Omnibus prik

AU lemper reglerne for brug af kunstig intelligens til specialer og bacheloropgaver

Aarhus Universitet ændrer nu sine retningslinjer for brugen af kunstig intelligens, så det er tilladt at bruge ChatGPT til sit speciale eller bachelorprojekt. Den studerende skal bare redegøre for, hvordan teknologien er brugt. Til efterårssemestret eller næste år vil universitetet også lempe AI-reglerne for andre eksamensformer. AU er nødt til at følge med samfundets udvikling, lyder begrundelsen fra formand for AU’s AI-arbejdsgruppe.

Foto: Lars Kruse/AU Foto

Det begyndte med et forbud, men nu bløder universitetet op på spørgsmålet om, hvorvidt studerende må bruge kunstigt intelligente værktøjer som ChatGPT til eksamensopgaver.

Det er mere end et år, siden det kunstigt intelligente værktøj ChatGPT blev lanceret og på kort tid fik over 100 millioner brugere – og dermed tvang de danske universiteter til at forholde sig til teknologien. Svaret fra AU har indtil nu været at forbyde studerende at benytte teknologien til eksamener. Men nu er Aarhus Universitet klar til at lade de såkaldte generative kunstigt intelligente værktøjer (GAI) indgå i de studerendes eksamener.

AU har netop justeret sine regler på området, så GAI-værktøjerne nu må bruges, når de studerende skriver bachelorprojekt eller speciale. Værktøjerne må også bruges ved afsluttende eksamener på efter- og videreuddannelse, og desuden – som det også var tilfældet før – til alle eksamener, hvor det eksplicit står nævnt i kursusbeskrivelsen, at det er tilladt at bruge generativ kunstig intelligens.

Universitetet bevæger sig fra en ”forbudt, hvis ikke tilladt” til en ”tilladt, hvis ikke forbudt”-logik, forklarer prodekanen for uddannelse på Arts, Niels Lehmann, der har stået i spidsen for den arbejdsgruppe, som i de seneste måneder har kigget på fordele og ulemper ved brugen af AI på universitetet. Arbejdsgruppen har ifølge Lehmann været meget klar i mælet om, at universitetet skal frem mod en inkluderende tankegang.

”Hovedrationalet for at åbne for brugen er, at kandidaterne får brug for GAI-kompetencer på arbejdsmarkedet. Men den anden årsag er, at det kan bruges som et læringsredskab, som – hvis det bruges rigtigt – bidrager anseeligt til at forbedre læringsprocesserne. I arbejdsgruppen har vi kigget på nogle undersøgelser, som prøvede at afgøre, hvem der vinder mest ved at anvende det. Og det ser ud til, at de studerende, der normalt klarer sig på niveau med den nederste halvdel, bliver løftet mere end den øverste halvdel. Det vil sige, at der faktisk også er et demokratiseringspotentiale i at bruge det,” siger han.

Hvad er generativ kunstig intelligens?

Aarhus Universitet beskriver de nye kunstigt intelligente værktøjer som generativ kunstig intelligens (GAI) (Generative Artificial Intelligence, red.).

GAI-teknologierne er baseret på de såkaldt store sprogmodeller (Large Language Models). Det er for eksempel chatbots som ChatGPT, men andre værktøjer er også kommet til, som ud over tekst kan generere billeder, syntetiske data, kode eller andet.

ChatGPT svarer på det, som brugeren spørger den om, men den kan også redigere og omskrive eksisterende tekst. For eksempel kan den hjælpe en studerende med at læse korrektur. GAI-teknologien er i stand til at skabe tekst, fordi den har lært sig mønstre og strukturer fra eksisterende eksempler på tekst og derudfra kan generere nye sammenhængende tekster.

Kilde: Studypedia.au.dk

Studerende skal reflektere over brugen af AI

Med ændringerne kan de studerende bruge for eksempel ChatGPT til forberedende arbejde med deres projekt til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på deres tekst eller få udført korrektur.

Men på trods af at det nu bliver muligt at bruge kunstig intelligens til nogle eksamensopgaver, understreger AU fortsat i sine generelle retningslinjer for eksamener, at ”brug af værktøjer baseret på generativ kunstig intelligens er i udgangspunktet ikke tilladt ved eksaminer på Aarhus Universitet”.

