Trivslen blandt AU-medarbejdere er høj – men enkelte tal i årets trivselsmåling både ærgrer og skuffer rektor

Når man bladrer gennem den nyeste trivselsmåling på Aarhus Universitet, er billedet præget af grønne og grå pile, der indikerer henholdsvis fremgang og status quo i forhold til den seneste måling, som blev foretaget i 2022.

88 procent af medarbejderne er overordnet tilfredse med deres arbejde, og lige så mange ønsker at være ansat på AU om et år. 84 procent føler sig motiverede og engagerede.

Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen er da også overordnet set tilfreds med årets resultat, for nu at sige det på APV’sk. Rektor fremhæver indledningsvis svarprocenten, der siden 2019 har været stigende og i år landede på 78 procent.

”Det viser en stigende opbakning til disse undersøgelser. Det giver også et mere præcist billede, når man har høje svarprocenter, derudover illustrerer det et underliggende engagement i at bidrage til udviklingen af vores arbejdsmiljø, og det glæder mig meget.”

”Når man ser på vurderingerne, er de langt hen ad vejen høje, når det drejer sig om tilfredshed, loyalitet, motivation og villighed til at anbefale universitetet som arbejdsplads. Arbejdsopgaver fremstår som meningsfulde, og det kan man kun glæde sig over,” siger rektor.  

Adspurgt, hvad han tror fremgangen kan skyldes, peger rektor på samspillet mellem medarbejdere og ledelse:

”Når man ser på de enheder, hvor den samlede score er gået frem, springer det især i øjnene, at spørgsmålet om den nære, daglige ledelse bliver vurderet mere positivt end tidligere. Vi har arbejdet kontinuerligt med lederudvikling og med at skabe en bedre arbejdskultur, så jeg håber, at det blandt andet er det, der afspejler sig i tallene,” siger rektor og understreger, at det blot er én blandt flere mulige årsager.

Tal skuffer og ærgrer rektor

Selvom rektor er glad for, at det går fremad på mange parametre, er vi ikke i mål endnu, slår han fast. Igen i år er medarbejderne blevet spurgt til, om de oplever krænkende adfærd på deres arbejde. Og denne del af rapporten er bestemt ikke opløftende læsning.

”Hvis vi ser på dem, der har oplevet grov, stødende eller nedladende tale, er tallet steget fra 10 til 12 procent siden sidste APV. Det, skal jeg indrømme, både ærgrer og skuffer mig. For vi har konsekvent og gennem mange år talt højt om, at vi er en arbejdsplads, hvor vi har en ordentlig omgangstone, er respektfulde over for hinanden og behandler hinanden ordentligt, og så er det altså trist at se den stigning,” siger rektor.

”Det er immervæk 866 personer, der har oplevet det. Det er godt nok mange.”

Når det gælder mobning, er tallet uændret. 4 procent svarende til 287 medarbejdere har været udsat for mobning det seneste år. Hvilket heller ikke huer rektor.

”At niveauet er uændret og lidt lavere end sammenlignelige institutioner, er ikke nogen undskyldning, for mobning hører ikke til på Aarhus Universitet, sådan behandler vi ikke andre mennesker.”

Dertil kommer, at 42 medarbejdere angiver at have modtaget trusler om vold, mens 8 medarbejdere har været udsat for fysisk vold, tallet var nul i trivselsmålingen fra 2022.

”Det er jo næsten ikke til at være i. Det skal vi have bragt til ophør,” lyder det fra rektor.

Sexisme på AU

Aarhus Universitet har i flere år målt på, hvor mange medarbejdere, der oplever uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. Det tal er steget fra 1 til 2 procent svarende til 120 medarbejdere. Som noget nyt er det i år undersøgt, hvor mange medarbejdere der har oplevet sexisme. Det er direkte afledt af VIVEs rapport om sexisme på danske universiteter, som udkom sidste år. Ifølge rapporten havde 35 procent af de kvindelige ph.d.-studerende på Aarhus Universitet været udsat for kønsnedværdigende adfærd. I årets trivselsmåling svarer 376 medarbejdere svarende til 5 procent, at de har oplevet sexisme det seneste år.

”Det er også for højt et tal, godt nok er det lavere end tallet i VIVEs rapport, men det er stadig mange og uacceptabelt,” konstaterer rektor.

Trivselsrapporten viser desuden, at blandt de medarbejdere, der angiver, at de har været udsat for krænkelser, giver hovedparten udtryk for, at problemet ikke er løst. Hvad tænker du om det?

