To politiske aftaler om forskningsmidler fordeler samlet set 4,2 milliarder kroner til forskning
Regeringen landede torsdag to aftaler om fordeling af forskningsmidler i 2024. Samlet set fordeles 4,2 milliarder kroner til forskning – heraf 1,9 milliarder til forskning i grøn omstilling blandt andet i udvikling af plantebaserede fødevarer og omstilling af landbruget. Der afsættes også penge til forskning i digitalisering, kunstig intelligens, rumforskning, kvanteforskning og mistrivsel blandt børn og unge.
FORSKNINGSRESERVEN
Forskningsreserven er den del af finansloven, som angår de penge, politikerne vælger at afsætte til forskning det kommende år. Forskningsreserven er ikke en del af de basismidler, der hvert år tilføres universiteterne.
Forskningsreserven fordeles blandt andet til de offentlige fonde Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden.
Udvikling i forskningsreserven over tid:
2024: 3,8 milliarder kroner. Dertil kommer en aftale om fri forskning og fremtidens talentbase på 349 millioner kroner, så beløbet samlet er 4,2 milliarder kroner.
2023: 2,5 milliarder kroner. Dertil kom en aftale om fri forskning, sundhed og børn og unge på 1,09 milliarder kroner, så beløbet samlet var på 3,6 milliarder kroner.
2022: 2,9 milliarder kroner
2021: 2,8 milliarder kroner. Dertil kom en aftale om fri forskning, talentudvikling og forskning i klimaforandringer på 231,4 millioner kroner, så beløbet samlet var 3,1 milliarder kroner.
2020: 1,9 milliarder kroner
2019: 1,4 milliarder kroner
2018: 1 milliarder kroner
2017: 555 millioner kroner
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) landede torsdag på vegne af regeringen to aftaler om forskningsmidler for samlet set 4,2 milliarder kroner. Begge aftaler er delaftaler om finansloven for 2024. Den første delaftale angår den såkaldte forskningsreserve, som er de midler, politikerne afsætter til forskning i det kommende finansår – ud over de basismidler, der hvert år tilføres universiteterne. I år drejer det sig om 3,8 milliarder. Denne aftale blev landet sammen med samtlige af Folketingets partier.
Den anden delaftale tegner sig for 349 millioner kroner og angår blandt andet en række forskertalentprogrammer, herunder Inge Lehmann-programmet og Sapere Aude, som begge udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond, og også EliteForsk-programmet, som udmøntes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Denne aftale blev indgået af regeringen sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Liberal Alliance og Nye Borgerlige står uden for aftalen; ifølge Altinget skyldes det, at de to partier ikke ønsker at give penge til Inge Lehmann-programmet, som har til formål at øge kønsbalancen inden for forskning.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er tilfreds med, at det lykkedes at lande en bred aftale om fordelingen af forskningsmidlerne:
”De 4,2 milliarder kroner skal blandt andet give os løsninger på klimaudfordringerne, i sundhedsvæsenet og viden om, hvordan vi håndterer nye teknologier. Jeg er især tilfreds med, at det er lykkedes at skaffe opbakning til en styrket dansk deltagelse i det internationale rumsamarbejde. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for gode og konstruktive forhandlinger”, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Danmarks Frie Forskningsfond står for at uddele 1,9 milliarder af de 4,2 milliarder, mens Innovationsfonden står for at uddele 1,7 milliarder.
Klima og grøn omstilling
1,9 milliarder kroner går til forskning i klima og grøn omstilling, herunder forskning i CO2-fangst og -lagring, udvikling af plantebaserede fødevarer, udvikling af klima- og miljøvenligt landbrug og omstilling af fiskeri og akvakultur. Det omfatter også klimaovervågning og arktisk forskning; blandt andet afsættes 65 millioner til et nyt forskningsskib, som kan sejle i arktisk farvand.
Kvanteforskning og rumforskning
Lige knap en milliard afsættes til nye teknologier, innovation og sikkerhed. Heraf går 200 millioner til kvanteforskning, mens der afsættes 131 millioner til rumforskning. Der sættes også midler af til forskning i forsvar og kritisk infrastruktur og til forskning i kunstig intelligens.
Forskning i sundhed, life science, prioriteres med 788 millioner; blandt andet øremærkes 100 millioner kroner til bedre rammer for forskning i psykiatrien.
Endelig afsættes 120 millioner kroner til forskning i trivsel og læring, heraf 55 millioner kroner til styrkelse af forskning i udsatte børn og unge samt mistrivsel.
Korrekturlæst af Charlotte Boel