Mikkel Thorup, der er professor i idéhistorie, sidder på sit kontor sammen med kollegaen, lektor i idéhistorie Jakob Bek-Thomsen. Kontorets vægge er dækket af bøger fra gulv til loft. Flere af dem har de to idéhistorikere selv skrevet eller bidraget til – og i denne uge blev bogen Klimaets Idéhistorie føjet til den samling.  

Både Mikkel Thorup og Jakob Bek-Thomsen er da også godt tilfredse med bogen, der står stablet bag dem i brune papkasser, som netop er leveret fra trykkeriet. Men det, der for alvor begejstrer dem, er måden, bogen er blevet til på. Lidt under halvdelen af bogens 18 bidragsydere er nemlig studerende fra idéhistorie.

”Det har været virkelig givende at arbejde med de studerende omkring denne udgivelse. Jeg ved, hvad jeg kan forvente af Mikkel og mine øvrige kolleger – de skriver jo om de felter, de har beskæftiget sig med i årevis. Men de studerende er kommet med nye, uventede og spændende idéer og vinkler, som det så har været Mikkels og min opgave at hjælpe dem med at skærpe, så de blev akademisk gangbare,” fortæller Jakob Bek-Thomsen, der sammen med Mikkel Thorup har redigeret bogen. 

”Normalt når vi går i gang med denne slags bogudgivelser, laver vi et traditionelt open call for papers, og der har da også tidligere været studerende, som har bidraget. Men denne gang greb vi det anderledes an. Vi skulle begge undervise på et kandidatforløb om klimaets idéhistorie, og her præsenterede vi idéen om, at vi ville lave denne udgivelse, og at vi syntes, de studerende skulle overveje at bidrage. Det har ført til, at to tredjedele af holdet er endt med at sende bidrag ind,” siger Jakob Bek-Thomsen. 

De studerende fik som led i forløbet mulighed for at arbejde med deres idéer til kapitler på skriveworkshops og fik feedback fra Mikkel Thorup og Jakob Bek-Thomsen på deres udkast. Men i selve redigeringsprocessen og i det anonyme peer review er de studerende blevet behandlet på lige fod med de øvrige bidragsydere, som altså både tæller lektorer og professorer. 

”Bogen skal jo kunne stå fagligt, så vi skal kunne stå inde for den akademiske kvalitet; det er ikke noget børnehaveprojekt,” understreger Jakob Bek-Thomsen. Han fortæller videre, at der i redigeringsprocessen ikke har været et nævneværdigt større arbejde med de studerendes bidrag end de øvrige bidragsydere, der altså har papir på at kunne kalde sig idéhistorikere. 

Et indblik i det akademiske maskinrum

En af de studerende, der greb muligheden for at skrive et kapitel til bogen, er Rithma Kreie Engelbreth Larsen, der er kandidatstuderende på idéhistorie med sidefag i antropologi. Eller greb muligheden er måske så meget sagt, for først var der lige et akademisk mindreværd, der skulle overvindes, fortæller Rithma Kreie Engelbreth Larsen.

”Jeg havde da tanken om, hvorvidt jeg er dygtig nok til at kunne bidrage akademisk. Jeg er jo ikke færdiguddannet endnu. Men vi fik tid til at tænke over det og har også arbejdet tæt sammen med underviserne og fået masser af feedback, som jo netop er noget af det, vi savner som studerende. Og det har været vanvittigt lærerigt at få et indblik i det akademiske maskinrum.”

”Det har også ansporet mig til at læse helt vildt meget – mere end jeg normalt ville have gjort. For det, at mit bidrag ville blive trykt i en bog med mit navn på, som nogle vil have stående i deres bogreol i årevis, gør, at man lige gør sig ekstra umage.” 

Hvad kan jeg som humanist?

Rithma Kreie Engelbreth Larsen fremhæver også, at hun i arbejdet med kapitlet har fået en mere håndfast fornemmelse for, hvad hun som humanist kan bidrage med i en debat som klimadebatten, der jo ellers i høj grad har et naturvidenskabeligt afsæt. Det gør hun i bogen ved at diskutere forholdet mellem mennesket og naturen.

”Det handler meget kort fortalt om at nedtone menneskets rolle med den hensigt at blive i stand til at rykke ved kulturelt fasttømrede stopklodser i vores måde at tænke på. Så vi får mulighed for at opdage nye løsninger på klimaproblemet – eller løsninger, som har eksisteret længe, men som vi ikke har kunnet få øje på, fordi vi har tænkt det menneskelige perspektiv lidt for isoleret fra naturens,” siger Rithma Kreie Engelbreth Larsen. Hun understreger i den forbindelse, at det, at menneskets rolle nedtones, ikke er det samme, som at hun stiller spørgsmål ved, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte.

Behøver ikke at vente på det officielle stempel

Netop det at vise de studerende, at de allerede nu har opnået akademiske færdigheder, har også været en væsentlig pointe for de to undervisere.

”Forestillingen om, at man som studerende først kan byde ind, når man har gennemført kandidaten, er jo kunstig. De kan supermeget allerede nu – de kan godt levere et interessant humanistisk bidrag. De behøver ikke at vente på, at de får det officielle stempel,” siger Mikkel Thorup.

Både Mikkel Thorup og Jakob Bek-Thomsen har fundet det oplagt at samarbejde med de studerende om netop en udgivelse om klima, som er et emne, der optager mange unge. Men de kan begge forestille sig, at et lignende samarbejde vil være givtigt med andre tematikker og på andre fagområder.

”Der er for mig at se ikke nogen hindringer for at gøre det på andre fagområder,” siger Jakob Bek-Thomsen.