent af de studerende, der begynder på bacheloren i teologi på AU, gennemfører uddannelsen. Frafaldet på første årgang er ellers dalet drastisk de sidste par år. Men problemet har skubbet sig til de senere semestre. To studerende – en, der blev, og en, der faldt fra – peger blandt andet som én årsag på kravet om, at man lærer oldgræsk, latin og hebraisk. Men også tro og karriereveje spiller ind. Studienævnet har blæst til kamp mod frafaldet med en ny studieordning, stærkt studiemiljø, karrierevejledning og bedre forventningsafstemning som våben.

18.11.2020 | Miriam Brems Knudsen

På nogle universiteter i andre lande skal de teologistuderende kun lære et af de tre gamle sprog oldgræsk, latin og hebraisk, fortæller Anton Lynge Nielsen, der læser på 7. semester af uddannelsen. Men i Danmark skal de lære alle tre. For Lukas Lykke Hansen var det en afgørende årsag til, at han valgte studiet fra halvvejs igennem bacheloren. Men både han og Anton Lynge Nielsen mener, at sprogene er nødvendige for at kunne tolke teksterne. Illustration: Louise Thrane Jensen

TEMA: Frafald på AU. På flere af AU’s bacheloruddannelser dropper mere end halvdelen af de studerende ud. Men hvorfor? Og hvad gør universitetet ved det? Torsdag den 19. november: Stiller vi skarpt på de naturvidenskabelige uddannelser, hvor frafaldskurven på første årgang nu ser ud til at knække? Fredag den 20. november: Rejser vi til AU’s områdestudier, hvor de studerende blandt andet kløjes i kinesiske skrifttegn og farer vild på uklare karriereveje. Illustration: Louise Thrane Jensen

Da Lukas Lykke Hansen begyndte på teologi i efteråret 2016, var det ikke flere års refleksion eller et ønske om at blive præst, der lå bag beslutningen – snarere en treenighed af (guddommeligt) tilfælde, søsterlig indblanding og pludselige udsving i karakterstatistikkerne.

Før sommerferien havde han faktisk haft kig på Cognitive Science. Men da karakterkravet på den uddannelse tog på himmelflugt fra det ene år til det andet, sendte det samtidig Lukas Lykke Hansens førsteprioritet uden for rækkevidde.

På sin storesøsters anbefaling endte han i sidste øjeblik med at rotere studievalget 180 grader og tilmelde sig teologi.

”Jeg har altid interesseret mig for religion og er opvokset i et kristent hjem, så jeg tænkte, det kunne være spændende at gå i dybden med, hvordan bibelen kan tolkes videnskabeligt,” siger han.

Og studiet viste sig at passe godt til Lukas Lykke Hansens temperament. Undervisning hver dag. Holdundervisning i mindre grupper frem for anonyme auditorieforelæsninger. Det sociale fungerede godt. Og kravet om 75 procents fremmøde i sprogfagene hjalp med at holde struktur på hverdagen for Lukas Lykke Hansen, som med egne ord har 'rygrad som en regnorm'.

Alligevel endte han godt to år senere med at droppe ud på 5. semester.

Og det er han langt fra alene om. To ud af tre studerende på teologi dropper studiet, inden bachelorgraden er i hus. Det viser tal, som Omnibus har fået fra AU Uddannelse.

LÆS OGSÅ: Tjek tallene: Så mange gennemfører og dropper ud på din uddannelse


BAG OM TALLENE

  • 34 procent af de studerende, der starter på bacheloruddannelsen, gennemfører studiet.
  • Tallene er baseret på årgangene 2011-2015. 2015 er det nyest mulige startår, da uddannelsen tager fire år, og man kan på bacheloruddannelser være forsinket med et halvt til et helt år, afhængigt af studie. De studerende, der startede i 2015, vil således senest være blevet færdige denne sommer.
  • Studerende, der vælger at skifte til et andet studie på AU, tælles også som frafaldne.
  • Frafaldet er udregnet samlet for de fem årgange for at få mere statistisk robuste tal.
  • Tallene er baseret på i alt 386 studerende.
  • Læs mere om tallene her.
  • Kilde: AU Uddannelse

Faglige appetizers med efterskyl i fredagsbaren

Problemet er ikke gået studienævnets næse forbi. Tværtimod har uddannelsen de seneste år haft fuldt fokus på at nedbringe frafaldet. Og her har nævnet især satset på at binde det faglige og sociale sammen, blandt andet ved at skabe en stærk faglig identitet så hurtigt som muligt.

