Ti internationale ph.d.-studerende på AU er nægtet indrejse til Danmark
Indrejseforbuddet betyder, at ti internationale ph.d.-studerende ikke kan rejse til Danmark og starte deres forskningsprojekter ved Aarhus Universitet. Hos et forskerhold på Institut for Molekylærbiologi og Genetik betyder det, at forskningen er sat på pause. Problemet er, at de internationale ph.d.-studerende af de danske myndigheder bliver betragtet som internationale studerende, som i øjeblikket nægtes indrejse, da det at studere ikke er et anerkendelsesværdigt formål.
Antal ph.d.-studerende ved AU, der er nægtet indrejse
- Health: 1
- Aarhus BSS: 1
- NAT: 5
- TECH: 3
- Arts: 0
I alt: 10
Tallene er ph.d.-studerende, der skulle have begyndt deres ansættelse på Aarhus Universitet i perioden 1. januar til 1. april 2021.
På Aarhus Universitet er ti internationale ph.d.-studerende fra lande uden for EU blevet bremset i deres indrejse til Danmark grundet corona-restriktionerne. Det ’at være studerende’ er nemlig i øjeblikket ikke et anerkendelsesværdigt formål til at rejse over grænsen og få opholdstilladelse i Danmark.
Selvom de internationale ph.d.-studerende er en del af universitetets medarbejderstab, skal forske og undervise, bliver de af de danske myndigheder behandlet på samme måde som internationale udvekslings- og fuldtidsstuderende.
LÆS OGSÅ: International AU-studerende rejste illegalt til Danmark for at få opholdstilladelse
På Aarhus BSS er én ph.d.-studerende blevet stoppet i sin ansøgningsproces om opholdstilladelse, på NAT gælder det fem, og på TECH står tre i samme situation. På Health har én ph.d.-studerende bedt om orlov, fordi vedkommende er nægtet indrejse, mens Arts er det eneste fakultet, der ikke er blevet ramt af indrejserestriktionerne. Tallene er for de ph.d.-studerende, der skulle være startet i perioden 1. januar til 1. april 2021.
Venter på værelset i Washington
En af de fem ph.d.-studerende, der er i klemme på NAT, er Alex Harvey. Planen var i første omgang, at han i starten af marts skulle begynde sit ph.d.-studium på Aarhus Universitet på Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Siden blev startdatoen flyttet til midt marts, og nu er den udskudt på ubestemt tid.
For regeringens skærpede indrejserestriktioner har betydet, at den kommende ph.d.-studerende stadig befinder sig på sit værelse i sit kollektiv i Washington, D.C.
”Trods omstændighederne har jeg det egentlig godt. Men jeg må sige, at situationen er meget stressende,” siger Alex Harvey over Zoom fra sit værelse.
Han har længe tænkt, at han gerne ville tage sit ph.d-stipendie i udlandet, og fra begyndelsen var de nordiske lande i sigtekornet, blandt andet fordi han har familie på Sjælland. Derfor søgte Alex Harvey i efteråret sidste år efter stipendier i Danmark.
”Jeg er utroligt glad og spændt på at starte. Jeg havde ikke regnet med, at det ville lykkedes, fordi jeg forinden havde fået en del afvisninger på andre ansøgninger. Så da jeg modtag en mail fra AU, fik jeg et sug i maven. Og da jeg så, at det var en godkendelse på min ansøgning, kunne jeg først ikke tro det,” siger Alex Harvey.
Visum er stoppet
Det var i starten af januar i år, at Alex Harvey fik de gode nyheder om sit ph.d.-stipendie på Aarhus Universitet. Derefter begyndte arbejdet med at lægge en tidsplan over, hvad han skulle nå inden afrejse.
”Jeg begyndte at planlægge turen og flytningen til Danmark, opsige min lejlighed og job, forberede mig på den kommende forskning og søge visum. Så jeg har i lang tid været mentalt klar,” siger han.
Men i februar fik Alex Harvey en mail fra de danske myndigheder med information om, at hans visum-ansøgning om opholdstilladelse i Danmark var midlertidigt stoppet på grund af de skærpede indrejserestriktioner i Danmark.
”Det havde jeg slet ikke forventet,” siger Alex Harvey.
Han fortæller, at han inden visumsøgningen havde forhørt sig hos Den Danske Ambassade i Washington, D.C og det danske konsulat i New York. Fra begge steder lød det, at han burde få sit visum inden for en uge.
Men indrejserestriktionerne har sat al behandling af visa i dvale for tilrejsende, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål for indrejse. Dette gælder blandt andre ph.d.-studerende fra lande uden for EU.
”Jeg kan ikke gøre så meget andet end at trille tommelfingre. Det er en svær situation at sidde i så mange tusind kilometer væk. Jeg kan ikke skubbe til processen, så lige nu er min situation dybt afhængig af, at restriktionerne bliver løsnet,” siger Alex Harvey.
Forskning er sat på pause
I Danmark sidder Hanne Poulsen. Hun er lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik og forskningsleder for det hold på fire forskere, som Alex Harvey skal være en del af.
