Idéen til campen har medicinstuderende Rasmus Thøger Christensen gået og ruget på i flere år.

Som 13-årig fik han konstateret kræft i lymfeknuderne. Og mens klassekammeraterne var optaget af at planlægge konfirmation og blå mandag, gik han i kemoterapi.

Forløbet har efterladt ar på hans krop og måske gjort ham voksen i en tidlig alder. Men det er også direkte årsag til, at han i dag er medicinstuderende.

»Jeg oplevede ting i sygehusvæsenet, som har motiveret mig til at ville være læge. Både godt og skidt. Kirurgen, der sådan henkastet på vej ud af døren fortalte mig, at jeg havde kræft. Jeg vil aldrig gøre det på den måde. Og omvendt oplevede jeg en helt fantastisk behandling på børnekræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital.«

Oplevelse, der er svær at overgå

I 2004 mod slutningen af sit sygdomsforløb fik Rasmus Thøger Christensen, der på det tidspunkt var 16 år gammel, en af de få danske pladser på en international rehabiliteringscamp i Irland for kræftramte børn og unge.

»Det er de ti mest fantastiske dage, jeg nogensinde har haft! Og jeg tvivler på, at der nogensinde er noget, der kommer til at overgå oplevelsen.«

Han fortæller begejstret om campen på det irske slotsområde Barretstown, der nærmest er en lille verden for sig selv.

»Det var dér, det startede. Jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg sad i bilen på vej hjem fra campen med en kæmpe glædesfølelse, og samtidig var jeg trist, fordi det hele var ovre.«

Dér i bilen lovede han sig selv, at når han blev 18, ville han tilbage til campen i Irland. Som frivillig. I år har han fejret 10-års jubilæum på campen.

Svært at finde tilbage til normalt teenageliv

Oplevelserne både som deltager og som frivillig på campen i Irland har fået Rasmus Thøger Christensen til at drømme om at skabe et lignende tilbud for kræftramte børn og unge i Danmark.

Men det var først, da hans gode ven og medstuderende Heidi Kristine Støve prikkede til ham for et par år siden, at der for alvor kom skub i planlægningen.

Hun havde i løbet af sit forskningsår på børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital mødt mange børn og unge med kræft og kendte derfor til de udfordringer, de ofte står med, når behandlingsforløbet er ved at være slut, og de skal finde tilbage til en almindelig hverdag som raske teenagere.

»Under sygdomsforløbet har de jo ofte været isoleret fra skole, fritidsinteresser og venner gennem længere tid. Og vi ved fra studier af kræftramte børn, at de har større risiko for at udvikle psykosociale senfølger som for eksempel angst, depression og social isolation,« fortæller hun.

Rasmus Thøger Christensen supplerer:

»Man er indlagt i måneder eller år i en fase af livet, hvor man skal forme sig selv. Men man omgås ikke jævnaldrende. Og så får man let et uhensigtsmæssigt symbiotisk forhold til sine forældre, fordi de er der så meget for en. Og det skal de jo også være,« understreger han

og fortsætter:

»Men en del af det at være teenager er jo at blive selvstændig. Derfor er det så godt at komme hjemmefra i en uge uden forældre.«

Ikke de samme

Heidi Kristine Støve har arbejdet som frivillig på campen i Irland i fem år og er ligesom Rasmus Thøger Christensen vildt begejstret for de oplevelser, det har givet hende at være frivillig.

»Børnene er ikke de samme, når de vender hjem. De er forandrede. De har fået øget selvværd, mere selvtillid og nye venner. De nærmest stråler. Og de oplever, at de kan meget mere, end de troede – også selv om de måske har fået et fysisk handicap som følge af kræften. Den oplevelse vil vi gerne give til endnu flere danske kræftramte børn og unge,« fortæller hun.

En kvart million kroner i støtte

De to studerende tog i januar fri fra studiet i et halvt år og har siden arbejdet på fuld tid med at starte den frivillige organisation ExcaliCare Children’s Organisation, der holder til i Studentervæksthus Aarhus.

Deres idé om en rehabiliteringscamp for kræftramte børn og unge i Danmark bakkes op af Børnecancerfonden, der har postet over en kvart million i projektet. Det betyder, at Heidi Kristine Støve og Rasmus Thøger Christensen fra 12. september kan byde omkring 20 kræftramte unge velkommen på en uges rehabiliteringscamp ved Ribe. I første omgang som pilotprojekt, men de vil arbejde for, at flere camps kommer til i fremtiden.

»Vi håber, det bliver en succes, så vi kan lave flere camps eller måske ligefrem en permanent camp, der kører hele året,« fortæller Heidi Kristine Støve.

»Vi vil også gerne udvide konceptet til søskende til kræftramte, forældre og efterladte. Og på længere sigt kunne man også lave camps for børn og unge med andre alvorlige og kroniske sygdomme, « lyder det fra Rasmus Thøger Christensen.

Tilbage til studierne

Efter pilotprojektet skal de begge tilbage på studierne på fuld tid. ExcaliCare vil de drive i fritiden.

»Det kan jeg ikke bare sådan lige slippe, det er et hjertebarn for mig, og når man brænder for noget, så finder man også tiden til det,« fortæller Heidi Kristine Støve, der gerne vil uddanne sig til børnelæge.

Rasmus Thøger Christensen drømmer om at gøre arbejdet med ExcaliCare og camps for syge børn og unge til sin fuldtidsbeskæftigelse.

ExcaliCare Children’s Organisation

ExcaliCare er grundlagt af Heidi Kristine Støve og Rasmus Thøger Christensen som et frivilligt iværksætterselskab tilknyttet Studentervæksthus Aarhus.

Organisationen står bag pilotprojektet Cool Camp 2015, som er en rehabiliteringscamp for kræftramte børn og unge i alderen 12-17 år. Campen drives efter principperne om terapeutisk rekreation, hvor deltagerne gennemgår udfordringer og aktiviteter, der fører til succesoplevelser. Efterfølgende er der mulighed for at reflektere over oplevelserne, blandt andet ved uformel hyggesnak i hytterne. Og så er campen en mulighed for, at deltagerne kan møde andre i samme situation som dem selv.

Læs mere på excalicare.dk