Det forklarer Kristine Ørnsholt, som er afdelingskoordinator for teologi og religionsvidenskab samt tovholder på frafaldsindsatsen, og Anton Lynge Nielsen, der er næstformand for studienævnet og i gang med 7. semester på bacheloren.

Han peger på 'Teologiens Fag' som et godt eksempel på, hvordan det faglige og sociale bliver tænkt sammen.

”Det er et valgfrit fag, hvor de studerende på 1. semester en gang om ugen bliver introduceret til et af fagets felter og samtidig lærer mange af underviserne at kende,” siger han.

Kristine Ørnsholt forklarer, at faget er tænkt som en appetizer, hvor de studerende kan få en smagsprøve på studiets forskellige discipliner.

Og der er også tænkt over, hvordan de små faglige bidder skal skylles ned.

”Vi har lagt det fredag eftermiddag, så de studerende kan gå fra timerne videre til fredagsbaren sammen,” siger Kristine Ørnsholt.

Hun fremhæver også studiets sprogcafé, hvor de studerende tre timer om ugen kan få hjælp til sprogfagene fra ældre tutorer, men også fungerer som faglig ramme om det sociale, hvor man for eksempel kan mødes med studiegruppen over en kop kaffe og et stykke kage.

Kristine Ørnsholt er afdelingskoordinator på teologi og religionsvidenskab samt tovholder på frafaldsindsatsen. Hun forklarer, at sammentænkningen af det faglige og sociale er den centrale idé bag studienævnets indsats mod frafald. Foto: Privat

Et skridt frem – og et tilbage

Planen om at binde det faglige og sociale sammen har lynhurtigt givet pote. På kun et par år er frafaldet på 1. årgang mere end halveret: Fra mere end 25 procent er det de seneste år faldet til kun 10 procent, dog med et hop op på 18 procent i de seneste tal, studienævnet har fået, som dækker 2018-årgangen.

Der er bare et aber dabei:

”Det har vist sig, at i takt med at frafaldet er faldet på første årgang, er det gået op på de næste semestre, så det næsten går i nul. Det er kommet som en overraskelse,” siger Kristine Ørnsholt.

En hårbolle af fremmedsprog

Derfor har studienævnet de seneste år vendt opmærksomheden mod de studerende, der dropper studiet på 2. og 3. årgang, såsom Lukas Lykke Hansen.

Han peger på to grunde til, at han faldt fra: sprogfagene og karriereperspektiverne.

”Allerede fra starten blev jeg overrasket over, hvor meget sprogfagene fyldte,” siger han med henvisning til de propædeutiske fag oldgræsk, latin og hebraisk, som de teologistuderende skal lære.

”Jeg brugte i hvert fald 2-3 timer om dagen på at oversætte tekststykker fra oldgræsk, latin og hebraisk, og jeg tror da også, at der er andre end mig, der har fået et chok,” siger Lukas Lykke Hansen.

Det tog ikke af med tiden. Og på 5. semester knækkede kæden.

”Jeg var mest interesseret i det filosofiske og sociologiske, men det fyldte mindre og mindre og sprog mere og mere. Til sidst føltes det, som om 75 procent af tiden gik med at oversætte. Det er bare en kæmpe hårbolle af sprog, man skal tygge sig igennem.”

Skal man sjælesørge på hebraisk?

Når han ser tilbage på det i dag, kan han godt forstå, at man skal kæmpe sig igennem den, hvis man gerne vil stikke i pibekrave og præstekjole efter studiet.

”Men jeg er sådan en laid back sofa-fyr, og jeg har aldrig kunnet se mig selv i den autoritære rolle som præst, der prædiker for en menighed,” siger Lukas Lykke Hansen.

