Aftale om reform af universitetsuddannelser er en realitet: Hver tiende kandidatstuderendes uddannelse skal forkortes

10 procent af de kandidatstuderende skal optages på nye, korte kandidatuddannelser på 1 ¼ studieår, mens 20 procent skal optages på kandidater, der omlægges til erhvervsrettede kandidatuddannelser – enten som en erhvervskandidatuddannelse eller en såkaldt erhvervsrettet uddannelse med obligatorisk virksomhedsforløb. Sammenlagt vil 30 procent af de kandidatstuderende på landets universiteter dermed skulle optages på forkortede eller omlagte kandidater. Dertil kommer, at 8 procent færre studerende skal optages på en bacheloruddannelse i 2025.

Det er i korte træk konsekvensen af den rammeaftale, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) tirsdag præsenterede sammen med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) på vegne af regeringen.

Med i aftalen er også Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, mens Enhedslisten og Radikale Venstre mandag eftermiddag trak sig fra forhandlingerne.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fremhævede på pressemødet, at der er tale om et politisk bredt forlig, hvilket ifølge ministeren er væsentligt, når der er tale om en reform med så stor indvirkning på uddannelsessektoren. Samtidig pegede hun på, at aftalen er en del af løsningen på den ”rekrutteringskrise”, som velfærdssektoren befinder sig i, og at aftalen sikrer kompetente kandidater til erhvervslivet.  

”Vi opretter nye modeller for kandidatuddannelserne, som sikrer en større kobling til arbejdsmarkedet. Vi åbner døre for internationale studerende og investerer massivt i uddannelsessektoren – både i erhvervsuddannelser, i universitetssektoren og i professionsuddannelser,” lød det fra ministeren på pressemødet.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet indebærer aftalen en varig investering i universitetssektoren på cirka 1 milliard kroner. Investeringen er dog på 270-310 millioner kroner årligt i perioden 2025-2029 i form af et årligt løft af uddannelsestaksten (takst 1), hvorefter beløbet stiger til 0,8-1 milliard kroner årligt.

Den fungerende økonomiminister fremhævede, at aftalen ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger sikrer et øget arbejdsudbud på 4.600 personer i 2030.

Regeringen har flyttet sig

Med aftalen står det klart, at regeringen har flyttet sig, siden den i april præsenterede sit udspil til en reform af kandidatuddannelserne. På pressemødet i marts lagde regeringen op til at omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidater.

REGERINGEN PRÆSENTERER UDDANNELSESREFORM: MANGE KANDIDATER SKAL VÆRE KORTERE, FÅ SKAL VÆRE LÆNGERE, OG MANGE FLERE SKAL TAGE EN ERHVERVSKANDIDAT

Det fik Det Konservative Folkeparti til at fremlægge et alternativt reformudspil, hvor partiet foreslog, at forkortelsen af kandidatuddannelserne skulle indføres som forsøgsordning. Siden sluttede Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance sig til, og det politiske trekløver fremlagde i april et fælles alternativ til regeringens reformudspil. De tre partier har stået side om side i forhandlingerne med ministeren, lige til aftalen faldt endeligt på plads tirsdag.

Sofie Lippert, uddannelsesordfører i Socialistisk Folkeparti, erklærede sig tilfreds med aftalen, men lagde ikke skjul på, at den også er et kompromis.  

”Vores hovedprioritet har været at udgå at omlægge for stor en del af vores kandidater ved at reducere dem til ét år, samt at få investereret i erhvervsuddannelserne”.

Lise Bertelsen, der er uddannelsesordfører hos Det Konservative Folkeparti, sagde:

”For os har det været helt afgørende ikke at kaste vores uddannelsessystem ud i et stort eksperiment, som ingen kendte konsekvenserne af”.

Hos Liberal Alliance kaldte uddannelsesordfører Sandra Elisabeth Skalvig aftalen for ”et første skridt mod et opgør med masseuniversiteterne”.

