International AU-studerende rejste illegalt til Danmark for at få opholdstilladelse

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Fire internationale studerende, der alle er i gang med en kandidatuddannelse på AU, er efter et praktikophold i udlandet kommet i klemme på grund af indrejseforbuddet. Alle fire havde før praktikopholdet bopæl i Danmark, men har måttet finde smuthuller i lovgivningen for at kunne komme tilbage til Danmark og fortsætte specialeskrivningen – en enkelt valgte at krydse grænsen illegalt.

10.03.2021 | Trine Marie Vestergaard

Modelfoto: Colourbox

Indtil nu har det været et såkaldt ’anerkendelsesværdigt formål’ for indrejse at studere ved en uddannelsesinstitution i Danmark. Men sådan er det ikke længere.

Sara Anderson er international studerende og er i gang med en kandidatuddannelse ved AU. I den forbindelse har hun været i praktik i udlandet. Men da praktikken sluttede, lukkede grænsen. 

En kold februardag, tre uger efter at regeringen indførte indrejseforbud i Danmark, sidder Sara Anderson alligevel i toget på vej fra Hamburg til Aarhus. Hun sidder ret i sædet og skriver en sms til en ven om hendes Plan B, hvis politiet ikke tillader hende indrejse i Danmark.   

Toget holder stille ved den dansk-tyske grænse. Sara Anderson kan mærke, det giver et sug i maven. Hun holder et fast blik og rækker sygesikringskortet til en politibetjent.

”Jeg glædede mig til at komme tilbage til Aarhus, men jeg var samtidig meget bekymret og nervøs for ikke at få lov. Det var afgørende for mig at komme tilbage og få mit eget værelse, så jeg kunne få ro til at skrive mit speciale,” siger hun.  

Politibetjenten kigger på sygesikringskortet og går videre. Sara Anderson ånder lettet op. For kortet var ugyldigt, og hun har derfor netop krydset grænsen illegalt. Af samme grund har hun i artiklen ønsket at være anonym. Redaktionen er bekendt med hendes fulde navn.

Et praktikophold

I sommeren 2019 fik Sara Anderson opholdstilladelse til at studere i Danmark, da hun startede på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Som led i uddannelsen rejser nogle studerende et semester til udlandet i praktik. Det samme gør Sara Anderson. I august sidste år opsiger hun derfor sin danske bopæl, som loven kræver, fordi hun skal i praktik i udlandet i mere end seks måneder.

For at komme tilbage til AU og færdiggøre sin uddannelse skulle Sara Anderson derfor blot søge om opholdstilladelse på ny, når rejsen gik tilbage til Aarhus.

Men 9. januar ændrede regeringen indrejserestriktionerne for Danmark, og titlen som studerende i Danmark kom i kategorien ’Midlertidigt suspenderede anerkendelsesværdige formål’.

”Jeg gik helt i panik og begyndte at græde. Jeg prøvede at finde ud af, hvilke muligheder jeg havde, men min hjerne blevet hylet ud af den, fordi jeg ikke vidste, hvad der nu skulle ske,” siger Sara Anderson.

Dagen efter ringede Sara Anderson til Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der behandler ansøgninger om opholdstilladelse. Her spurgte Sara Anderson, hvordan hun kunne få opholdstilladelse uden at befinde sig i Danmark. Svaret lød prompte, at det ikke ville være en mulighed grundet indrejserestriktionerne.  

I Danmark fik hun opholdstilladelse

En veninde fortalte efterfølgende Sara Anderson, at kontrollen ved den dansk-tyske grænse var ”lettere at slippe igennem” i tog, end hvis hun fløj. På den måde kom hun til Danmark.

Fra sit værelse i Aarhus ringede hun igen til SIRI, denne gang med indledningen ”Jeg er tilbage i Danmark”. Nu lød svaret, at hun kunne møde personligt op på styrelsens kontor i Aarhus.

I forrige uge troppede hun op med dokumenter, der viser, at hun er indskrevet på universitetet, og efter to timer havde hun sin opholdstilladelse.

”Jeg fortalte dem bare, hvilken dato jeg var kommet til Danmark. Ingen spurgte mig, hvordan jeg var kommet ind,” siger Sara Anderson. 

Flere studerende står i samme situation

Men Sara Anderson er ikke den eneste AU-studerende i denne situation. Afdelingslederen på Sara Andersons uddannelse fortæller, at et udenlandsk praktikophold er tænkt ind i studieordningen, og at mange studerende derfor vælger det til:

”Cirka halvdelen af de studerende er udlændinge og kandidatuddannelsen har et internationalt perspektiv, så praktikopholdet er også en mulighed for nogle at lave aftaler om praktik i hjemlandet.”

Afdelingslederen har kendskab til fire internationale studerende ud af årgangens cirka 40 studerende, der er kommet i klemme, fordi de har opgivet deres danske bopæl grundet udlandspraktik i efteråret.