Når han så sig selv på den anden side af studiet, var det som feltpræst, gadepræst eller fængselspræst; i rollen som sjælesørger, der taler med de skæve eksistenser om de svære emner.

”Og på et tidspunkt indså jeg, at hvis jeg skal ud og snakke med en hjemløs, så gør jeg det ikke ved at sige ’Hvad så, skal vi diskutere nogle hebraiske verber?' siger Lukas Lykke Hansen.

Han understreger, at han fuldt ud anerkender betydningen af at kunne sprogene for at tolke de gamle tekster. Men:

”Jeg har bare ikke kunnet se behovet for det i forhold til det, jeg gerne vil med min faglighed,” siger Lukas Lykke Hansen, som nu studerer på Diakonhøjskolen.

Noget af meningen går tabt

Studienævnet er opmærksom på, at sprogfagene kan være en af de mulige årsager til, at studerende falder fra.

”Sprogene fylder meget. Og for nogle studerende måske også for meget,” siger Kristine Ørnsholt.

Anton Lynge Nielsen forklarer, at det er vigtigt at holde fast i, at spørgsmålet om, hvor meget sprogene skal fylde, er en faglig diskussion.

”På universiteter i nogle andre lande skal de studerende lære et af de tre sprog, og så kan man vælge et til som valgfag. I Danmark har man tradition for, at vi lærer dem alle tre,” siger Anton Lynge Nielsen, som bakker op om den danske tilgang, selvom sprogene er svære at tilegne sig.

”At kunne læse tekster på originalsprog er en vigtig tekstkritisk forudsætning for at kunne fortolke dem selvstændigt. Så jeg synes godt, at man kan forvente af os, at vi skal lære sprogene – selvom det er ærgerligt, hvis det er en snublesten for nogen, der egentlig gerne vil teologien, men ikke er udpræget sprogkyndige,” siger han og tilføjer:

”Man kan jo godt være en dygtig teolog uden at kunne hebraisk.”

Anton Lynge Nielsen læser på 7. semester af bacheloren i teologi, som tager fire år. Han peger på, at tro også spiller ind i de studerendes overvejelser om, hvorvidt teologistudiet er det rette sted for dem. Nogle oplever for eksempel, at deres private tro ikke kan forenes med måden, teologi bedrives på universitetet. Foto: Privat

Til trods for at Lukas Lykke Hansen selv endte med at få sprogene galt i halsen, tilslutter han sig pointen om, at sprogene er nødvendige:

”På Diakonhøjskolen, hvor vi bruger andenhåndskilder, som allerede er oversat for os, kan jeg godt mærke, at noget af meningen går tabt.”

Risiko for at trække sprogfagene i langdrag

Et andet spørgsmål i diskussionen om sprogfagene er, hvornår på studiet de skal ligge.

”Vi har vedtaget en ny studieordning i 2018, så sprogene bliver spredt mere ud over bacheloren. Min frygt kan være, at det ikke vil gøre det bedre, fordi man som studerende får oplevelsen af, at det tager længere tid, før sprogene er overstået,” siger Anton Lynge Nielsen.

Og spørger man Lukas Lykke Hansen, er det heller ikke nødvendigvis den rette løsning.

”Selv hvis sprogpensum var mindre, eller sprogene var spredt ud, tror jeg stadig, jeg ville sidde med følelsen af, at det er meget sjovt at kunne det, men hvad skal jeg bruge det til?” siger han.

Hvad effekten bliver, går der et par år endnu, før studienævnet kan måle på. Den første årgang studerende med den nye studieordning bliver nemlig først færdig med bacheloruddannelsen i 2022.

At rekruttere de rigtige

Ud over den nye studieordning benytter studienævnet også et andet redskab: bedre forventningsafstemning med ansøgerne.

”Vi har øget vores fokus på at gøre det klart, hvad man går ind til, og en del af det er, at sprogene fylder meget. Både når gymnasieelever er i studiepraktik og på u-days,” siger Kristine Ørnsholt.

