Både bestyrelsesformand og rektor udtrykte bekymring over universiteternes vilkår ved Aarhus Universitets årsfest
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) sad på forreste række, da Aarhus Universitet fredag eftermiddag fejrede sin 95-års fødselsdag i Aulaen. Bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte og rektor Brian Bech Nielsen brugte den anledning til at rette en direkte appel til ministeren.