”Jeg noterer mig, at de fleste, der har været udsat for krænkende adfærd, angiver, at de har talt med en kollega. En kollega kan være en støtte, hvilket har en enorm værdi, men det er ikke sikkert, at vedkommende kan løse problemet. Derfor er det vigtigt, at det bliver videregivet til en, der kan gøre noget ved det,” siger rektor og fortsætter:

”Hvis man ikke synes, man kan gå til sin leder med det, vil jeg opfordre til, at man går til eksempelvis en tillidsrepræsentant, så vi kan få det på bordet. For hvis ikke vi er vidende om, at det sker, er det svært at gribe ind overfor. Jeg håber, vi kan opbygge den nødvendige tillidskultur, hvor vi taler åbent om det. Jeg tror, det er det, der skal til for at forbedre situationen.”

Stress – en kending  

Der har gennem mange år har været fokus på at nedbringe stress blandt universitetets medarbejdere, og der er da også sket en mindre fremgang siden 2022. Trods det angiver hver femte medarbejder (21 procent), at de oplever stress, der gør dem utilpasse. Knap hver fjerde (23 procent) oplever ikke, at der er balance mellem opgaver og den tid, de har til rådighed til at løse dem. Kigger man på arbejdsrelateret sygefravær, er situationen præget af status quo. 8 procent svarende til 594 medarbejdere angiver, at de det seneste år har haft sygefravær, som skyldes forhold på arbejdspladsen. Heraf oplyser 381 personer, at det skyldes opgavebelastning eller andre krav til arbejdet. Mens 178 angiver forhold i samarbejde med eller relation til kolleger eller leder som årsagen.

”Stress er stadig en meget stor udfordring for os. Der er gjort mange tiltag for at mindske stress, men vi har ikke fundet det gyldne greb. Det har jeg desværre heller ikke hørt om andre, der har. Vi ved, at stress og sygefravær er relateret, så det skal vi fortsat kontinuerligt have fokus på,” siger rektor.

Stress og manglende balance mellem tid og opgaver findes på tværs af medarbejdergrupper. Men især blandt VIP’erne er det udtalt – både blandt lektorer og professorer, der i APV’en hedder Senior VIP, blandt ph.d.-studerende og også DVIP.  Hvorfor det er tilfældet, kan rektor ikke give et entydigt svar på. Men en del af forklaringen kan være et meget stærkt engagement i arbejdet og den relativt frie arbejdstilrettelæggelse, som gælder for denne gruppe, siger han.

”Og så er stress ikke kun en konsekvens af arbejde, det er en konsekvens af hele livet,” minder rektor om. Igen ser han ledelse og ikke mindst åbenhed som en del af løsningen.  

”Vi skal gøre det til noget, vi taler åbent om med kolleger og ledelse, det tror jeg er helt afgørende for, at vi får en forbedring.”

Kvinder trives ikke så godt som deres mandlige kolleger

På flere parametre giver de kvindelige medarbejdere udtryk for mindre tilfredshed og trivsel end deres mandlige kolleger. Rektor har også bidt mærke i dette.

”Ja, der er 23 spørgsmål, hvor mændene har højere score end kvinderne og 7 spørgsmål, hvor kvinderne har højere score end mændene,” siger rektor.

”Det viser, at der stadig er meget at arbejde med, og derfor er jeg glad for, at vi har vedtaget en handleplan (for diversitet og ligestilling, red.) og også har nedsat udvalg for diversitet og ligestilling centralt og på fakulteterne,” siger rektor.

En rød pil til MUS

Selvom 77 procent af medarbejderne angiver, at de har god mulighed for at udvikle sig i deres arbejde, giver færre medarbejdere end tidligere udtryk for, at de ser medarbejderudviklingssamtalen (MUS) som en vigtig og relevant del af deres udvikling. Punktet er det eneste, der får en rød pil i rapporten som udtryk for tilbagegang.

”Vi ved ikke, hvorfor den går ned i år. Vi har haft stort fokus på karriereudvikling – og har det også i vores nye strategi. MUS skal gerne være et dynamisk værktøj, så vi må genbesøge MUSen og se, om vi skal ændre på noget,” siger Brian Bech Nielsen.

Hold fast

Nu skal der følges op på trivselsmålingen i de enkelte enheder. På hvilke parametre, vil du især gerne vil se en udvikling i løbet af de næste år?

”Jeg håber, den generelle trend fortsætter, så vi vil se, at vi bliver bedre til at håndtere stress og til skabe en høj grad af tilfredshed blandt medarbejderne. Og så håber jeg, at antallet af krænkelser falder markant.”  

Rektor pointerer vigtigheden af at holde et løbende fokus på arbejdsmiljøet og -kulturen – også på de områder, hvor målingerne er positive.

”Vi kan se i de bagvedliggende tal, at enheder, der i sidste måling var præget af lavere overordnet tilfredshed, faktisk har løftet sig temmelig pænt i den nye måling, mens de, der tidligere havde en høj score, nu er faldet en smule. Så selv når man ligger pænt i målingen, skal man fortsat stramme sig an for at forblive på et højt niveau,” siger Brian Bech Nielsen.