”Som det engang blev nævnt i pressen, så er det her Danmarks svar på World Economic Forum.”

Sådan sagde Jens Riis Andersen, en af stifterne af Aarhus Symposium, da han som den første taler bød velkommen til 10-års jubilæet for Aarhus Symposium, der foregik i S-bygningen på Aarhus BSS i fredags. Den næste taler, borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), fulgte trop:

”Det her er efter min mening det mest professionelle ledelsesevent, der finder sted i Danmark.”

De to udtalelser kan virke som et tilfælde af aarhusiansk storhedsvanvid, men et hurtigt kig i programmet afslører, at der her ikke er tale om, at tingene blev gjort større, end de faktisk var. For til Aarhus Symposium 2021 talte 13 af Danmarks mest prominente skikkelser inden for dansk erhvervsliv. Margrethe Vestager, viceformand for EU-Kommissionen, Mads Nipper, CEO i Ørsted, og Per Bank, CEO i Salling Group er blot et lille udvalg af, hvem man kunne finde i programmet, hvis emne var morgendagens virksomheder, økonomier og muligheder under symposiets tema 'A new reality'. Til at holde styr på de mange talere og debatter var flere kendte journalister og TV-værter.

Jens Riis Andersen (tv.) er partner hos McKinsey og en af stifterne af Aarhus Symposium. 

Sammenligningen med World Economic Forum er derfor ikke helt ved siden af. Der var dog to markante forskelle. For det første var de eneste gråhårede ved dette event at finde blandt talerne, og der var hverken slidte økonomer eller bankdirektører blandt deltagerne.

Foran scenen og på balkonen ovenfor sad og stod derimod 650 studerende. De var alle mødt op for at lade sig inspirere, blive klogere og måske udfordre de ledere, som står i spidsen for det erhvervsliv, de om nogle år selv kan være en del af. For som Jens Riis Andersen, der i dag er partner hos McKinsey & Company, understregede, er Aarhus Symposiums vigtigste opgave og slogan:

”... at skabe forbindelse mellem nutidens og morgendagens ledere”.

Den anden forskel – og den måske mest imponerende – er, at der her ikke er tale om et event, som universitetet eller et professionelt bureau har strikket sammen. Det er derimod en gruppe på 38 frivillige studerende, der har brugt det sidste år på at arrangere symposiet. En bedrift, som de og deres forgængere nu har gentaget ti år i træk.

Styrken er de studerende

Og netop det, at Aarhus Symposium er arrangeret af studerende, er en vigtig pointe, mener formand for Aarhus Symposiums bestyrelse, Kristina Risom Jespersen, der til daglig er lektor på Institut for Økonomi.

”Det giver de studerende en mulighed for at bruge nogle af de kompetencer, som de lærer på Aarhus BSS. Det er en mulighed for at kunne demonstrere lederskab og en mulighed for at kunne skabe kontakt til nuværende leder i en helt unik situation, hvor nutiden og fremtiden mødes. Det er en maskine af viden og engagement, som smitter af på hele campus,” siger Kristina Risom Jespersen.

Ligesom resten af bestyrelsen, der blandt andre tæller tidligere overvismand og professor i økonomi, Torben M. Andersen, og strategichef hos Jyllands-Posten, Michael Jensen, arbejder Kristina Risom Jespersen gratis for Aarhus Symposium. Moderatorerne og talerne er heller ikke betalte. Ifølge Kristina Risom Jespersen kan det kun lade sig gøre, fordi de studerende i sig selv udgør en attraktiv masse, der kan noget, som den ældre generation ikke kan.

”Det er ikke bare at komme til en konference og tale. Det her handler om at tale om fremtiden. Det kan de studerende, for de er fremtiden. Det kan vi andre ikke påkalde os. Man skal ikke undervurdere, at de ledere og topstjerner, der kommer her fra erhvervslivet, også har et behov for at se, hvad der engagerer fremtidens ledere,” siger Kristina Risom Jespersen og konkluderer:

”De studerende har nogle helt klare holdninger til, hvordan fremtiden skal se ud, og jeg tror, at det er det, der gør det interessant.”

Vestager og klimaet

Efter Bundsgaards tale var det blevet tid til dagens absolutte hovednavn. Viceformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager havde i sin pakkede kalender fundet tid til at holde et oplæg om fremtidens økonomier på 20 minutter og i de følgende 40 minutter svare på spørgsmål fra de mange studerende.

