Sofie Lippert kommer med en rolig gang ned ad de velkendte trapper inde i Folketinget og guider mig hjemmevant til sit kontor i SF’s partilokaler på mellemetagen.

Da hun åbner døren ind til sit kontor, er det nærmest som at træde ind i en stilfuld stue i en lejlighed på Østerbro med både abstrakt litografikunst, skæve, farverige planter og en mørkeblå sofa i et velourlignende stof:

”Det er Folketingets kunstkurator, der har valgt billederne. Hun vurderede, at de ville passe til sådan en ung socialist som mig, og det måtte jeg jo give hende ret i. Der følte jeg mig knap så speciel,” siger hun og griner ved tanken om at blive gennemskuet af kuratoren, hvorefter hun finder sin frokost frem.

Sofie Lippert vendte den 31. juli tilbage til sit arbejde i Folketinget efter en sommerferie, der dog i sin begyndelse blev afbrudt af de afsluttende forhandlinger om kandidatreformen og det efterfølgende doorstep-pressemøde, hvor aftalen bag reformen blev præsenteret.

Reformen kommer til at ændre universitetsuddannelserne markant, idet 10 procent af kandidaterne fremadrettet skal gå på korte, etårige kandidatuddannelser, hver femte studerende skal gå på en erhvervsrettet uddannelse, og der skal optages færres studerende på universitetet.

LÆS OGSÅ: Aftale om reform af universitetsuddannelser er en realitet: Hver tiende kandidatstuderendes uddannelse skal forkortes

Da Sofie Lippert i november 2022 blev valgt ind i Folketinget, blev hun kort efter udpeget til SF’s ordfører for uddannelse og forskning. Og netop uddannelse har hun i rimelig frisk erindring. Fra 2016 til 2019 læste hun matematik (BA) på Aarhus Universitet og tilbragte en stor del af sin tid i både Vandrehallen, MatKant og TÅGEKAMMERET.

Sammen med sin partikollega Astrid Carøe udpeges hun til at repræsentere SF i forhandlingerne om den meget omdiskuterede kandidatreform, hvor udspillet fra regeringen lød på, at op mod halvdelen af af landets kandidatstuderende skulle optages på kortere kandidatuddannelser.

Forhandlingerne med reformen var noget af en ilddåb for den nyvalgte politiker. Også fordi den ville få direkte indflydelse på unge som hende selv – og deres uddannelse. Hun beskriver selv denne første store folketingspolitiske opgave som benhård og krævende.

”Jeg har virkelig skullet vænne mig til at være i det, velvidende at det er andre menneskers liv, vi påvirker. Det er ikke bare tal og regneark, selvom det hurtigt kan virke sådan.”

Hun fortæller videre, at hun under forhandlingerne brugte meget energi på at nuancere billedet af, hvad det vil sige at være studerende på forskellige uddannelser og mane fordomme om ungdommen til jorden.

”Det at gå på universitetet bliver i politik ofte kogt ned til at tage en kandidat i statskundskab eller økonomi. Fag, som mange embedsmænd og politikere har læst. Der har det været en kæmpe fordel, at jeg har kunnet trække på mine egne og mine venners erfaringer fra alle mulige forskellige uddannelser. Jeg har insisteret på, at vi bliver nødt til at have en fleksibel tilgang, fordi studerende er forskellige, og uddannelser er forskellige,” fortæller Sofie Lippert og refererer til regeringens forslag om 15 timers ugentlig undervisning på kandidatuddannelserne. Hvad der kan virke som mange timers undervisning på ét fag, er alt for lidt på et andet.

Splittet

I forhandlingerne indgik SF noget atypisk en alliance med partierne Liberal Alliance og Konservative, og de får – suppleret af universitetssektorens kritik af regeringsudspillet – forhandlet reformen i en noget mildere retning. Til trods for det har hun det ambivalent med, at hendes navn står på aftalepapiret til en reform, der så markant ændrer et område, som hun holder af:

”Jeg har det sindssygt splittet med det, selvom jeg ikke som sådan er i tvivl om, at det var det rigtige at gøre.”

Hun fortæller, at hun for nylig blev spurgt, hvorvidt regeringen mon bare havde lagt rigtigt hårdt ud i forhandlingerne for at kunne lande, hvad der ville ligne et kompromis, men som i virkeligheden var deres målsætning fra begyndelsen. De spekulationer afviser hun.  

”Jeg var ikke gået med i den aftale, hvis jeg ikke troede på, at vi ved at deltage i forhandlingerne ville gøre det endelige resultat bedre, og at vi var endt med en dårligere og meget værre aftale, hvis jeg var gået min vej under forhandlingerne.”

