Den nye skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der byder på skattelettelser for fem milliarder kroner, skal blandt andet finansieres med brugerbetaling på danskundervisning. Det betyder, at udenlandske studerende og ansatte på AU fra 1. juli i år skal betale 2.000 kroner for hvert modul danskundervisning. Et samlet forløb består typisk af fem moduler, som tager mellem halvandet og to år, og vil derfor løbe op i 10.000 kroner. Man kan bygge et sjette modul oven på, som sender prisen op på 12.000 kroner.

Rikke Nielsen, der er international chef på AU, frygter, at de studerende ikke vil have råd til undervisningen, og at færre derfor vil lære dansk. Det kan have konsekvenser for, om de vil blive i Danmark, når de er færdige med at læse.

”Lovforslaget er i konflikt med ønsket om at fastholde de studerende efter deres uddannelse. Noget af det, der er svært ved at få et job i Danmark efter endt uddannelse, er, at man skal kunne beherske sproget. Der er kun få danske virksomheder, hvor man kan nøjes med at kunne tale engelsk, og derfor er manglende dansksprogkundskaber en barriere, hvis vi ønsker at fastholde internationale studerende efter endt uddannelse.”

En vigtig del af integrationen

Rikke Nielsen mener også, at det kan have konsekvenser for integrationen, både på studiet og i det bredere samfund.

”Sproget bygger bro. Hvis man lærer og behersker dansk, er det lettere at blive en del af studiemiljøet, for selvom undervisningen er på engelsk, foregår mange sociale aktiviteter på dansk. Manglende sprogkundskaber har også konsekvenser for muligheden for at få et studiejob, og det har både betydning for integrationen under uddannelse og muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet bagefter.”

Rikke Nielsen oplyser, at AU har lavet en mindre rundspørge blandt nogle af de udenlandske studerende, der har valgt at tage hjem, efter at deres uddannelse i Danmark er slut. De peger netop på, at manglende danskkundskaber gjorde det svært at få et job, selvom de gerne ville blive.

”Der tegner sig et billede af, at de gerne vil blive i Danmark, men at de ikke kan få et arbejde, hvis ikke de kan tale dansk, medmindre det drejer sig om ansættelse i en stor virksomhed med engelsk som koncernsprog. Så sproget er supervigtigt.”

En gevinst for samfundet

I november 2017 fremlagde Danske Universiteter en rapport om, hvad udenlandske studerende er værd i kroner og ører. Den viser, at de udenlandske studerende i gennemsnit har bidraget med 779.000 kroner til det danske samfund otte år efter, de er dimitteret.

”Man kan også argumentere for, at der er en kvalitativ gevinst i at få nogle andre ind på det danske arbejdsmarked, som har en anden vinkel på tingene,” siger Rikke Nielsen.

Hun fortæller, at de udenlandske studerende også kan udfylde job i fagområder, hvor der mangler arbejdskraft, som for eksempel IT-området.

En løsning for studerende er på tegnebrættet

AU har endnu ikke taget stilling til, hvad man skal gøre ved problematikken.

”Vi er ved at kortlægge, hvad de nuværende tilbud om danskundervisning er, om de studerende efterspørger det, om de følger kurserne og så videre. På den baggrund vil vi diskutere, hvordan vi bedst kan understøtte de studerende,” fortæller Rikke Nielsen.

Prisen for et dansk ordforråd kan hurtigt løbe op med den nye lov om deltagerbetaling. Grafik: Astrid Reitzel. Foto: Melissa Yildirim.

Fokus på fleksibilitet og kvalitet for de ansatte

AU er tættere på at finde en løsning, når det kommer til de ansattes muligheder for at lære dansk. Her fokuserer AU nemlig mindre på betalingen og mere på at skabe kvalitet og fleksibilitet i undervisningen, fortæller Michael Winther, der er funktionschef for Talentudviklingsenheden på AU.

”Jeg har meget fokus på, at vi får lavet et godt dansktilbud, så det kommer til at være noget, der passer ind i de ansattes hverdag og er noget, de vil gå til. Mange har en travl hverdag og er ofte ude at rejse i forbindelse med deres job.”

Derfor arbejder AU på at få stablet et alternativt tilbud på benene, som skal være bedre tilpasset de universitetsansattes hverdag.