Især den afsatte tid til spørgsmål blev interessant. Her skulle Vestager både forholde sig til fremtiden for atomkraft i EU set i lyset af klimaforandringerne og problemerne med stigende priser, herunder frygt for hyperinflation i forbindelse med de nuværende flaskehalse i forsyningskæderne. Da et mere teknisk emne omkring overvågning og data blev bragt op, rakte en studerende blandt publikum hånden i vejret.

”Jeg vil egentlig gerne vende tilbage til klimaet,” lød det fra Christian Andersen Mølby, der studerer økonomi på Københavns Universitet og var en del af de 10-15 procent deltagende studerende, som ikke var fra AU.

Christian Andersen Mølby var en af de studerende, der greb muligheden og stillede Margrethe Vestager et spørgsmål. 

Han ville gerne vide, hvorfor der ikke findes en institution, som har ansvaret for at indfri klimamålsætningerne, på samme måde som centralbankerne har ansvaret for at sikre en stabil inflationsrate. Hertil svarede Margrethe Vestager, at det først og fremmest handler om, at opgaven med at holde inflationsraten under kontrol er relativt simpel sammenlignet med at bekæmpe klimaforandringerne.

”Bekæmpelsen af klimaforandringerne påvirker alt, hvad vi gør. Derfor er det vigtigt at få alle med ombord, og vi har mange forskellige redskaber til at løse noget, som i sagens natur er meget komplekst,” sagde Vestager, hvorefter Jakob Illeborg, debattens moderator og international korrespondent hos Berlingske, drejede snakken over på virksomhedernes ansvar i klimakampen.

Margrethe Vestager og moderator Jakob Illeborg.

Da Christian Andersen Mølby efter oplægget gjorde status over svaret, var han ikke helt tilfreds.

”Jeg synes, at Margrethe var lidt vævende omkring det. Vores nuværende økonomi har en stor bias mod sort energi. Vi bliver nødt til aktivt at gøre noget for at vende det på hovedet, ellers vil markedet blive ved med at finansiere sort økonomi. Vi begynder at se et skifte, men det går bare for langsomt. Jeg tror, at vores beslutningstagere som Margrethe Vestager har et langt større ansvar, end de vedkender sig,” sagde Christian Andersen Mølby.

Han fortæller, at han ikke går meget op i den forretningsmæssige del af økonomien, som også fylder på Aarhus Symposium. Og han tror heller ikke, at det får stor betydning for hans fremtid, at han deltager i eventet, men Aarhus Symposium har alligevel stor værdi, mener han.

”Det sprænger de nuværende lederes boble. De ledere, der er her, kommer ud og ser virkeligheden. Det tror jeg ikke, at man kan underkende vigtigheden af,” siger Christian Andersen Mølby.

Alle har skrevet et essay

Mens der debatteres i auditoriet, lister de studerende bag Aarhus Symposium rundt i ensfarvede lyseblå skjorter i indgangshallen og forbereder pausen, hvor der skal spises og snakkes. En af dem er Sebastian Østergaard, der læser økonomi på 7. semester. Han er en del af styregruppen og har været med til at lave symposiet, siden han begyndte på universitetet.

”Det første år brugte jeg nok ti timer om ugen, og nu bruger jeg godt og vel 20 timer om ugen året rundt,” siger Sebastian Østergaard.

Han forklarer, at de 38 studerende, som er en del af Aarhus Symposium, bruger hele året på at planlægge det næste symposium.

”Nogle tænker måske, at vi bare stiller nogle stole op, kommer med noget mad og lægger et par duge på bordene, men der ligger virkelig meget bag.”

Han forklarer, hvordan arbejdet med at skaffe de rigtige talere, sørge for planlægningen af programmet, marketing og praktisk arrangering fylder meget, og så fortæller han også om, hvordan man kommer med som deltager. For man kan ikke købe en billet til Aarhus Symposium.

”Der er tre talere på programmet, som har indvilget i, at de gerne vil lægge navn til en challenge. Det er egentlig bare et spørgsmål, de har stillet de studerende. Det kan for eksempel være: Hvordan kan virksomheder være mere bæredygtige, eller hvordan skaber man mere lige økonomisk vækst? Så har de studerende to uger til at besvare spørgsmålet i et essay,” forklarer han.

