Omnibus prik

To AU-studerendes udlandsophold endte med mere end en måneds isolation. Men hvis de fik valget, ville de rejse ud igen

Line Nørby Jensen og Asker Hegelund Pedersens udlandsophold i Madrid og Lyon endte sidste forår med mere end en måneds isolation. AU og myndighederne fraråder lige nu studerende at rejse på udlandsophold, men der er ikke noget forbud. Line Nørby Jensen og Asker Hegelund Pedersen ville tage afsted igen, hvis de stod med valget – med en god portion sund fornuft i bagagen, og så længe det ikke er i modstrid med myndighedernes restriktioner.

Asker Hegelund Pedersen og Line Nørby Jensen nåede at indånde omkring to måneders normalt studieliv i Lyon og Madrid, inden Frankrig og Spanien lukkede ned i foråret 2020. Fotos: Private

Hvis du ikke aflyser 

Hvis du ikke aflyser dit ophold, anbefaler AU bl.a., at du er opmærksom på:

  • Landet, du rejser til, kan have indrejseforbud eller karantæneregler
  • Det kan være svært at komme hjem, og du risikerer at strande i udlandet
  • Hvis sygehusvæsenet er overbelastet, kan du risikere ikke at kunne få behandling ved sygdom
  • Hvis dit værtsuniversitet aflyser opholdet, kan det være vanskeligt at færdiggøre dit semester
  • Du bør dobbelttjekke, om din rejseforsikring gælder i den nuværende coronasituation.

Normalt bruger de studerende på AU’s sproguddannelser 4. semester til at indånde kulturen og hverdagssproget i det land eller den region, de studerer. Men opblusningen af coronapandemien har fået lande verden over til igen at lukke ned, og de danske myndigheder fraråder i øjeblikket alle unødige rejser og anbefaler studerende at aflyse udlandsophold.

Det betyder, at mange af AU’s studerende på uddannelserne i spansk, fransk, tysk, engelsk samt de sprogbaserede områdestudier i kinesisk, japansk, russisk, brasiliansk og Indien- og Sydasienstudier har fået deres ophold aflyst. Eller selv står med den svære beslutning, om de skal løbe risikoen ved at rejse ud eller blive hjemme.

LÆS OGSÅ: AU planlægger online-undervisning indtil slutningen af marts – og studerende opfordres til at genoverveje udlandsophold

Fra AU er opfordringen, at man nøje overvejer at afbestille flybilletterne og bytte turistguide og parlør ud med pensum og online-undervisning i Aarhus. Men det er i sidste ende den studerende selv, der må træffe valget. Her lyder anbefalingen fra universitetet, at man grundigt undersøger, hvad situationen er i det land, man skal rejse til – og ikke mindst, om rejseforsikringen fortsat dækker.

Ville rejse ud, hvis de stod med valget

Helt det samme råd lyder ikke fra Line Nørby Jensen og Asker Hegelund Pedersen. De læser henholdsvis spansk og fransk og nåede at rejse afsted på deres udlandsophold sidste vinter, inden coronapandemien ramte Europa.

Selvom opholdet for begges vedkommende bød på mere end en måned i isolation i to af Europas på det tidspunkt hårdest ramte lande, ville de tage afsted igen, hvis de stod med valget lige nu. De fortæller her om deres oplevelser fra corona-nedlukningen i Madrid og Lyon.

Line Nørby Jensen: Jeg rejste først hjem, da det stod klart, at universitetet ikke ville åbne igen

Line Nørby Jensen (tv.) inden nedlukningen af Madrid. Foto: Privat

Når Line Nørby Jensen i februar begynder på 6. semester af sin uddannelse i spansk, bliver det på en online-forbindelse via Zoom. Men for et år siden, da coronavirus endnu var en fjern trussel i Kina, sad hun i sin lejlighed midt i Madrid med de første uger af sit udlandsophold på Universidad Autónoma de Madrid bag sig.

