Arts-dekan om endelig plan: "Vi har lavet en bedre løsning end bare at lukke uddannelser"

Der er store ændringer på vej på fakultetet Arts. Så meget vil man vide, hvis man læser Arts’ endelige såkaldte helhedsplan for sin uddannelsesportefølje, som fakultetet netop har offentliggjort. Helhedsplanen mangler nu blot at blive godkendt af universitetsledelsen. 

Arts fremlægger plan: Uddannelser lukker og nogle genopstår i nye former

I spidsen for beslutningerne på Arts er dekan Maja Horst, som det seneste halve år har arbejdet på planen med fakultetsledelsen og de faglige miljøer. Undervejs er planen blevet ændret flere gange, blandt andet efter input fra netop de faglige miljøer. 

Arts foreslår at lukke seks små sprog- og områdestudier og flere kandidatuddannelser

Som Maja Horst også tidligere har påpeget, er det ikke med hendes gode vilje, at Arts nu må foretage en række ændringer, men det er konsekvensen af regeringens kandidatreform. Set i det lys mener hun, at man er kommet frem til en plan, der fungerer. 

”Det er endt så godt som muligt, og det er endt bedre, end det, der var vores første forslag. Det var også meningen med hele inddragelsesprocessen. At bruge al den viden, der er på fakultetet, til at kvalificere det,” siger dekanen. 

I en del fagmiljøer kommer uddannelser ind under samme rammestudieordning eller får i høj grad sammenlæsning, og det er ifølge dekanen en løsning, der har givet mulighed for at beholde flere uddannelser end i ledelsens første udspil.

”Det er ikke en forhandling, hvor jeg vil noget, og fagmiljøerne vil noget andet. For jeg vil gerne opretholde alle uddannelserne som selvstændige. Men det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg mener, vi har lavet en bedre løsning end bare at lukke uddannelser,” siger Maja Horst. 

”Hvis man vælger ikke at lægge sammen, har det en omkostning”

Maja Horst fremhæver, at Arts uddannelsesportefølje i øjeblikket ikke har den robusthed i antallet af studerende, som den havde for ti år siden. Før i tiden kunne større uddannelser på Arts dække ind for de mindre, men nu står fakultetet et sted, hvor der skal skæres. Det betyder også, at en del af de uddannelser på Arts, der overlever kandidatreformen, får pålagt et minimumskrav til det gennemsnitlige optag over en treårig periode. Bliver minimumskravet ikke opfyldt, forsvinder uddannelsen. Det gælder for eksempel bachelor- og kandidatuddannelserne Idehistorie og Filosofi, bacheloruddannelserne Arabisk, Kinesisk, Japansk og Russisk, som kommer ind under en rammestudieordning, og de seks æstetikfag. På æstetikfagene har sammenlægninger været på tale, ligesom det på sprogfagene har været på tale helt at fjerne sprogdelen og dermed fjerne de mange sprogretninger. Det er ikke sket, og Maja Horst anerkender, at deciderede sammenlægninger af uddannelser ikke er optimalt. Og her kommer minimumsoptaget så ind i billedet. 

”Det er ikke sådan, jeg er vågnet en morgen og har tænkt, det er da en fantastisk idé at lægge de her uddannelser sammen bare for at lægge dem sammen. Det er jo fordi, vi er nødt til at gøre noget for at gøre landskabet mere robust. Jeg anerkender, at der er faglige problematikker i at lægge ting sammen. Det er også derfor, vi flere steder har sagt: Okay, så gør vi det ikke,” siger Maja Horst.

Den beslutning kommer dog med en pris, forklarer hun. 

”Det, der til gengæld er omkostningerne ved ikke at lægge uddannelserne sammen, er, at uddannelserne bliver ved med at være små, og det vil sige, de er mere sårbare. Det prøver vi at gøre synligt ved at sige: Det kræver så, at vi kan blive ved med at opretholde et minimumsoptag, ellers bliver de uddannelser for små,” siger Maja Horst. 

Det er jo reelt en advarsel om, at uddannelserne kan lukke senere? 

”Ja, det er en måde at forklare, hvordan det forholder sig i "hjerneindustrien". De konkrete rammer er jo, at vi er nødt til at have en vis mængde studerende for at kunne opretholde uddannelser. Det var for at mindske risikoen for senere lukninger, at vi startede med at foreslå sammenlægninger. Jeg tror på, vi kan få det her landskab til at fungere, men det er jo også rimeligt at gøre opmærksom på, at hvis man vælger ikke at lægge sammen, har det en omkostning. Vi bruger alle de ressourcer, vi har, på uddannelse. Hvis nogen skal have flere ressourcer til at opretholde en meget lille uddannelse, så skal de ressourcer komme et andet sted fra. Der findes omfordeling ja, men vi kan ikke omfordele mere nu,” siger Maja Horst.

