"Tilladt, hvis ikke forbudt": Til efteråret lemper AU igen reglerne for brug af kunstig intelligens til eksamener
Til sommerens eksamener er det fortsat kun tilladt at bruge kunstigt intelligente værktøjer til specialer og bacheloropgaver, men til efterårssemesteret lemper Aarhus Universitet reglerne endnu mere og vælger en tilgang, der hedder 'tilladt, hvis ikke forbudt'.
Til efterårssemesteret kommer Aarhus Universitet igen til at lempe reglerne for brugen af kunstigt intelligente værktøjer som for eksempel ChatGPT til eksamener.
Det fortæller prodekanen for uddannelse på Arts, Niels Lehmann, der står i spidsen for den arbejdsgruppe, som kigger på fordele og ulemper ved brugen af GAI-værktøjer til universitetets eksamener.
”Til august vender vi udgangspunktet om, så vi går over til 'tilladt, hvis ikke forbudt' i stedet for 'forbudt, hvis ikke tilladt',” siger Niels Lehmann.
Brugen af værktøjerne kan dog fortsat være forbudt til mange eksamener i efteråret.
”Den nye tilgang betyder ikke, at det bliver tilladt at bruge over en bred kam, for der kan stå i den studerendes studieordning eller kursuskatalog, at GAI ikke er tilladt. Der kan være en masse steder, hvor vi ikke kan åbne for brugen af det. Det er ikke sådan, at vi bare åbner sluserne,” siger Niels Lehmann.
AU LEMPER REGLERNE FOR BRUG AF KUNSTIG INTELLIGENS TIL SPECIALER OG BACHELOROPGAVER
Som studerende skal man altså til efterårets eksamener være opmærksom på, om det eksplicit er forbudt at bruge.
”Mange studerende vil opleve, at der er lidt mere åbent, og nogle steder meget åbent. Det vil det nok især være på for eksempel Arts, mens der er nogle lidt hårdere krav på Health til viden, du bare skal have i hovedet,” siger han.
Hvad er generativ kunstig intelligens?
Aarhus Universitet beskriver de nye kunstigt intelligente værktøjer som generativ kunstig intelligens (GAI) (Generative Artificial Intelligence, red.).
GAI-teknologierne er typisk baseret på de såkaldt store sprogmodeller (Large Language Models). Det er for eksempel chatbots som ChatGPT, men andre værktøjer er også kommet til, som ud over tekst kan generere billeder, syntetiske data, kode eller andet.
ChatGPT svarer på det, som brugeren spørger den om, men den kan også redigere og omskrive eksisterende tekst. For eksempel kan den hjælpe en studerende med at læse korrektur. GAI-teknologien er i stand til at skabe tekst, fordi den har lært sig mønstre og strukturer fra eksisterende eksempler på tekst og derudfra kan generere nye sammenhængende tekster.
Kilde: Studypedia.au.dk
Brug af GAI skal forklares i bilag uden for bedømmelse
En arbejdsgruppe afleverede i december sidste år en rapport om anvendelse af GAI på AU, som var inkluderende over for brugen af værktøjerne, og anbefalede en indfasning af brugen af dem til eksamener. Siden rapporten har AU netop arbejdet henimod en lempelse af reglerne, der i første omgang betyder, at det i sommerens eksamener er tilladt at bruge GAI-værktøjer til bachelor- og specialeopgaver.
Til lempelsen fulgte et krav om, at de studerende i et bilag redegør for, hvordan værktøjerne er brugt. Siden har AU arbejdet for at finde en specifik skabelon, som ligger klar i august til efterårssemesterets begyndelse.
”Udgangspunktet vil også i efteråret være, at man skal aflevere et bilag med en deklaration over, hvordan man har anvendt GAI, og at deklarationen skal vedlægges et bilag, der ikke vil indgå i bedømmelsen. Der kan dog være undtagelser fra dette, idet man vil kunne møde kurser, hvor det er forventningen, at der i metodeafsnittet indgår en refleksion over, hvordan man har benyttet GAI. I så fald vil refleksionen indgå som en del af selve opgavebesvarelsen og dermed skulle indgå i bedømmelsen. Når vi fastholder bilagstilgangen, skyldes det simpelthen, at vi endnu ikke er klar til at integrere GAI mere fuldstændigt i studierne. Vi er virkelig i gang med at bygge skibet, mens vi sejler,” siger Niels Lehmann.
Prodekan: Risiko for snyd lige meget hvad
Faren for snyd med brug af kunstig intelligens er selvsagt til stede, men Niels Lehmann pointerer, at den risiko hele tiden har været der. Han understreger også, at reglerne for snyd på AU ikke har ændret sig.
”Om man forbyder eller ikke forbyder det, er mulighederne for at snyde utvivlsomt blevet større med introduktionen af GAI. Ligeledes er det meget vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er brugt GAI eller ej. I det lys virker det mere oplagt at fastholde de allerede gældende regler for snyd og så sætte ind på at hjælpe de studerende med at oparbejde et refleksivt forhold til værktøjerne. Jeg tror faktisk, at snydeviljen går ned, jo bedre man bliver til at bruge redskaberne. Jo bedre man bliver, jo bedre bliver man nemlig også til at se de udfordringer, der er forbundet med det output, man får ud af at være i dialog med et GAI-værktøj. Værktøjerne laver ofte halvdårlige svar, som det er nødvendigt at arbejde meget med, hvis man skal sikre sig, at man får skabt en god tekst,” siger Niels Lehmann.
Blot én sag om eksamenssnyd ved vinterens eksamener drejede sig om brug af en chatbot som ChatGPT, på trods af at undersøgelser viser, at flere og flere studerende bruger værktøjerne. Niels Lehmann anerkender, at nogle måske slipper igennem med snyd, men sådan har det nok altid forholdt sig, mener han.
”Jeg har også undret mig over, at vi ikke har set flere eksempler på snyd, og man kan godt være lidt bekymret for, at en ulovlig anvendelse af GAI har fået lov at passere. Men den slags har nok også være tilfældet før introduktionen af GAI, og som system forholder vi os jo kun til indberetninger om snyd; grundlæggende ønsker vi os et tillidsfuldt forhold mellem undervisere og studerende,” siger Niels Lehmann.
Korrekturlæst af Charlotte Boel