De studerende i Aarhus Symposium læser alle besvarelserne og udvælger så de bedste 650 svar, som får en billet til dagen.

Aarhus Symposiums styregruppe. Fra venstre ses Sebastian Østergaard, Emma Dengsøe og Sune Viberg. 

Det er Sebastian Østergaards sidste symposium, og selvom det var en travl dag, var det en god dag.

”Vi startede året ud med meget usikkerhed. Vi har nærmet planlagt to symposier på grund af nedlukningen. Vi har brugt to år på at arrangere det, og nu står vi her endelig. Det virker lidt uvirkeligt. Jeg er egentlig bare glad. Vi har nogle taler, vi skal holde, og jeg er da lidt spændt, men ellers prøver jeg at nyde min sidste gang,” siger Sebastian.

Han blev selv en del af Aarhus Symposium efter at have deltaget i eventet på sit første semester. Den gode stemning og muligheden for at udvide sit netværk på universitetet gjorde, at han fik lyst til at blive en del af arrangørgruppen. Den følelse håber han, at han kan give videre til deltagerne.

”Jeg håber, at de har oplevet noget, som skiller sig ud fra hverdagen her på universitetet. Jeg håber, at de bliver inspireret og går hjem med en form for motivation. Dagene i læsesalene kan godt føles meget lange, og en universitetsuddannelse tager år, men at høre, hvad vi kan komme ud at lave, tænder et lys for enden af tunnelen,” slutter Sebastian Østergaard, inden han skynder sig videre med arbejdet.

Fremtiden for Aarhus Symposium

Ti år er gået, siden det første symposium fandt sted, og bestyrelsesformand Kristina Risom Jespersen kan med glæde konstatere, at Aarhus Symposium er kommet for at blive og tilmed har skabt et brand, som tiltrækker erhvervslivets superstjerner. Derfor er der også overskud til at tænke på, hvad fremtiden byder.

”Vi har brugt ti år på at gøre noget, der er rigtig godt. I fremtiden skal vi i langt højere grad være med til at sætte dagsordenen. Vi skal være med til at sætte en dagsorden for strategisk ledelse ude i virksomhederne. Det kunne være rigtig interessant, og det mener jeg også, at vi har potentiale til,” siger Kristina Risom Jespersen.

Også Jens Riis Andersen, der var med til at grundlægge Aarhus Symposium i 2011 og har været medlem af bestyrelsen siden, har i et pusterum mellem dagens møder et par minutter til at tænke på fremtiden.

”Der har altid har været et mantra i gruppen, som handler om, at man skal lave et symposium, der er bedre end sidste års symposium. Det er fantastisk at se, at det bliver bedre år for år, og det engagement, de studerende tager på sig, er endnu mere imponerende, end da jeg selv gjorde det,” siger Jens Riis Andersen og forsætter:

”Jeg ved ikke, om jeg kan forestille mig, hvordan det er om ti år, men det bliver bedre. En af de ting, som jeg tror, man langsomt begynder at gøre, er at åbne Aarhus op for omverdenen. Der kommer allerede en række deltagere udefra, og med digitale platforme giver det en mulighed for, at studerende fra andre steder i Europa kan være med.”

Jens Riis Andersen forklarer, at idéen med Aarhus Symposium blev født ud af tanken om, at der er længere fra København til Aarhus end fra Aarhus til København.

”Det var en tanke om at forbinde den store talentgruppe i Aarhus med det lidt bredere erhvervsmiljø, som er mere centreret omkring hovedstaden,” siger han.

Og det må siges at være lykkedes. I de ti år, Aarhus Symposium har eksisteret, har en statsminister, en EU-kommissær, en nationalbankdirektør, de største ledere inden for erhvervslivet og sågar Kronprins Frederik været forbi Fuglesangs Allé i Aarhus. Og selvom meget er forandret, siden Jens Riis Andersen og hans medstiftere startede Aarhus Symposium, er der stadig noget, som er det samme.

”Når man kommer på dagen, er der en helt særlig vibe. Den var der også, da jeg var med til at arrangere det de første to år. Den stemning af, at det er noget helt særligt, er bevaret, og det ser både de studerende og talerne frem til,” siger Jens Riis Andersen.