Men efter to måneder i den spanske hovedstad så hverdagen noget anderledes ud. Situationens alvor begyndte at gå op for de europæiske lande, og det kunne også mærkes i studiemiljøet i Madrid, hvor stemningen brat skiftede, husker Line Nørby Jensen.

”En del af de andre udvekslingsstuderende gik i panik og rejste hjem. Inden vi blev beordret i isolation, nåede jeg lige at aftale med en dansk veninde fra Spansk Virksomhedskommunikation, der også var på udveksling, at vi kunne flytte sammen,” siger hun.

Bevæbnet politi på gaden

Fra deres fælles lejlighed oplevede de nedlukningen i Spanien, som var markant hårdere end den danske.

”Vi hyggede os, men det var underligt ikke at kunne gå ud og trække vejret. Vi måtte kun gå ud for at handle ind, og bevæbnet politi kom hen på gaden og spurgte os, hvad vi skulle, og om der ikke lå et supermarked tættere på, hvor vi boede.”

Alligevel valgte både Line Nørby Jensen og hendes veninde at blive i byen.

”Min første tanke var, at det måske kunne være under kontrol om en måneds tid. Jeg er ikke i risikogruppen og var ikke bange for at blive syg, så jeg blev, indtil det stod klart, at vores universitet ikke ville åbne igen før sommerferien.”

En melding, der kom efter seks ugers isolation.

”Der rejste alle andre, jeg læste med, hjem, så jeg kunne ikke længere se nogen grund til at blive.”

Udlandsophold kan ikke erstattes

Fra Danmark afsluttede hun sine fag online, som hun også havde fulgt digitalt under isolationen i Spanien med en blanding af online-undervisning og skriftlige afleveringer.

”Og det var lidt af et kaos. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og der er Spanien ikke helt med. Men de gjorde det bedste, de kunne, og vi fik afsluttet med skriftlige eksamener,” siger Line Nørby Jensen.

Selvom hun kun fik to måneders fysisk undervisning og spansk byliv, før landet lukkede ned, føler Line Nørby Jensen alligevel, at hun klart har taget et fagligt udbytte med hjem fra Spanien.

”Rent uddannelsesmæssigt er AU på et højere niveau end det universitet, jeg besøgte. Men man får noget andet ud af at bruge sproget til hverdag og tale med spaniere, der har sproget som modersmål. Og så giver det også en anden forståelse af det samfund, man studerer – både kulturen, det politiske og det historiske,” siger hun.

Hvis hun fik valget igen, er hun ikke i tvivl om, at hun ville tage afsted:

”Jeg fik de første to måneder som normalt ophold, og det var også lærerigt at se, hvordan det land, jeg studerer, reagerede i en krisesituation, og hvordan myndighederne og sundhedsvæsenet fungerer. Og jeg ved, at jeg vil kunne huske resten af mit liv, hvordan det var at sidde i Spanien, da corona brød ud."


 

Asker Hegelund Pedersen: Meldingen om nedlukning kom fredag. Tirsdag var to tredjedele rejst hjem

Asker Hegelund Pedersens franske rykkede sig på de bare to måneders almindelig hverdag, han nåede at få inden nedlukningen. Han nød især, at alt omkring ham i Lyon foregik på fransk: tv, radio, skilte og smalltalk. Foto: Privat

Asker Hegelund Pedersen står lige som Line Nørby Jensen overfor at begynde 6. semester af sin bacheloruddannelse. Og ligesom hende var han for et år siden i fuld gang med sit udlandsophold, for hans vedkommende i Lyon, med forelæsninger på Université Lumière Lyon II.

”Da jeg rejste i starten af januar, havde man hørt lidt om corona, men det var stadig en by i Rusland – eller Kina – på det tidspunkt. Det var først, da vi blev ramt af lockdown i begyndelsen af marts, at alvoren gik op for mig,” erindrer Asker Hegelund Pedersen.

På det tidspunkt var han lige kommet hjem fra ti dages ferie i Paris, hvor han havde besøgt en medstuderende, der var på udveksling i hovedstaden.