Hun tilføjer:

”Men det er da ikke, fordi jeg kigger på den aftale og tænker: Hold kæft, den er flot.”

Fra festivalpladsen til forhandlingsbordet

Sofie Lippert står ved aftalen – det gjorde hun også den tirsdag i juni, hvor regeringen sammen med aftalepartierne præsenterede den nyligt landede aftale om kandidatreformen på et pressemøde. Rundt om håndleddet bar hun et armbånd til Roskilde Festival, og da hun her på sit kontor bliver adspurgt om den lille detalje, kan hun ikke lade være med at grine:

”Da jeg startede her på Borgen, fik jeg at vide, at man holder ferie i skolernes ferie, og den starter selvsamme dag som Roskilde Festival. Så Astrid Carøe og jeg købte vores billetter tilbage i december og tager på Roskilde om lørdagen, som vi plejer.”

Men ferien måtte alligevel vige for forhandlingerne:

”Mandag tager vi tilbage og sidder med ved forhandlingsmødet og træder op til doorstep-pressemødet tirsdag. Og så tilbage på Roskilde om onsdagen.”

Når hun ser tilbage, kan Sofie Lippert godt se, at hun satte sig selv noget af en udfordring ved at insistere på at supplere forhandlingerne om kandidatreformen og i øvrigt også et forlig i Transportministeriet (Sofie Lippert er også SF's transportordfører, red.) med en festival. Men selvom hun var på det rene med, at hun måtte afbryde festivalen for at lukke aftalen om reformen, finder hun det alligevel problematisk, at en planlagt ferie på Roskilde ikke anerkendes på samme måde som en rejse sydpå:

"Der var i Transportministeriet en holdning om, at det at være på Roskilde Festival ikke helt talte som rigtig ferie. Hvis jeg var taget til Mallorca, havde folk anerkendt, at jeg var på ferie, men at holde ferie ved at lægge sig ud på en stor mark lidt uden for Roskilde og drikke bajere er åbenbart ikke 'nok' ferie. Min generation tager ikke nødvendigvis flyet til Langbortistan i vores ferie, men hvis det så ikke gælder som ferie, fordi man ikke har forladt Danmark, bliver det pludselig svært at holde reel ferie."

”Goddag, de herrer”

At hun med sine 27 år repræsenterer en anden generation end den gængse folketingspolitiker, mærkede hun så sent som i går:

”Jeg havde et 'skønt' møde i går,” fortæller hun med ironi i stemmen.

”Der kommer en embedsmand ind, som skal sige noget til en kreds af os ordførere, og han indleder så med ’Goddag, de herrer’. Jeg og Stinus Lindgreen (ordfører for Radikale Venstre, red.) talte bagefter om, at det var, som om jeg slet ikke var i rummet.”

Selvom hun bider mærke i episoden, går den ikke ind, fortæller hun:

”Det generer mig ikke så meget, fordi jeg har styr på, hvad jeg laver. Jeg tror, jeg ville synes, det var sindssygt svært, hvis jeg var forvirret og stod i en situation, hvor jeg ikke var hardcore sikker i min sag, og på hvad jeg skal, hvad jeg mener og de fakta, jeg skal bruge.”

Løbende i interviewet tegnes der generelt et billede af, at systemer, orden og det at være sikker i sin sag er egenskaber, som Sofie Lippert lægger stor vægt på at beherske og udsende til sine omgivelser. Konfronteret med dette erkender hun, at der nok er noget om snakken:

Jeg kan ikke klare tanken om at bekræfte nogens fordomme eller skuffe nogen – det er sådan et tveægget sværd.

”Det tror jeg, de fleste unge kvinder, der laver noget, som er præstationspræget, gør. Hvis man er i en position, hvor nogen hele tiden skal vurdere en i et erhverv, hvor der er mange mænd, er der jo sådan en tendens til, at unge kvinder ofte bliver undervurderet. Så jeg er altid sindssygt velforberedt, men det har jeg altid været. Også når jeg har været til mundtlige eksaminer i matematik. Jeg kan ikke klare tanken om at bekræfte nogens fordomme eller skuffe nogen – det er sådan et tveægget sværd.”

Et klart skel mellem studie og politik

Selvom Sofie Lippert er nyvalgt på Borgen, er hun ikke ny i politik.

Hun meldte sig ind i SF Ungdom, mens hun gik i 2. g. på Aarhus Statsgymnasium, men det var i løbet af studietiden på AU, at den politiske karriere for alvor tog fart, da hun blev valgt som forkvinde i SF Ungdom og sideløbende med studiet også stillede op til kommunalvalget i 2017.

