En af dem er Line Engbjerg, der til daglig læser statskundskab. Hun stødte på frivilligjobbet i AU’s jobbank og tænkte: Det her skal jeg!

»Jeg har altid gerne villet lave frivilligt arbejde, men når man studerer på fuld tid, er tiden knap. Men i foråret blev min far alvorligt syg af lymfekræft, og i den forbindelse søgte jeg dispensation for nogle af mine fag. Det har givet mig lidt luft – og så giver det bare rigtig meget mening for mig nu, fordi jeg selv har haft kræft inde på livet og ved, hvad det gør ved en familie. Min far er en anden far, og jeg er en anden datter, fordi vi har været igennem dette,« fortæller hun.

Lidt sol og glæde

Martin Andersen læser cand.merc.it. og har ligesom Line en personlig motivation for at ville arbejde som frivillig på campen. Hans lillesøster fik sidste år en infektion i centralnervesystemet og var meget syg i en længere periode.

»Det er selvfølgeligt trist, at mange af os frivillige har disse erfaringer. Men vi ved jo også, at der er en vej igennem det svære – og vi har selv mærket, hvor vigtigt det er for den syge, at de har nogen, der kan skabe lidt sol og glæde i en svær tid.«

Rasmus Thøger Christensen understreger, at det ikke har været et krav, at de frivillige har haft svær sygdom inde på livet.

»Det har da spillet en rolle, fordi de kan sætte sig ind i de unges situation. Men det har også været vigtigt for os, at de har erfaring med at arbejde med børn og unge – og så at de har menneskelig x-faktor.«