”Det var syret at komme lige fra Paris, hvor der var masser af mennesker, og alt fungerede, som det skulle. Og så lukkede landet ned. Situationen gik fra 0 til 100 på ingen tid, og jeg følte nogle gange, at jeg var med i en katastrofefilm”, siger han.

Alarmklokkerne begyndte at ringe

Den 13. marts meldte Asker Hegelund Pedersens universitet ud, at de lukkede ned.

”Jeg tænkte først, at det nok var midlertidigt, og at vi kunne komme tilbage snart. Men så kom regeringens melding om en fuld lockdown, og der begyndte alarmklokkerne at ringe hos mange af mine medstuderende,” siger Asker Hegelund Pedersen.

Han husker, at de var en gruppe af cirka 15 udvekslingsstuderende fra forskellige lande sammen den fredag, hvor det blev meldt ud, at alle barer og restauranter skulle lukke fra midnat.

”Vi skulle selvfølgelig i byen og have det sidste ud af det. Tirsdag formiddag var vi fire-fem studerende tilbage fra gruppen. Resten var rejst hjem af frygt for, at grænserne ville lukke helt.”

Troede, det var en døgnflue

Asker Hegelund Pedersen valgte som en af de få at blive sammen med en medstuderende fra AU og tre udvekslingsstuderende fra andre lande.

”Dengang troede jeg, at det var en døgnflue. Jeg havde i hvert fald et håb om, at det ville gå hurtigt over. Samtidig havde jeg den indstilling, at nu var jeg over halvvejs igennem opholdet, så at rejse hjem ville være at give op,” siger Asker Hegelund Pedersen.

Når han forklarer det i dag, synes han selv, at begrundelsen lyder naiv. Men hans håb var ikke uden grund.

”Til at starte med lukkede landet kun ned i to uger. Men det blev så til to uger ekstra, og til sidst forlængede de med endnu en måned.”

Der begyndte det at gå op for Asker Hegelund Pedersen, at en genåbning havde lange udsigter.

Liste med legitime gøremål

De første uger af isolationen var ellers ikke nogen dårlig oplevelse, selvom også Asker Hegelund Pedersen skulle vænne sig til at blive antastet af bevæbnet politi i gaderne.

”Jeg havde en officiel attest med legitime gøremål – for eksempel at handle ind og gå til lægen – og jeg måtte bevæge mig uden for i en kilometers radius fra min bopæl i en time ad gangen. Franskmændene er nok ikke mest kendt for deres tekniske kundskaber, og vi fik aldrig noget online-undervisning op at køre. Så den første måned nød jeg faktisk bare at slappe af i det gode vejr, løb nogle ture, læste og så tv-serier,” siger Asker Hegelund Pedersen.

Samtidig havde han den fordel, at han trods isolationen ikke var alene.

”Jeg boede sammen med en pensioneret franskmand igennem et værtsfamilieprogram. Det er jeg glad for, for de udvekslingsstuderende, der boede alene på 9 kvadratmeter, må have kedet sig.”

Et bekendtskab, der også havde den fordel, at hans vært kunne forklare myndighedernes udmeldinger, hvis han var i tvivl.

”Vi så nyhederne i tv sammen hver aften, og han kunne lidt engelsk, så hvis der var noget, der var helt uforståeligt for mig, kunne han oversætte,” siger Asker Hegelund Pedersen.

Med særtilladelse til Paris

Efter en måneds nedlukning og med udsigt til en måned mere på samme måde begyndte Asker Hegelund Pedersen imidlertid at lede efter flybilletter hjem.

”Det viste sig, at flyforbindelserne ud af Lyon var meget ringe, og jeg begyndte at blive urolig for, om jeg havde truffet den forkerte beslutning ved at blive,” husker Asker Hegelund Pedersen.

Han foretog flere opkald til Udenrigsministeriet og den polske og tjekkiske ambassade for at undersøge, om han lettere kunne komme til Danmark via Østeuropa. Men i sidste ende fik Asker Hegelund Pedersen en tilladelse til at tage toget til Paris og flyve til København derfra.

