10 år med de aarhusianske troper – to millioner besøg, prægtige palmer, plantetyve, skoldede kaktusser og ubudne guppyer
I 10 år har Væksthusenes tropehus leveret SU-venlig tropestemning midt i Aarhus. Med indvielsen af tropehuset i 2014 skiftede Væksthusene fokus fra forskning til formidling. Her findes alt lige fra sjældne planter indsamlet af forskere på feltrejser i fjerne regnskove til krydderurter og planter, du også finder i supermarkedet. En enkelt plante er tilmed fra Ikea.