Voxpop: Hvordan frygter du, at fremdriftsreformen rammer dig?
Omnibus spurgte seks studerende på AU, inden stormødet om fremdriftsreformen.
 | Nathja Røsvik, studerende på religionsvidenskab, 3. semester ”Det er mit indtryk, at der kan opstå problemer hos studerende, der vælger religionsvidenskab som tilvalg. På grund af den propædeutik (forberedende sprogforløb, red.), som de tilvalgsstuderende modtager sammen med grundfagsstuderende, kan de løbe ind i problemer, da deres tilvalg er et halvt år længere end normalt. Det kan betyde, at de, når de skal fortsætte efter tilvalget, ikke nødvendigvis har mulighed for at tilmelde sig de fag, de skal have, før det følgende semester, og dermed kan de ikke overholde regeringens krav om 30 ECTS-point per semester. Men jeg er i det hele taget usikker på, hvordan reformen rammer mig, men det håber jeg at blive klogere på her til stormødet.” | |
 | Lise Nielsen, studerende på psykologi, skriver bacheloropgave, 4. semester ”Jeg har planlagt at tage min kandidatuddannelse over fem semestre, hvilket er meget normalt på psykologi, så jeg er kun tilmeldt fag til 20 ECTS-point på næste semester. Det lyder som om, man ikke nødvendigvis skal tage 30 ECTS-point hvert semester, men jeg er ikke sikker og kan ikke se, hvordan det skal skrues sammen. Det er et ret træls tidspunkt, det kommer på, det her, for vi er jo tilmeldt fag.” | |
 | Sasia Skovsted, studerende på medicin, 10. semester ”Jeg har et år tilbage på studiet og står til at blive ramt af 4-års-reglen (reglen om, at læger skal være i gang med hoveduddannelsen i et medicinsk speciale senest fire år efter, at de er startet på basisuddannelsen, red.), og måske bliver jeg efter reformen heller ikke i stand til at tage et forskningsår eller et lægevikariat, som ellers er en god mulighed for at få praksiserfaring. Det er et problem, som også rammer hele forskningsverdenen, hvor medicinere, der tager et forskningsår, jo er med til at lave en masse vigtigt forskningsmæssigt fodarbejde. Det rammer også sygehusene, der er afhængige af at kunne trække på lægevikarer.” | |
 | Peter Sinnbeck, studerende på statskundskab, 5. semester ”Jeg er bange for, at det bliver umuligt for mig at komme på udveksling eller i praktik i løbet af kandidaten. Det kan ikke længere betale sig for mig som studerende, for jeg risikerer at komme bagud. Så jeg synes, det signal, man sender til de studerende, er: Bliv siddende bag de gule mure. Jeg frygter også, at det medfører en kæmpe administrationsbyrde for universitetet, så reformen reelt set bliver en udgift.” | |
 | Troels Seerup, studerende på medicin, 9. semester ”Jeg skal til at begynde på mit forskningsår til februar, så jeg er halvvejs i forskningsåret, når reformen implementeres, hvorfor jeg rent principielt ikke burde kunne starte på studiet igen, da der ikke er mulighed for at få orlov på kandidaten. Desuden kunne jeg også godt tænke mig at få et lægevikariat sidenhen for at opnå nogle andre kompetencer end dem, jeg kan få på studiet, men det ser ikke ud til at blive muligt med reformen.” | |
 | Rasmus Erdal, studerende på statskundskab, 5. semester ”Det, jeg frygter mest, er, at det vil indskrænke mulighederne for et praktikforløb og mulighederne for at komme til udlandet, fordi man måske ikke kan opnå de 30 ECTS-point, som reformen kræver. Jeg har hørt, at det ikke altid er helt let at få 30 ECTS-point i udlandet, både fordi kurserne ikke altid passer med 30 ECTS-point, og fordi man også gerne vil have tid til det sociale, når man er rejst ud. Der er ikke længere den samme frihed og fleksibilitet.” |
Fotos: Lars Kruse