”Det er en dybt frustrerende situation. Især for Alex (Harvey, red.), som ikke kan komme afsted, men også for den forskning, vi skal have i gang,” siger Hanne Poulsen.
Det projekt, forskergruppen skal i gang med, handler om de basale mekanismer i hukommelse og indlæring. Kort fortalt skal forskerne udvikle en teknik til at følge transporten af bestemte mRNA'er i nerveceller.
”Vi ansatte Alex Harvey blandt en masse kvalificerede ansøgere, fordi han har helt specielle kompetencer til det forsøg, vi skal sætte i gang,” siger Hanne Poulsen og tilføjer:
”Derfor er vi også tvunget til at være i en venteposition, til han kommer, for forsøget er et nyt projekt, han skal starte op. Det er enormt uheldigt og en kæp i hjulet.”
Alle studerende er i samme kategori
Det er fortsat ’et anerkendelsesværdigt formål’ at skulle arbejde i Danmark. Derfor kan det virke forvirrende, at internationale ph.d.-studerende ikke må rejse over grænsen, selvom de har en ansættelseskontrakt med Aarhus Universitet.
Forklaringen ligger i den måde, hvorpå Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) kategoriserer ansøgere. SIRI er ansvarlig for at behandle ansøgninger om opholdstilladelse til statsborgere uden for EU.
Både ph.d.-studerende og internationale studerende er underlagt Udlændingelovens § 9 for studieophold, som for tiden er suspenderet grundet corona-restriktionerne.
”Når internationale statsborgere ansøger om opholdstilladelse, arbejder SIRI med to grupper. En for studerende, hvor både studerende på bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.-studerende befinder sig, og en gruppe for ansatte,” siger Michael Winther, der er funktionschef hos AU Forskning og Eksterne Relationer. Hans rolle er blandt andet at have dialog med myndigheder som for eksempel SIRI om opholdstilladelser for studerende og ansatte.
”Det har ellers typisk været sådan, at når de ph.d.-studerende har en kontrakt, har de kunnet komme ind. Men sådan er det ikke i denne situation. Vi kan ikke gøre mere for at lempe på restriktionerne,” siger han.
Den 9. januar blev det at studere et ’ikke anerkendelsesværdigt formål’ for indrejse i Danmark. Restriktionerne er indtil videre gældende til 5. april.
Problematikken er rejst i Danske Universiteter
Situationen giver de internationale ph.d.-studerende få muligheder på hånden.
”Nogle vælger at udskyde, andre søger orlov, mens det i nogle tilfælde også kan give mening at starte hjemmefra,” siger Michael Winther.
Han fortæller, at problematikken er rejst i sammenslutningen Danske Universiteter (DU), som har bragt den videre til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
”Vi så en indikation på, at de kunne se problematikken og vil ændre på reglerne. Men det er et stort maskineri, så det kommer højst sandsynligt til at tage flere år, inden det sker,” siger Michael Winther.
Forklaring udebliver fra ministerium
Omnibus har 10. marts kontaktet Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få svar på, hvorfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) sidestiller internationale ph.d.-studerende fra tredjelande med internationale udvekslings- og full degree-studerende frem for at sidestille dem med internationale arbejdstagere fra tredjelande, der fortsat kan rejse ind i landet.
Det har ikke været muligt at få et telefonisk interview. Ministeriet er på mail vendt tilbage med følgende svar:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at beslutningen om ikke at meddele opholdstilladelser i visse situationer til bl.a. studerende er truffet på baggrund af en vurdering af, at dette midlertidige tiltag er påkrævet for at begrænse introduktionen af nye kendte og endnu ukendte virusvarianter, da disse udgør en betydelig risiko for, at smitten kan stige eksponentielt i de kommende måneder. Bekendtgørelsen skal desuden ses i sammenhæng med de skærpede rejserestriktioner, som blev indført den 9. januar 2021”.
Ministeriet skriver videre, at hensigten er at begrænse den samlede indrejseaktivitet, og at ph.d.-studerende ikke er de eneste, der rammes af restriktionerne.
Da redaktionen ikke finder, at dette er svar på spørgsmålet ovenfor, har vi igen kontaktet ministeriet. Det er ikke lykkedes at få et uddybende svar på spørgsmålet inden deadline.
Kan pakke på ingen tid
Indtil Alex Harvey kan tjekke ind på flyet mod Danmark, har han fået lov at fortsætte på sit gamle arbejde på et laboratorie i Washington, D.C. Han kender endnu ikke sin afrejsedag, men han bliver ofte spurgt af sine venner og familie om, hvornår han rejser.
”Jeg har bare helt ærligt ingen idé om, hvornår det bliver,” siger Alex Harvey og fortsætter:
”Men jeg kan have pakket i løbet af meget, meget kort tid, hvis restriktionerne bliver ophævet.”
Korrekturlæst af Charlotte Boel
Antal ph.d.-studerende ved AU, der er nægtet indrejse
- Health: 1
- Aarhus BSS: 1
- NAT: 5
- TECH: 3
- Arts: 0
I alt: 10
Tallene er ph.d.-studerende, der skulle have begyndt deres ansættelse på Aarhus Universitet i perioden 1. januar til 1. april 2021.