Universitetsstuderende får for høje karakterer

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Der er gået inflation i karaktergivningen på de videregående uddannelser. Det viser en ny evaluering af karakterskalaen. Nu vil regeringen have en ny skala.

21.01.2019 | Lene Ravn

Arkivfoto: Lars Kruse

Fakta: Rapporten

Uddannelses- og Forskningsministeriet: 
Evalueringen af 7-trins-skalaen

Der er for store spring mellem karakterne 4, 7 og 10, hvilket har skabt en for høj karaktergivning på de videregående uddannelser.

Det er konklusionen i en ny evaluering af karakterskalaen, som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Og den får regeringen til at ville have en ny skala. Hvordan den helt præcist skal se ud, vides ikke endnu, men der skal gøres op med de mange 12-taller og være en karakter til den ekstraordinære præstation, oplyser uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers:

”… det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter, og derfor vil vi komme med et forslag til en justeret karakterskala, skriver ministeren i en pressemeddelelse.  

Undervisere har skruet op 

Mens karaktergivningen på grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser har fulgt den forventede karakterfordeling, ser det anderledes ud på de videregående uddannelser. Hvorfor giver rapporten ikke noget klart svar på, men på de videregående uddannelser er der blevet givet   betydeligt højere karakterer - og særligt andelen af 12-taller er ’for stor’ ved afsluttende opgaver.  

Ifølge rapporten er forklaringen på inflationen, at hvis en underviser står mellem to karakter, er der tendens til underviseren runder karakteren op. Sådan har det måske altid været. Men den nuværende karakterskalas spring mellem 4, 7 og 10 har fået karaktererne til at stige. 

Den konklusion valideres også af 53 procent af de knap 3000 adspurgte underviserne på videregående uddannelser i rapporten, der svarer, at springene ’jævnligt fører til en højere bedømmelse for ikke at give den studerende en for lav karakter’. 

Samtidig er de studerendes forventninger til deres karakter også blevet skruet op, og ifølge rapporten har de studerende ’en tendens til kun at betragte 10 og 12 som gode karakterer.’

De studerende er ikke blevet dygtigere

Man kunne måske håbe på, at de mange 10- og 12-taller skyldes, at de studerende er blevet dygtigere og præsterer bedre. Den påstand skyder rapporten ned med begrundelsen, at de studerende i dag er fagligt svagere, når de begynder på universitetet:

”Der er ikke tegn på, at karakterinflationen skyldes en udvikling i studenterpopulationen. Dette kunne have været tilfældet, hvis uddannelserne havde optaget flere dygtigere studerende, som for- venteligt ville opnå flere høje karakterer. Derimod har det øgede optag på de videregående uddannelser i de seneste ti år medført et øget optag af studerende, der har klaret sig mindre godt på deres gymnasiale uddannelse, og som har en mindre stærk social baggrund, hvilket ser ud til at have lagt en dæmper på karakterinflationen,” står der i rapporten.

Fakta: Rapporten

Uddannelses- og Forskningsministeriet: 
Evalueringen af 7-trins-skalaen

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 17.01.2020