Sara Anderson fortæller, at en af hendes medstuderende nu overvejer at lave samme illegale manøvre for at få opholdstilladelse til at studere færdigt i Aarhus. En anden har fået opholdstilladelse i Danmark via en speciel aftale med Slesvig-Holsten i Tyskland, og den fjerde studerende har fået opholdstilladelse via sin danske kæreste.

”Da restriktionerne blev indført i januar, strejfede det mig, om nogle af vores studerende kunne være i den kategori. Men jeg slog tanken væk, for de er jo fuldtidsstuderende. Jeg synes, det er uforståeligt, at de ikke er i samme kategori som for eksempel andre udlændinge, der kommer hertil for et fuldtidsjob,” siger afdelingslederen.

Dårligere stillet

Alle speciale-workshops og anden undervisning for øjeblikket foregår online, og de studerende kan derfor i princippet gennemføre og få samme undervisning, om de befinder sig i Danmark eller ej, så længe de har en fungerende internetforbindelse.  

”Men de er dårligt stillet i forhold til deres medstuderende. Det er da rigtigt, at de formelt set kan skrive på deres kapitler. Men det er en stresset og presset situation, hvis de studerende ikke har en fast base og befinder sig i et limbo. Det er ikke en lille eksamen, det er deres speciale,” siger afdelingslederen.

For Sara Andersons vedkommende har planen hele tiden været at skrive sit speciale i Danmark. Inden hun tog i praktik, fik hun opmagasineret blandt andet de bøger, hun har brugt gennem studiet og skal bruge til sit speciale. 

”Jeg havde ikke et sted at være i udlandet. Jeg kunne heller ikke rejse hjem til mine forældre, for der er hele min familie hjemsendt, så der var ikke plads til, at jeg kunne fordybe mig med mit speciale. Jeg var derfor nødt til at komme tilbage, så jeg kunne få ro til at gøre specialet færdigt,” siger Sara Anderson.

En nicheproblematik

Problematikken er også havnet på bordet hos international direktør Rikke Nielsen. Hun fortæller, at de som universitet ikke kan ’overrule’ restriktionerne.

”Forhåbentligt bortfalder indrejserestriktionerne, for der er lavet helt nye spilleregler for de internationale studerende. Det betyder også, at vi desværre ikke kan gøre noget,” siger Rikke Nielsen.

Hun har i februar rejst problematikken til kollegaer fra andre universiteter i netværket Inter, der hører under Danske Universiteter. Men her lød tilbagemeldingen, at ingen andre stod med lignende problemstillinger.

”Vi har oplevet forskellige nicheproblematikker i forbindelse med rejserestriktionerne, nogle af dem tager vi op i netværket og videre til ministerniveau,” siger Rikke Nielsen. 

Gør I mere fra AU’s side for at rejse problematikken omkring opholdstilladelse til internationale studerende?

”Nej, vi tager ikke sagen videre,” siger Rikke Nielsen.

Behandler ansøgninger i Danmark

Omnibus har præsenteret sagen for Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for at høre, hvordan det kan være, at Sara Anderson ikke kunne få sin opholdtilladelse fra udlandet, når hun efter sin illegale indrejse fik den udstedt. SIRI har ikke ønsket at stille op til et telefonisk interview, og har i et skiftligt svar alene forholdt sig til sagsbehandlingen og ikke til Sara Andersons indrejse i Danmark. 

"For en borger i et EU-land, der vil gøre brug af sin opholdsret på grundlag af for eksempel studier i Danmark gælder det, at vedkommende skal være indrejst i Danmark og dermed have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed for at kunne indgive ansøgning om bevis for EU opholdsret. Det følger af EU opholdsbekendtgørelsen," skriver Jesper Wodschow Larsen, specialkonsulent hos SIRI og fortsætter:

"En borger fra et EU-land, der opholder sig i Danmark og ansøger om bevis for EU opholdsret vil få sin ansøgning behandlet."

SIRI henviser i sit skriftlige svar til coronasmitte.dk for de aktuelle indrejserestriktioner. Her står, at det at være 'studerende i Danmark' er i kategorien 'Midlertidigt suspenderede anerkendelsesværdige formål', som gælder for udlændinge med bopæl i udlandet. 

"Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark," skrev Justitsministeriet i sin pjece om 'Skærpelse af rejsevejledninger og indrejserestriktioner' fra 9. januar. Restriktionerne er indtil videre forlænget til 5. april.   

Frustreret som EU-borger

Nu sidder Sara Anderson på værelset i Aarhus med en tilladelse. Alligevel står hun med følelsen af frustration over, at hun som EU-borger, der alle dage har levet under Europas frie bevægelighed, ikke længere frit kan rejse over grænsen.

”Hele denne situation er en meget klar krænkelse af EU-statsborgerskabet, da vi alle har ret til at bosætte os hvor som helst i EU. Det føles diskriminerende og ekstremt hårdt for studerende, især de studerende, der kommer fra en mindre heldig og velhavende baggrund,” siger Sara Anderson.

Redaktionel note vedrørende anonymitet:

Sara Anderson er et opdigtet navn, hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. Redaktionen har valgt også at anonymisere afdelingslederen for at kunne sikre Sara Andersons anonymitet. 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også