7.243 er tilbudt plads på Aarhus Universitet – men især ingeniøruddannelserne og sprogfagene har plads til flere

Natten til onsdag fik 7.243 ansøgere besked om, at de er blevet optaget på en uddannelse på Aarhus Universitet. Det er et fald på 3 procent sammenlignet med sidste år. Prorektor på AU, Berit Eika, understreger dog, at 2020 var et ekstraordinært år på grund af corona, der fik mange til at søge ind videregående uddannelser. Hun sammenligner derfor nattens tal med optaget i 2019.

”Min umiddelbare reaktion er, at det ser fornuftigt ud. Sammenligner man med 2019, ser det rigtig fint ud. Når jeg kigger ned over tallene, har vi fået lidt flere på vores STEM-uddannelser, og det er noget af det, vi meget gerne vil have. I det store hele synes jeg, at det ser stabilt ud,” siger Berit Eika.

Sammenligner man med antallet af ansøger, der fik et tilbud om optag i 2019, er der en stigning på 1 procent i år. 

Godt men ikke nok på ingeniøruddannelserne

På Tech fakultetet har der også været et fald i forhold til 2020, men som Berit Eika påpeger, så har der været en stigning i antallet af tilbud om optag på ingeniøruddannelser og digitale uddannelser sammenlignet med 2019. På begge områder har der været en fremgang på 12 procent i forhold til 2019. Det glæder prodekan på Tech fakultetet, Finn Borchsenius.

”Det klart, at vi er gået lidt tilbage i forhold til sidste år, hvor de unge ikke havde udsigt til andet end at kunne læse, men jeg noterer, at vi ligger på en opadgående trend, og det er jeg glad for, men jeg havde da gerne set, at den opadgående trend var endnu stærkere. Der er et stort behov for de her folk,” siger Finn Borchsenius. 

LÆS OGSÅ: Uddannelserne til læge, jurist eller psykolog hitter blandt årets ansøgere – færre vil nørde med sprog

På Tech fakultetet, der huser de fleste af universitetets ingeniøruddannelser, er der i alt tilbudt optag til 1.081 ansøgere. Finn Borchsenius forklarer, at de gerne så, at det tal lå omkring 1.400-1.500.

”Vi har en målsætning i ingeniørsatsningen om at komme op i antal. Vi må bare fortsætte arbejdet med at gøre opmærksom på de muligheder, der er med uddannelserne og forsøge at nedbryde nogle af myterne om, at det at læse it og ingeniør kun er for nørder,” siger han.

Selvom der har været et fald siden sidste år, og tallene ikke er så høje, som man gerne vil have, så er nattens tal dog som forventet, forklarer Finn Borchsenius.

”Vi havde regnet med, at vi skulle gå tilbage i forhold til sidste år. Vi er gået en lille smule mere tilbage på ansøgningstallet, end vi havde håbet på, men det ser ud som om, at tallene for de tilbudte studiepladser er, som vi havde regnet med. Så det er ikke sådan, at der blinker røde økonomiske lamper på baggrund af de her tal,” siger Finn Borchsenius.

De små sprogfag bliver mindre

Prorektor, Berit Eika bider også mærke i, at der har været et fald i nogle af sprogfagene på arts. Det bekymrer hende, og den bekymring deler prodekan på Arts, Niels Lehmann.

”Generelt ser det fornuftigt ud, men bekymringspunktet er endnu engang sprogfagene. Det er virkelig bekymrende, at vi ser så relativt store nedgange der,” siger Niels Lehmann.

På Fransk har der været en nedgang på 48 procent sammenlignet med 2019, og Tysk har set en nedgang på 21 procent i samme periode. Ifølge Niels Lehmann er det en ”fremmedsprogskrise,” vi er vidne til.

”Det er bekymrende, for vi har brug for folk med sprogkompetencer. Det er alle her i landet enige om. Vi mangler bare de politiske tiltag, som kan få vendt den tendens om, som vi har været vidne til i mange år. Rent samfundsmæssigt er det bekymrende,” siger Niels Lehmann.

LÆS OGSÅ: Fik du ikke en plads på drømmestudiet? - Her er listen over studier med ledige pladser på Aarhus Universitet

Især faldet inden for tysk giver panderynker hos Niels Lehmann.

”Det undrer mig meget, at der er så stort et fald på international virksomhedskommunikation med tysk (-25 procent red.). Der er lige lavet tiltag på tyskområdet fra politiske side. Relationen til Tyskland er supervigtig for Danmark, og der mangler folk, der er uddannet i sproget,” siger prodekanen.

Nedadgående spiral

Niels Lehmann forklarer, at spansk klarer sig okay, og at engelsk ikke er i fare. Når det kommer til andre sprogfag, klarer kinesisk og japansk sig fint, men hindi, russisk og arabisk klarer sig ikke særligt godt. Det er dog især fransk, der har meget store udfordringer, og de bliver kun være.

”På et tidspunkt bliver det svært for os at levere de kandidater der er brug for til at undervise i fremmedsprog på gymnasierne. Demografien er sådan, at der snart kommer en del ledige stillinger på gymnasierne, og der kan vi få problemer med at udfylde dem,” siger han.

Det leder til at færre får fransk i gymnasierne, og så starter problemerne.

”Når gymnasierne ikke kan udbyde fagene, vil der komme færre ansøger til os, og så vil vi ikke kunne uddanne de kandidater, der er behov for, når flere stillinger bliver ledige. Det er en nedadgående spiral vi er vidne til,” siger Niels Lehmann.

Tryk på linket her for at få det fulde overblik over antallet af tilbudte pladser på de forskellige uddannelser.