Dekanen kan ikke uddybe, hvad minimumskravene kommer til at lyde på. 

”Vi er i gang med at sidde og regne på det,” siger hun.

Hun vil dog gerne sige, at kravene skal fremstå retfærdige, selv om hun godt er klar over, at fagmiljøerne måske ikke vil se dem sådan. 

”Det er en blanding af, hvad der er økonomisk muligt, og hvad der er retfærdigt. Hvis vi har en uddannelse, der har optaget 10, så kan det ikke nytte noget, at vi sætter et minimumsoptag på 30. For det er jo formentlig håbløst. Men omvendt kan vi ikke love, at minimumsoptaget alle steder bliver mindre, end optaget er nu. Netop fordi det også afhænger af en økonomisk overvejelse,” siger Maja Horst. 

Dekan: Arts satser på sprogområdet

Den lave tilslutning til mange sprogfag på landets universiteter er også fortsat en stor udfordring for fakultetet. For Maja Horst signalerer Arts’ nye plan med en bacheloruddannelse i Globale studier og fire mulige sproglinjer med rammestudieordning – Arabisk Kinesisk, Japansk og Russisk - at man prioriterer sprogområdet.

”Vi havde foreslået at lægge fagene helt sammen og ikke have sprogene. Nu bliver der lavet to uddannelser, og det er faktisk vores måde at satse på det område. Vi skal have det her område til at fungere og overleve,” siger hun.

Samtidig bliver det i fremtiden kun Engelsk, som beholder de to indgange: sprog, litteratur og kultur (SLK) og international virksomhedskommunikation (IVK). Spansk, Tysk og Fransk får kun én indgang. 

”En af grundene til, at vi slår de to tysk-, fransk- og spansk-uddannelser sammen, er, at vi håber på at kunne rekruttere nok til de uddannelser. Det tror jeg på, vi kan, men det skal vi selvfølgelig arbejde på at få til at ske,” siger hun.

Hvordan?

”Det gør vi på mange måder. Lige nu understøtter vi miljøerne økonomisk med henblik på at kunne lave mere sprogundervisning for eksempel. Og så har vi haft en hel arbejdsgruppe, der har snakket om, hvad indholdet skal være: Vi skal arbejde mere med sprogteknologi, og det at kunne bruge sproget. Men altså, nu har vi lavet planen og oversigten, men der udestår et kæmpe arbejde med at fylde indhold i de uddannelser,” siger Maja Horst. 

”Verden står jo ikke stille på det her område”

I planen fremhæves de usikkerheder, der fortsat er. For eksempel skriver fakultetsledelsen, at den har måttet acceptere, ”at vi må beslutte helhedsplanen, selvom vilkårene forandrer sig undervejs og endnu ikke ligger helt fast.” 

”Vi vil bestræbe os på at holde fast i den plan, som vi hermed har besluttet, men ændrede politiske rammer, ny lovgivning og myndighedernes godkendelsesprocedurer kan forandre vilkårene, så vi er nødt til at ændre planen,” står der i planen. 

Usikkerheden fylder en del især på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor en kommende politisk reform af professionshøjskoleområdet kan ændre på vilkårene for instituttet. Den politiske usikkerhed er ”sindssygt frustrerende for alle,” siger Maja Horst.

”Men vi har sagt: Okay, vi bliver nødt til at tage nogle beslutninger, vi er nødt til at komme videre. Vi har lavet nogle præmisser i helhedsplanen og sagt: Vi regner med, det bliver sådan her. Gør det ikke det, så må vi kigge på det igen,” siger Maja Horst og fortsætter:

”Det er bare for at sige, at verden står jo ikke stille på det her område. Politikerne har det med at lave reform på reform på reform. Det håndterer vi ved at gøre det eksplicit, hvad vi regner med, og så er der nogle ting, som vi prøver at forudse, hvordan ender,” siger hun. 

Nye bacheloruddannelser i 2027 og kandidatuddannelser i 2030

Kvote 2-søgningen til Aarhus Universitets uddannelser lukkede i den netop overståede weekend 15. marts. De kommende studerende, der har søgt ind, skal ikke være bange for, de ikke ved, hvordan deres uddannelse kommer til at se ud i fremtiden, forsikrer Maja Horst.

”Alt det, vi selv laver om nu - ud over omlægningen af kandidatuddannelser til de korte, som ikke er godkendt endnu - har vi lagt en plan for, så de kommende studerende, der søger ind nu, ved, hvad de skal igennem. De nye bacheloruddannelser begynder først i 2027, og de nye kandidatuddannelser begynder først i 2030. Vi skal nok sørge for, inden folk søger ind, at det er klart, hvad man har retskrav til. Kommende studerende skal ikke være bange for, de ikke har fået de rigtige oplysninger, når de søger ind,” siger Maja Horst.