Her understreges det også, at den studerende – i de tilfælde, hvor brug af kunstig intelligens er tilladt – skal kunne angive, hvordan vedkommende har brugt den kunstige intelligens.

”Hvis du undlader at angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens i opgaven, betragtes det som eksamenssnyd,” står der i retningslinjerne.

Konkret skal de studerende kunne gøre rede for og reflektere over, hvordan de har brugt teknologien. Det sker i et bilag, som den studerede skal vedlægge sin opgave.

”Vi er ved at kigge på, hvilke bud på skabeloner for indrapportering af, hvordan man har anvendt GAI, der allerede findes rundt om på universitetet. Aarhus BSS har allerede udviklet et spørgeskema, man kan tage udgangspunkt i. Og på Natural Sciences er de i færd med at formulere en skabelon, men vi får brug for at fastlægge en overordnet ramme på AU-niveau,” siger Lehmann.

Bruger den studerende direkte tekst fra kunstigt intelligente værktøjer, gælder de gængse regler for citering. Den studerende skal altså huske at angive, at der er tale om et citat fra for eksempel ChatGPT. Ellers risikerer man at blive taget for plagiat.

”Det er indlysende, at hvis man tager et stykke tekst, der er genereret af ChatGPT eller andre maskiner, så skal man deklarere det. Hele kunststykket i det her er, at man skal forholde sig kritisk til, hvad der kommer ud af maskinerne. Helt overordnet er det selvfølgelig sådan, at man ikke må få andre til at skrive sin opgave. Det er lige meget, om det er ens moster eller kunstig intelligens,” siger Niels Lehmann.

Dimittender skal kunne bruge ny teknologi

Teknologiens hurtige udbredelse blandt studerende i efteråret 2022 fik i begyndelsen AU til hurtigt at være meget restriktive over for anvendelsen af værktøjerne, fordi universitetet havde brug for at blive klogere på, hvorvidt eksamener kunne og skulle tilpasses. Truslen fra kunstig intelligens stod først for. ChatGPT og lignende var helt forbudt at bruge, slog universitetet fast.

I sommeren 2023 besluttede universiteterne fælles gennem Danske Universiteter at åbne for brugen af værktøjerne, men kun, hvis det eksplicit var nævnt i eksamensbeskrivelsen. Men i efteråret 2023 var budskabet fra Danske Universiteter, at der nu var plads til en mere inkluderende tilgang til de nye redskaber. AU’s arbejdsgruppe mener, at AU skal imødekomme det, fremgår det af gruppens rapport:

”Ligesom AU anlagde den samme linje som Danske Universiteter i første omgang, vil det være hensigtsmæssigt, at AU følger linjen og lægger op til hurtigst muligt at tillade anvendelsen af GAI, medmindre andet er angivet”, står der blandt andet.

Ifølge Niels Lehmann er rationalet blandt andet, at arbejdsmarkedet i fremtiden vil efterspørge, at dimittenderne kan håndtere de kunstigt intelligente værktøjer.

”Der er så mange akademiske stillinger, der vil blive påvirket af kunstig intelligens, og det gør, at arbejdsgivere vil regne med, at folk kan bruge de her redskaber. Det betyder, at uddannelsesinstitutioner selvfølgelig skal tage bestik af, at de studerende skal have de nødvendige kompetencer. Men samtidig har vi selvfølgelig et ansvar for, at de eksamensbeviser, vi udsteder, er valide. Det er den balance, man skal finde,” siger han og fortsætter:

”Vi er på vej til at lave den omvending og åbner i år for de store opgaver, fordi det er her, man skal lave det mest selvstændige arbejde, og hvor der formentlig er den mindste risiko forbundet med anvendelsen af det, fordi man skal lave så meget selvstændigt tænkearbejde,” siger Niels Lehmann.

Timing er vigtig

Meldingen fra AU kommer lige præcis, efter at vinterens eksamener er ovre. Men der er en god grund til, at det først er nu, universitetet kan åbne for brugen af AI, forklarer Niels Lehmann.

”Det er ikke tilfældigt, at det kommer lige nu. Hvis vi skulle lave ændringer i rammerne i forårssemestret, skal der meldes ud nu. Man skal helst kende vilkårene for den eksamen, der ligger i slutningen af et kursus, når man begynder på det. Arbejdsgruppen blev færdig i december, og siden har vi arbejdet på højtryk for at finde den rigtige løsning, der kan fungere på tværs af universitetet,” siger Niels Lehmann.

Han har forståelse for, at nogle mener, AU har været for langsomme til at forholde sig mere positivt over for brugen af kunstig intelligente værktøjer på studiet.

”Det er et synspunkt, jeg godt kan forstå. Omvendt arbejder vi så hurtigt, vi kan, fordi vi skal finde den balance, der gør, at vi også kan stå på mål for, at vores eksamensbeviser er valide. Man kan se forskelligt på, hvor balancepunktet findes, og personligt hælder jeg nok til at ønske en hurtigere indfasning. Men jeg har stor respekt for, at man på et stort universitet med mange forskellige fagligheder vil skulle håndtere meget store forskelle i tilgangen,” siger han.

Hvornår tilladelsen til at bruge ChatGPT og lignende også vil omfatte alle andre typer eksamener på AU, er endnu uvist, men det er på vej. Uddannelsesudvalget arbejder på det. Det vil dog tidligst træde i kraft fra vintereksamenen 2024, forklarer Niels Lehmann.

”Vi er ved at undersøge, om vi kan åbne for brugen af kunstig intelligens i de andre eksamensformer og være fuldt implementeret allerede til vintereksamen. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at der bliver åbnet mere til efterårssemestret, men spørgsmålet er, om vi kommer helt i mål. Universitetet er jo en supertanker, og vi er allerede nu i gang med at lave kursuskataloger til efterårssemestret,” siger Niels Lehmann.

Samtidig vil der dog altid være eksamener, hvor brugen af kunstig intelligens ikke vil blive tilladt.

”Det er i mine øjne klart, at der altid vil være behov for eksamener, hvor det ikke er tilladt,” siger Niels Lehmann.

Det bliver lettere at snyde

Faren for snyd i opgaver er med de kunstigt intelligente værktøjers fremmarch blevet større, men samtidig har reglerne for snyd ikke ændret sig, pointerer Niels Lehmann.

”Hovedpointen er, at de nye redskaber giver en øget mulighed for snyd, men det, der karakteriserer snyd, har ikke ændret sig. I rapporten formulerer vi det som en gradsforskel: Det er blevet meget lettere at snyde, men det er ikke en artsforskel, for det, der konstituerer snyd, er det samme, som allerede foreligger. Det drejer sig derfor om at henvise til de allerede gældende regler,” siger han.

Der ligger dermed også en opgave i at få alle censorer tunet ind på muligheden for, at studerende har gjort brug af de nye værktøjer.

”Det er vi ikke helt på plads med, men vi skal have talt meget med censorerne om det. De skal selvfølgelig hele tiden være bekendt med AU’s stillingtagen til GAI.”

AU-tips til brugen af GAI i eksamen

Hvis du bruger GAI i BA-projekter og specialer, skal du være opmærksom på følgende:

Du skal følge almindelig god akademisk praksis i forhold til transparens og kreditering.

Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt værktøjet. Det gøres i et bilag, som vedlægges opgaven. Se vejledning på AU’s retningslinjer for eksamen og eksamenssnyd. 

Du skal forholde dig kritisk til de svar, du får fra GAI – på samme måde, som du gør med videnskabelige artikler og kilder.

Det er vigtigt at evaluere og vurdere teksterne og søge efter de primære litteraturkilder, der er grundlaget for GAI-svaret. GAI kan producere tekst, der virker overbevisende, men som også kan være forkert eller baseret på forudindtagede synspunkter.

Del ikke tekster eller data med fortroligt, personligt, ikke-anonymiseret indhold eller materiale, der er belagt med ophavsret med en GAI-teknologi.

Husk, at enhver anvendelse af tekster, som er udarbejdet af andre, skal angives som citat. Vær opmærksom på, hvordan god citationspraksis er for brugen af GAI på AU Librarys anbefalinger til at undgå plagiering

Er du i tvivl om reglerne, så tal med din vejleder eller kursusansvarlige.

Kilde: Studypedia.au.dk

Korrekturlæst af Charlotte Boel