Derudover har Teologi det nye redskab Uddannelsestjekkeren liggende på informationssiden om uddannelsen.

Det er et spørgeskema, hvor potentielle studerende blandt andet bliver spurgt, hvorfor de overvejer at søge ind, og hvordan de har det med at lære nye sprog.

I spørgeskemaet bliver man blandt andet gjort opmærksom på, at sprog fylder meget på uddannelsen. Spørgeskemaet spørger også ind til blandt andet interesse for filosofi, og hvilken læringsstil man har. Foto: Screendump fra www.bachelor.au.dk

”Redskabet giver ikke en vurdering af, om man skal søge ind. Men spørgsmålene skal sætte gang i en refleksion over, om det er det rette studie at søge ind på,” siger Kristine Ørnsholt.

Ikke kun kurs mod præstestolen

Også den anden tungtvejende årsag til, at Lukas Lykke Hansen valgte teologistudiet fra, har studienævnet på radaren i indsatsen mod frafald: karrierevejen. Det skal nemlig være klarere, at den ikke er ensporet.

”Siden sidste efterår har vi arbejdet med en 'Organisationernes dag', hvor de studerende på de ældre årgange bliver præsenteret for andre karriereveje end præst i Folkekirken,” siger Kristine Ørnsholt og fortsætter:

”Folkekirken er vores klart største aftager – men vi vil også gerne hjælpe de studerende, der går med andre overvejelser.”

Tiltaget er et af eksemplerne på, at studienævnet arbejder målrettet med frafaldet på 2. og 3. årgang af studiet.

Derudover har uddannelsen i flere år arbejdet med, at de studerende på 3. og 5. semester kommer på ekskursioner ud af huset, hvor de ser uddannelsen i anvendelse eller besøger forskellige trossamfund.

Når tro og teologi ikke kan forenes

Anton Lynge Nielsen har set mange studiekammerater falde fra undervejs på studiet, og han peger på endnu en vigtig årsag til frafald:

”Selvom der ikke er nogen officiel konfessionel binding af undervisningen, spiller tro i høj grad ind i de studerendes overvejelser,” siger han.

Og her har han observeret to yderpunkter blandt sine tidligere medstuderende:

”På den ene side er der de studerende, som kommer fra en ikke-kirkelig baggrund, som kommer ind på studiet med nogle forestillinger om, hvad kristendom og teologi er, men som undervejs på studiet bliver skuffede.”

”På den anden side er der studerende, som kommer fra kirkeligt konservative hjem, som oplever, at deres tro ikke kan forenes med den måde, vi bedriver teologi på på universitetet.”

En målsætning på 50 procent

Spørger man Kristine Ørnsholt, gemmer der sig helt sikkert flere forklaringer på, hvorfor de studerende falder fra, som de bare ikke kender til endnu.

Næste skridt i studienævnets arbejde er derfor at afvikle en række fokusgruppeinterviews med de studerende for at blive klogere på, hvorfor de studerende stopper på studiet.

”Vi kommer aldrig et sted hen, hvor frafaldet er 0 procent, og det ville nok heller ikke være sundt, for der skal være plads til at vælge om, og det er naturligt, at nogle falder fra, fordi de har valgt forkert,” siger Kristine Ørnsholt.

Men, siger hun:

”Vi ville være kede af, hvis vores studerende falder fra på grund af ensomhed, fordi fagene kommer i den forkerte rækkefølge – eller på grund af andre faktorer, som vi kan gøre noget ved.”

I første omgang er nævnets målsætning, at halvdelen af de studerende, der begynder på bacheloruddannelsen, også gør den færdig.


FAKTA: Flere tiltag på tegnebrættet

Studienævnet har flere idéer til integration af det faglige og sociale i støbeskeen, som dog er sat på standby på grund af corona-pandemien:

  • En årlig fællesfaglig dag inspireret af højskoletraditionen, hvor de studerende mødes på tværs af årgangene til oplæg og debatter.
  • Et lignende arrangement i fællesskab med Københavns Universitet, hvor de studerende mødes på tværs af universiteterne.
Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også