”Der var jeg så heldig at møde en af mine veninder på flyet, som også var på vej hjem fra udveksling. Så vi gik sammen i isolation 14 dage, da vi kom hjem.”

Tid, Asker Hegelund Pedersen blandt andet brugte på at klare de tre skriftlige franske eksamener, som det franske universitets udvekslingsstuderende skulle tage for at få deres ECTS-point.

Kan ikke læres i Danmark

Selvom Asker Hegelund Pedersen kun nåede at indånde lidt over to måneders fransk hverdagsliv og måtte betale for sit udlandsophold med først to måneders isolation i Frankrig og dernæst to ugers isolation i Danmark, føler han stadig, at fik meget ud af opholdet.

”På universitetet i Danmark lærer man ikke dagligdagens jargon, og på bare de to måneder, hvor samfundet fungerede normalt, rykkede jeg mig meget. Det betyder enormt meget, at alle skilte, al tv, al radio og alle indtryk, man får, er på fransk.”


Status på foråret 2020: Meget få kunne gennemføre deres ophold

Campusliv i Aarhus. Foto: Arkivfoto, Lars Kruse/AU Foto

Kirsten Wølch Rasmussen, som er afdelingsleder ved Afdeling for Tysk og Romanske Sprog, sidder med det samlede overblik over afdelingens uddannelser og de studerende, som rejste på udveksling sidste semester. Hun oplyser, at lidt over en tredjedel af de studerendes udlandsophold blev annulleret sidste forår. Et tal, der er baseret på de studerendes egne tilbagemeldinger fra foråret, og som kan være en del højere.

”Nogle studerende valgte at afbryde deres ophold midlertidigt og afvente, om de kunne vende tilbage til deres værtsuniversitet fysisk eller virtuelt senere. De fleste ophold, som blev midlertidigt afbrudt, endte formentlig med at blive annulleret,” siger hun.

Blandt dem, der ikke annullerede opholdet, meldte langt de fleste ind, at de gennemførte resten af undervisningen og eksamenerne online, mens kun ganske få havde mulighed for at færdiggøre opholdet med fysisk fremmøde på værtsuniversitetet, fortæller Kirsten Wølch Rasmussen.

De studerende, som ikke kunne afslutte udlandsopholdet enten fysisk eller online, fik samme muligheder som de studerende, der på forhånd havde valgt at blive hjemme.

”De kunne blive optaget på de tre fag, vi udbød, og alle, der søgte, blev optaget, selvom vi var et stykke inde i semesteret,” fortæller Kirsten Wølch Rasmussen.

De studerende, der ikke var med fra start, fik ekstra vejledning for at indsluse dem i fagene, fortæller afdelingslederen.

Sprogværksteder skal kompensere for fagligt tab

Kirsten Wølch Rasmussen oplyser, at hendes afdeling ikke er kommet med en anbefaling til deres studerende, da afdelingen henholder sig til AU’s generelle anbefaling om nøje at genoverveje udlandsopholdet. Men hun er enig med de studerende i, at det er et fagligt tab for de studerende, der ikke kommer på udlandsophold.

”De studerende, der ikke rejser ud, mister blandt andet en enestående mulighed for intensivt at træne deres sprogfærdigheder. Udlandsopholdet giver også et indgående kendskab til et andet land og dets kultur, og personligt udvider man sin horisont, opbygger netværk og opnår større selvstændighed.”

De studerende, der bliver hjemme, vil som altid kunne tilmelde sig de tre fag, der udbydes på AU. Men for at kompensere for det sprogfaglige tab udbyder instituttet i år derudover særlige sprogværksteder, hvor de studerende, der bliver hjemme, kan træne deres sprogfærdigheder.

Online-undervisning fra udlandet kan kombineres med timer på AU

På AU’s sprogbaserede områdestudier og Arabisk- og Islamstudier har de siden efterårsferien lavet planer for, at de studerende, der ikke rejser på udlandsophold, kan få en blanding af online-undervisning fra det land, de skulle være rejst til, og undervisning på AU.