Selvom uddannelsesvejen ind i politik ofte går via studier som statskundskab og økonomi, var der for Sofie Lippert en helt særlig mening med at vælge noget helt andet end netop det:

”Jeg overvejede enormt tit alle mulige studier, men jeg røg altid tilbage på matematik, fordi jeg altid har syntes, det var megasjovt. Jeg gik også meget op i at læse noget, hvor jeg ikke vidste præcist, hvad jeg blev til bagefter. Jeg har heller aldrig syntes, at formen i politik er særligt interessant. Jeg synes, politik er interessant, fordi man kan ændre noget. Men det der med at sidde og lære om interesseorganisationer og politiske processer var ikke mig.”

Sofie Lippert var glad for at studere og brugte mange timer i de gule bygninger på Ny Munkegade.

”Jeg var sindssygt meget på studiet, var meget sammen med mine studiekammerater til fredagsbarer og kom ofte til alle TÅGEKAMMERETs fester, læste og studerede meget. Jeg syntes, det var sjovt at være meget på universitetet. Matematik er sådan et studie, der kræver, at man læser cirka fuldtid. Altså, jeg har jo ikke læst de der 45 timer, som man får at vide, man skal, men jeg har i hvert fald brugt 35 timer om ugen.”

Fra ungdomspolitiker til folketingspolitiker

Efter hun færdiggjorde sin bachelor på Aarhus Universitet, flyttede Sofie Lippert til København for at arbejde fuldtid som forkvinde i SF Ungdom, hvorefter hun i 2021 besluttede sig for at læse videre på kandidaten i matematik på Københavns Universitet. Ved siden af kandidatstudiet havde hun fået job som vært på debatprogrammet 'Politik på en onsdag' på Radio24syv. Men da der i november 2022 blev udskrevet valg, og Sofie Lippert havde belsuttet at stille op, ændredes alt det. Da hun i 2017 stillede op til kommunalvalget, var det ikke på samme måde med en seriøs hensigt om at blive valgt ind, men denne gang var det noget andet, fortæller hun:

”Jeg vidste godt, at der var en mulighed for at blive valgt ind denne gang, og derfor mødte jeg også op med en kuffert på mit arbejde, den dag der blev udskrevet valg og sagde: Nu tager jeg til Aarhus og fører valgkamp.”

Udover at måtte gå fra sit arbejde var der også en stor aflevering på matematikstudiet, som ventede på hende, men også her meddelte hun sin underviser, at hun måtte tage til valgkamp, og at eksamen måtte vente til januar:

”Men jeg kom så ikke til at gå til eksamen i januar,” fortæller hun og rækker ud med begge hænder og refererer til sit kontor.

Efter fire ugers lang og intensiv valgkamp blev Sofie Lippert nemlig en af de tre mandater fra Østjyllands Storkreds, der blev valgt ind til at sidde i Folketinget, og hun måtte derfor vinke farvel til både kandidatstudiet på KU og jobbet hos Radio24syv.

”Jeg har virkelig været glad for at arbejde med det her område, men det har også været et hårdt skifte, fordi arbejdet med det uddannelsespolitiske område lige nu er meget defensivt. Så det er også et hårdt ordførerskab at have, når man går op i uddannelse. Det vidste jeg godt, det ville blive, for vi kunne jo læse i regeringsgrundlaget, at regeringen både ville lave en kandidatreform og SU-forringelser.”

Hun mener, at hendes indsigt i og erfaring med uddannelsesverdenen kan være med til at kvalificere uddannelsespolitikken.

”Det er ret vigtigt, at vi i vores demokrati i højere grad har politikere, der arbejder med noget, de ved noget om. Og jeg ved noget om, hvordan det er at være studerende i 2020’erne, og det er der af gode grunde meget få af mine kolleger, der gør.”

Drømmen om matematikken rumsterer endnu

Lige nu er det det politiske arbejde, der optager den nyvalgte SF-politiker. Men drømmen om at færdiggøre sin kandidat i matematik og supplere med et tilvalg i samfundsfag for derved på sigt at kunne blive gymnasielærer står også på Sofie Lipperts to do-liste.

I matematikken finder hun en nørdet orden, som kan være meget tiltrængt i en hektisk og kompleks politisk dagligdag.

”Det er jo nok kontrasten til det her, ikke? At lave matematik kan næsten blive rosenrødt i mit hoved, fordi det er så teoretisk. Matematik påvirker ikke i sig selv nogen menneskers liv. Matematikken er bare pæn. Når man som i politik beskæftiger sig med noget, der er afgørende for menneskers liv, er det sindssygt rart også at beskæftige sig med noget, der ikke kan skade nogen.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel