TEMA: På sporet af nøglen til gode karakterer og mindre studiestress

Mange synes, at undervisning og studievaner er en privat sag, og tror, at læringsudbytte udelukkende handler om den studerendes forudsætninger. Men forskningsresultater viser, at der er flere faktorer i spil. 

Det siger Anna Bager-Elsborg, cand.scient.pol. og ph.d.-studerende hos Center for Undervisning og Læring (CUL), der gennemfører undersøgelser og forsker i, hvordan undervisningen på Aarhus BSS bliver så god som muligt. Hun arbejder også selv som underviser. På BSS underviser hun kandidatstuderende i universitetspædagogik, inden de skal virke som studenterundervisere. Hun er også sparringspartner for undervisere, når de søger råd og vejledning hos CUL til deres egen undervisning.

LÆS OGSÅ: Underviser, test dig selv

Anna Bager-Elsborg har haft hænder og hjerne dybt begravet i den store undersøgelse af studiemiljøet, som AU gennemførte i 2014 blandt alle cirka 38.000 studerende. Studiemiljøundersøgelsen indeholdt også et pilotprojekt på BSS, der stadig er i gang. Her undersøger forskerne sammenhængen mellem karakterer, trivsel og stress.

Voldsom stress op til eksamener

Anna Bager-Elsborg var ikke glad for resultaterne omkring stress i studieundersøgelsen.  

”Over en tredjedel af vores studerende oplever voldsom negativ stress op til eksamener. Det skal ikke være sådan at gå igennem et studie,” siger hun.

Det er en klar motivationsfaktor for Anna Bager-Elsborg at få nedbragt stress og skabt mere viden om, hvad der hjælper de studerende, så de lærer mest muligt og får gode karakterer – uden den negative stress. 

Tre forhold påvirker læringsudbyttet

Undersøgelsen viser tre tydelige forhold, der påvirker studerendes evne til at lære. Det ene er et velfungerende undervisningsmiljø, som universitetet og underviseren sætter rammerne for, – eksempelvis vilkår for gruppearbejde – og de metoder, underviserne bruger til at undersøge, om de studerende lærer det, der er meningen.

Det andet er de studerendes egen evne til at planlægge deres tid og den måde, de arbejder med stoffet. For eksempel om de prøver at lære udenad eller forstå tingene i sammenhæng.

Det tredje er omfanget af peer support – forstået som den feedback, de studerende giver til hinanden. Her er det centralt, i hvor høj grad de studerende oplever, at deres medstuderende er imødekommende, at de kan få hjælp og støtte af deres medstuderende og oplever, at det er frugtbart at deltage i gruppearbejde med andre studerende.

Nøglen til bedre karakterer og mindre stress

Det er ellers nærliggende at tænke, at underviseren altid er bedre end en medstuderende til at give feedback. Men forskning fra England viser, at der opstår et særligt rum for læring, når studerende retter hinandens opgaver eller skal forklare komplekse faglige problemstillinger for hinanden.

LÆS OGSÅ: Studenterpræst mærker karakterpres og mangel på fællesskab

Pilotprojektet på BSS tyder på, at studerende, der scorer højt på de tre forhold – altså oplever et veldefineret undervisningsmiljø, evner at planlægge og lave strategier for egen læring og oplever at få hjælp og støtte fra medstuderende – får bedre karakterer og er mindre stressede. Det betyder, at karakterer og stress er faktorer, som kan påvirkes. 

Anna Bager-Elsborg er ikke i tvivl om, hvad der virker, når en person skal lære noget nyt, og her har både undervisere og studerende en opgave.

LÆS OGSÅ: Voxpop: Oplever du karakterpres på dit studie?

”Hvis man kan sidde med i undervisningen uden at være forberedt, signalerer jeg som underviser, at det er i orden at være passiv. Vi skal i stedet sætte tydelige krav både til studerendes forberedelse og til deres engagement,” siger hun.

Der er simple redskaber, som underviserne kan bruge til at understøtte dette. Nogle steder på universitetet har man for eksempel lavet skemalagt gruppearbejde i forudbestemte grupper, som skal foregå på universitetet inden for bestemte tidspunkter. Underviserne kan også benytte online-spørgsmål og video direkte i undervisningen.

”Der er meget, den enkelte underviser selv kan gøre, men ofte kræver det stor overvindelse, for mange har gamle antagelser om deres rolle som underviser, de først skal udfordre,” siger Anna Bager-Elsborg.

En almindelig antagelse er eksempelvis, at det er underviserens opgave at præsentere sin viden for de studerende.

”Men det er ikke nok, at en underviser har sagt det, hvis kun halvdelen af de studerende har forstået det,” siger Anna Bager-Elsborg.

Studievaner, der virker

I forhold til de studerendes studievaner er det planlægning, vedholdenhed og forberedelse, der giver pote. Forskningen giver ikke belæg for, at nogle studerende skulle være bedre egnet til intensiv eksamenslæsning over kort tid, frem for det lange, seje træk med forberedelse hver uge, understreger Anna Bager-Elsborg. Hun bruger eksemplet med en knagerække, som viden hænges op på.

”Når de kommer uforberedte til lektionerne, er den væg tom, de skal hænge den nye viden op på, de kan ikke stille spørgsmål og reflektere over det, de lærer,” siger Anna Bager-Elsborg.

Og selvom en del studerende oprigtigt mener, at de klarer deres studie bedst, når de læser mindre i løbet af semesteret og læser intensivt op til eksamener, så punkteres den antagelse kort og kontant af Anna Bager-Elsborg:

”Det er en undskyldning, nogen bruger over for sig selv,” siger hun.

CUL – Center for Undervisning og Læring 

• cul.au.dk