Det forklarer studieleder Liselotte Malmgart fra Institut for Kultur og Samfund. 

”Den sprogskole i Beijing, som Kinastudier samarbejder med, meldte allerede i november ud, at de ikke kunne tilbyde vores studerende fysisk undervisning, så der har vi lavet en aftale om online-undervisning, som vores studerende kan følge,” siger hun.

På andre studier er det endnu usikkert, om udvekslingsaftalerne kan blive til noget.

”På Japanstudier skal de studerende først afsted til marts, for at det passer med de asiatiske semestre, så der kan stadig blive mulighed for, at de studerende kan rejse afsted,” siger Liselotte Malmgart. Hun påpeger dog, at det med nyhedsstrømmen om corona-situationens udvikling i Japan ser mindre sandsynligt ud, end det gjorde før jul.

Ligesom Kirsten Wølch Rasmussen mener Liselotte Malmgart ikke, at man kommer udenom, at det er et kvalitetstab, at de studerende må blive hjemme.

”Man går glip af både oplevelser og et møde med kulturen og hverdagssproget, som man ikke får mulighed for, når man ikke har et helt semester i landet. Dog skal det siges, at vi hvert semester har studerende, som af personlige årsager ikke rejser ud – og de gennemfører uddannelsen alligevel.”


Studerende: Rejs ud, hvis du har mod på det, og tag det som en oplevelse

Selvom fremtidsudsigterne viser nedlukning i de fleste europæiske lande, opfordrer Line Nørby Jensen og Asker Hegelund Pedersen deres medstuderende på 4. semester til at rejse ud, hvis de har mod på det, og så længe det ikke går imod de danske myndigheders restriktioner.

”Hvis man ikke er klar på en udfordring og allerede inden afrejsen er i ’krise-mode’, skal man blive hjemme. Og hvis man tager afsted, skal man være indstillet på, at det måske ikke går, som man havde forventet eller håbet på. Hvis man rejser med den indstilling, vil jeg sige, at det stadig er en oplevelse, som man bliver rigere af,” siger Line Nørby Jensen.

Hvis hun skulle til et land, hvor hun bare skulle sidde i isolation, ville hun ikke gøre det.

”Men som det ser ud lige nu, er en by som Madrid mere åben end Danmark.”

Af Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det for eksempel, at barer og restauranter i Madrid må holde åbent indtil klokken 21. Til gengæld er der udgangsforbud mellem kl. 22.00-06.00 og et forsamlingsforbud på maksimalt fire personer i det offentlige rum, hvor man også skal bære mundbind.

Med sund fornuft kan det godt gå

Samme melding lyder fra Asker Hegelund Pedersen:

”Som situationen udvikler sig lige nu med nye corona-varianter og statsministerens kritik af danske bloggere, der rejser til Dubai, er det selvfølgelig sværere at forsvare, at man som studerende kan rejse ud. Med det sagt vil jeg dog stadig mene, at man godt kan tage afsted med en god omgang sund fornuft,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror og håber, at de få studerende, som vælger at tage afsted, gør det med stor eftertanke og virkelig passer på sig selv og især også andre. Så er jeg fuldstændigt overbevist om, at man kan klare det.”

Han mener ikke, man kan undervurdere, hvor meget man får ud af et ophold i det land, man studerer.

”Det er så vigtigt, at man oplever kulturen på første hånd. Man lærer at formulere sig mere flydende, og kulturen – maden, musikken – kan man bare ikke opleve på samme måde fra Danmark via nettet. Det skal opleves autentisk,” siger han.

Og det gælder også, selvom meget af samfundet lige nu er lukket ned.

”Selvfølgelig kan man ikke lige nu få lov at opleve hele den del af kulturen, der handler om café og restaurantbesøg, men det er jo også, hvad man gør det til. Personligt ville jeg tage afsted alligevel – med et spinkelt håb om, at samfundet åbner op senere på semesteret. At få nogle indtryk fra en anden kultur tror jeg er supervigtigt, også selvom der er nedlukning.”