TEMA: Underviser, test dig selv

En af de undervisere, der har taget imod vejledning, og som aktivt har afprøvet Center for Undervisning og Lærings (CUL) metoder og værktøjer, er adjunkt Caroline Adolphsen fra Juridisk Institut. Hun fik sig en vældig overraskelse, første gang hun benyttede online-afstemning midt i en lektion.

BSS har licens til Turning Technologies, og her er afstemningsværktøjet TurningPoint en fast del. De studerende har en lille betjening i hånden, der hedder en ’klikker’. Den er direkte forbundet med underviserens PowerPoint-præsentation. Det giver mulighed for at underviseren kan stille spørgsmål til salen, så alle umiddelbart bagefter kan se svaret. Foto: Melissa Bach Yildirim
Caroline Adolphsen er adjunkt ved Juridisk Institut og bruger CUKL's redskaber og metoder i sin undervisning, blandt andet onlineafstemning. Foto: Melissa Bach Yildirim

”En tredjedel havde ikke forstået det, jeg lige havde undervist i,” siger Caroline Adolphsen, der med sit kropssprog tydeligt viser, at hun dengang havde undret sig over, hvorfor så mange ikke forstod det, hun lige havde forklaret. 

I dag er afstemning en fast del af Caroline Adolphsens undervisning, fordi det fortæller hende utvetydigt, om de studerende har forstået det vigtigste i undervisningen.

Har ændret sin undervisning

For Caroline Adolphsen førte de nye metoder til en ændret undervisning, så hun i dag bruger mere tid på grundbegreber og systemforståelse og mindre tid på detaljer, cases og eksempler.

LÆS OGSÅ: På sporet af nøglen til gode karakterer og mindre studiestress

”Til eksamen tester vi, om de har forstået grundbegreberne. Dem, der dumper, gør det, fordi de netop ikke har forstået grundbegreberne. De dumper ikke, fordi der er detaljer, de ikke har forstået,” siger hun.

Hun er ikke så bekymret for, at de dygtige elever, der har glæde af de mange cases og eksempler på forskellige detaljer, kommer bagud. 

”De lærer uanset hvad. Når vi har masse-universiteter i Danmark, må vi også undervise til mellemgruppen, og det er dem, der har størst gavn af de nye værktøjer,” siger Caroline Adolphsen. 

O.k. at være usikker

Caroline Adolphsen er ikke bange for at sætte sig selv i spil som underviser.

”De studerende må godt opleve, at jeg bliver usikker, når en lektion ikke har alle med, selvom jeg har gjort mig umage for at tilrettelægge alt så pædagogisk som muligt,” siger hun.

Uventet sideeffekt

De nye undervisningsmetoder gav også en sidegevinst, som Caroline Adolphsen ikke havde set komme, da hun indførte de nye værktøjer midt i et semester i 2013.

”Pludselig var der studerende, der begyndte at tage ordet, som aldrig havde gjort det før,” siger hun.

Årsagen var enkel. Før vidste ingen af de studerende, om de var den eneste i auditoriet, der var i tvivl. Men med afstemningen er det pludselig tydeligt, at eksempelvis 30-40 procent af de studerende er hægtet af. Det gør, at studerende, der er usikre på deres vidensniveau, nu tør spørge.

LÆS OGSÅ: Studenterpræst mærker karakterpres og mangel på fællesskab

”Det er direkte feedback på min undervisning. Det handler ikke om mig. Jeg er der, for at de skal lære noget, og ikke for at de skal høre, hvad jeg ved,” siger hun. 

De studerende bliver bedre

Caroline Adolphsen er mindre interesseret i, om ændringen af hendes undervisning resulterer i bedre karakterer hos de studerende. Det handler for hende mere om, at de nyuddannede jurister forstår de love, de skal administrere efter, når de får job hos forskellige myndigheder. 

LÆS OGSÅ: Voxpop: Oplever du karakterpres på dit studie?

”Jeg arbejder med familie- og børnesager. Det er ekstremt vigtigt, at de studerende forstår det lovsæt, der gælder. Derfor tester vi dem på den juridiske metode, og hvordan de går til et område.”

For de studerende har karaktererne betydning. Det ved hun godt. Men systemet med anonym eksamen gør, at hun ikke ved, hvad de enkelte hold opnår i karakter. Hun er alligevel sikker på, at de studerende får bedre karakterer nu. Det ved hun fra de løbende test i undervisningen, og fordi de studerende selv fortæller hende om deres karakterer.

”Jeg tror, de gode karakterer skyldes, at vi på mit hold er mere åbne om at tage fejl. Vi fortæller også om de dårlige karakterer og det stof, der er svært, og det giver muligheden for at lære det,” siger hun.