UMAGE PAR: LA, SF OG KONSERVATIVE GÅR SAMMEN OM ALTERNATIV TIL REGERINGENS UNIVERSITETSREFORM

Aftale lander tæt på Danske Universiteters udspil

Regeringens første udspil har også mødt massiv modstand fra universitetssektoren, hvor også sammenslutningen af de danske universiteter i maj gik sammen om et alternativt reformudspil. Her foreslog universiteterne, at cirka 10 procent af pladserne på landets kandidatuddannelser forkortes, mens cirka 20 procent af pladserne bliver erhvervsrettede uddannelser. Universiteterne foreslog også at skære 5-10 procent af optaget. Den endelige aftale lander dermed ikke langt fra universiteternes eget udspil.

MENS VI VENTER PÅ KANDIDATREFORMEN: DANSKE UNIVERSITETER MED REFORMUDSPIL, VISMÆND ANBEFALER IGEN FORSØGSORDNING, OG DE RADIKALE VIL STARTE FORFRA

Brian Bech Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteter, understreger i en pressemeddelelse fra Danske Universiteter, at reformen ikke er et ønske fra universitetssektoren. Han finder det dog positivt, at aftalen er endt med at blive mindre omfattende, end regeringen først lagde op til.

”Danske Universiteters hovedbekymring med reformen har netop været forslaget om at afkorte kandidatuddannelserne. Vi er derfor glade for, at der med aftalen er opnået enighed om, at de korte uddannelser på 1 ¼ år kun skal udgøre 10 procent af pladserne, hvilket gør det mere realistisk at finde fagområder, hvor en høj kvalitet kan sikres trods det kortere forløb”, siger Brian Bech Nielsen.

Han peger også på, at aftalen rummer et centralt element, som længe har været efterlyst fra universitetssektoren, nemlig at det såkaldte taxameterløft til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser bliver permanent fra 2025. Og at der åbnes for flere internationale studerende.

”Vi er glade for, at ministeren har lyttet og flyttet sig, og vi skylder forligspartierne uden for regeringen en stor tak for deres indsats for at sikre en mere ansvarlig og realiserbar reform”, siger Brian Bech Nielsen.

Implementeres i faser

Aftalepartierne lægger i aftalen op til, at reformen implementeres gradvist. Det er partiernes ambition, at 10 procent af de kandidatstuderende optages på de nye, korte kandidatuddannelser allerede i 2028, og at 10 procent af de kandidatstuderende optages på en erhvervskandidatuddannelse samme år. I 2030 og igen i 2032 optages yderligere 5 procent på en erhvervskandidatuddannelse, sådan at det samlede antal når op på 30 procent.

Det følger dog af aftaleteksten, at hvis færre end 20 procent af de kandidatstuderende optages på en erhvervskandidat eller en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb, vil et tilsvarende antal uddannelsespladser skulle udbydes på en kandidatuddannelse på 1 ¼ studieår, så det samlede antal på 30 procent bibeholdes.

Reduktionen af optaget på bacheloruddannelserne træder i kraft i 2025, hvilket ifølge ministeriet svarer til en reduktion på 2.200 studerende årligt sammenlignet med den forventede tilgang af studerende i perioden 2025-2029, hvis ikke der var indført en dimensionering.

I aftalen står der intet om, konkret hvilke uddannelser der skæres ned til etårige kandidater eller omlægges til erhvervskandidater. Dog står der, at der skal tages særlige hensyn til uddannelser, som uddanner til de gymnasiale uddannelser. Der skal nedsættes et kandidatudvalg bestående af repræsentanter fra universiteterne og ministeriet, som skal udarbejde en samlet plan for alle bachelor- og kandidatuddannelser på tværs af universiteterne. Dermed ser det ud til at blive universiteterne selv, der skal være med til at udpege de uddannelser, som skal omlægges eller forkortes. Udvalget forventes ifølge aftalen at levere sine anbefalinger i oktober 2024.

Korrekturlæst af Charlotte Boel