”Vi vil have to tilbud. Et, som er det, vi kender i dag fra Lærdansk, og så et alternativt tilbud, hvor man kan lave små hold på institutniveau, som kan tilpasses tidsmæssigt og niveaumæssigt. Det tror jeg er et tilbud, som vil appellere til mange, og tilknytning til instituttet gør, at langt færre falder fra.”

Det sidste siger han med henvisning til et projekt, der har kørt på Moesgaard over de seneste tre semestre. Han regner med, at det nye tilbud vil blive sendt ud til institutterne omkring påske.

De ansatte kan bedre betale

Michael Winther vurderer, at de ansatte påvirkes anderledes end de studerende, idet de i kraft af deres løn kan have et større økonomisk råderum.

”Den enkelte ansatte skal selvfølgelig i højere grad overveje, om det er noget, vedkommende har lyst til at gå ind i. I dag er der mange, der tilmelder sig, men også en del, der ikke gennemfører. Når man skal betale, skal man overveje, om man vil dedikere sig til det.”

Sprogundervisningen er dog lige så vigtig for fastholdelsen af de ansatte som af de studerende, mener han.

”Vi ved, at medarbejdere, som har en udenlandsk baggrund, føler sig bedre tilpas i Danmark, når de har mulighed for at begå sig i samfundet på dansk. Nogle af dem skal også sidenhen begå sig professionelt på dansk, for eksempel i forbindelse med vejledning eller undervisning.”

Fatalt for samfundet og for erhvervslivet

På Lærdansk Aarhus, som lige nu samarbejder med AU om at tilbyde danskundervisning, er forstander Marianne Jensen også bekymret for, hvilke konsekvenser manglende sprogundervisning kan have for integrationen.

”Vi har lavet en rundspørge blandt alle vores selvforsørgende kursister, som er dem, der bliver ramt af regeringens nye lov. De er blevet spurgt, om de vil betale 2.000 kroner for hvert modul undervisning. 74 procent har svaret nej,” fortæller hun.

Ud af de cirka 2.100 selvforsørgende kursister på Lærdansk i Aarhus er 643 af dem studerende, ansatte eller partnere til ansatte på Aarhus Universitet.

”Vi tror, at loven får ret fatale konsekvenser, både for de kursister, der fravælger danskundervisning, for erhvervslivet og for samfundet som helhed,” siger Marianne Jensen og fortsætter:

”Det kan betyde, at de udenlandske borgere i samfundet vil være borgere, der ikke kan tale og forstå dansk. Det kan få konsekvenser for integrationen i både samfundet og på arbejdspladsen. Man lærer ikke kun sprog, men også noget om dansk kultur og det danske samfund, om arbejdskultur og om studiekultur. Lærer man ikke det, er man meget dårligere stillet, når man kommer ud i det danske samfund.”

Antallet af kursister er faldet

Regeringens nye lov er den tredje på danskundervisningsområdet inden for mindre end et år. I sommer blev det vedtaget, at alle selvforsørgende kursister skal betale 1.250 kroner i depositum for at starte til undervisningen, og siden årsskiftet har der været en klippekortordning, som skal få kursisterne hurtigere igennem undervisningen.

Depositummet får man tilbage, når man stopper sin undervisning, men alligevel har loven betydet et stort fald i antallet af kursister fra AU hos Lærdansk Aarhus siden juli 2017, hvor loven trådte i kraft.

I foråret 2017, før loven trådte i kraft, var 321 ansatte, 16 ægtefæller, 588 full degree-studerende og 379 udvekslingsstuderende tilmeldt danskkurser. Dette semester er der tilmeldt 191 ansatte, 33 ægtefæller, 396 full degree-studerende og 23 udvekslingsstuderende. I alt et fald fra 1.304 til 643 kursister fra AU. Trækker man de udvekslingsstuderende fra, som kun er i Danmark et semester, er der tale om et fald fra 925 til 620.

Netop det får Marianne Jensen til at frygte for konsekvenserne af den nye lov, hvor betalingen bliver markant højere, og hvor pengene ikke ryger retur på kursistens konto. Samtidig ærgrer hun sig over, at regeringen nu er kommet med endnu en lov.

”Depositummet og klippekortordningen skulle ifølge regeringen øge motivationen hos kursisterne og nedbringe frafaldet. Men man har endnu ikke set effekterne af depositumordningen og klippekortordningen,” siger hun.