Der tegner sig et dystert billede af den økonomiske situation, hvis man kaster blikket på AU’s økonomirapport fra tredje kvartal af 2022, som AU’s bestyrelse i december har godkendt.

Universitetets økonomi er presset af betydelige tab på de finansielle markeder, stigende priser på for eksempel el og lavere uddannelsesaktivitet, som giver færre STÅ-indtægter.

AU står derfor til at komme ud af 2022 med et ekstraordinært stort underskud. Universitetet forventer et underskud på knap 100 millioner kroner før de finansielle poster, fremgår det af økonomirapporten. Og ikke nok med det ser de finansielle poster ud til at give et negativt afkast – for første gang i de senere år – på 245 millioner kroner, hvilket giver et foreløbigt underskud på cirka 350 millioner kroner.

Hvad årets resultat ender med, er dog meget usikkert, da der fortsat er store udsving på de finansielle markeder.  

Mens AU frem mod i år havde opbygget en egenkapital på over ti procent af omsætningen, vil det forventede underskud for 2022 bringe egenkapitalen ned på cirka 8 procent, forventes det. Bestyrelsen har tidligere besluttet, at egenkapitalen skal ligge mellem 7,5 og 12,5 procent, og at målsætningen er på 10 procent. Derfor skal universitetet nu også have genoprettet egenkapitalen, fortalte den netop tiltrådte bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte for nylig til Omnibus.

”Vi kører med et påholdende og stramt budget og bygger lidt op på egenkapitalen igen. Men vi skal samtidig have fokus på fortsat at være et universitet i vækst til trods for knappe forhold”, sagde Birgitte Nauntofte.

Budget for næste år er usikkert

Desuden er budgettet for næste år også usikkert. For eksempel ved AU endnu ikke, om politikerne på Christiansborg har tænkt sig at videreføre taxameterløftet, der ellers er blevet givet til de danske universiteter siden 2011. Taxameterløftet er et tilskud til humanistiske, samfundsvidenskabelige, teologiske og merkantile uddannelser, som i en årrække har været underfinansierede. For AU svarer tilskuddet til 75 millioner kroner om året.

Den nye regering vil omlægge kandidaten og sløjfe det sjette SU-år – fortsat ingen afklaring om vigtigt tilskud til universiteterne

Ansættelsesstop forlænges

Da AU i september meddelte, at universitetet måtte nedjustere forventningerne til årets resultat på grund af den svære økonomiske situation, så universitetsledelsen sig også nødsaget til at indføre et kvalificeret ansættelsesstop.

Universitetsledelsen har nu besluttet at forlænge ansættelsesstoppet til og med februar 2023. Det sker for at modvirke konsekvenserne af den økonomiske situation.

Det kvalificerede ansættelsesstop omfatter alle administrative og videnskabelige stillinger, mens undtagelserne er stillinger, som er ”kritiske for organisationen”, og stillinger, der er finansieret af eksterne bevillinger.

Da ansættelsesstoppet blev indført 1. september, var det for at handle rettidigt, udtalte den daværende universitetsdirektør Arnold Boon.

”Når vi indfører et kvalificeret ansættelsesstop, er det for at handle rettidigt og for forhåbentlig at modvirke en situation, som kan få mere alvorlige konsekvenser. Vi har brug for at få universitetets resultat i balance i 2023”, sagde Arnold Boon.

Fællestillidsrepræsentant: Bekymrende, at der fortsat er usikkerhed om AU’s økonomi

Ledelsen orienterede medarbejderrepræsentanterne om den økonomiske situation på AU på et møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) 1. december.

Og det var nedslående nyheder, fortæller Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere (VIP og AC-TAP). Det, der bekymrer ham mest, er, at der fortsat her i årets sidste måned er så stor usikkerhed omkring AU’s økonomi.

”Der er usikkerhed om størrelsen af underskuddet på de finansielle poster. Der er usikkerhed om energipriser. Og oven i det ved vi endnu ikke, om taxameterforhøjelsen videreføres. Hvis ikke det sker, er meldingen fra bestyrelsen og ledelsen, at budgettet må genåbnes. Det var i forvejen et stramt og deprimerende budget, men hvis taxameterforhøjelsen ikke videreføres, slår det bunden ud af det hele,” siger han.

Derudover bekymrer det også Olav W. Bertelsen, at optaget af studerende på Arts og Aarhus BSS er lavere end forventet, hvilket påvirker økonomien i form af færre STÅ-indtægter.

Bestyrelsen besluttede sidste år at ændre risikoprofilen i AU’s investeringer, så op mod 40 procent kunne investeres i aktier. Bærer bestyrelsen og ledelsen i dine øjne dermed en del af ansvaret for, at vi står med et så ekstraordinært stort underskud, som det er tilfældet?

”Nej, det mener jeg ikke. Dengang beslutningen blev truffet, ville man omvendt have kunnet klandre bestyrelsen for ikke at have vedtaget en højere risikoprofil for at sikre størst muligt afkast. Og det har siden vist sig, at også obligationer har givet tab. Situationen, vi står i nu, er i høj grad afledt af krigen i Ukraine,” siger Olav W. Bertelsen og fortsætter:

”Men skal jeg placere et ansvar, vil jeg placere det hos politikerne, der jo har vedtaget dimensioneringer af vores uddannelser og er ansvarlige for de vilkår, universiteterne har. Og måske har den negative omtale af især humanistiske uddannelser bidraget til, at der er vigende tilslutning til dem fra studerende.”

Fra medarbejderside er der overvejende opbakning til, at universitetsledelsen nu har besluttet at forlænge det kvalificerede ansættelsesstop i yderligere to måneder, fordi det kan medvirke til at afværge afskedigelser, understreger Olav W. Bertelsen.

Bestyrelsen har desuden meldt ud – som nævnt tidligere – at det store underskud dækkes ved at trække på AU’s egenkapital. Men at det vil være nødvendigt at bygge op på egenkapitalen igen. Derfor vil fakulteterne også blive mødt af et sparekrav, og det bekymrer fællestillidsrepræsentanten

”Selv et øget sparekrav på 5 millioner kroner vil på fakulteter, hvor der i forvejen køres med helt tætte balancer, være svært at honorere. Og selv hvis fakulteterne eksempelvis øger deres indtag af eksterne bevillinger, er det svært at levere på et sparekrav fra disse eksterne midler, fordi de er bundet op på konkrete projekter,” forklarer han.

Det giver anledning til bekymring over, at man derfor ikke kan udelukke personalereduktioner som dem, der har været på DPU og Institut for Virksomhedsledelse i år, siger Olav W. Bertelsen.

Nogle medarbejdere vil måske med blik på årets ekstraordinært store underskud med mismod mindes den store fyringsrunde på AU i 2014. Her skulle der spares 200 millioner kroner, hvilket resulterede i, at 400 medarbejdere måtte forlade AU; heraf blev knap 200 afskediget. Men de to situationer kan ikke sammenlignes, siger Olav W. Bertelsen.

”Den helt store forskel er, at det i år er de finansielle markeder og de stigende energipriser, som skaber et enormt underskud, mens der i 2014 var tale om et mere strukturelt underskud på Aarhus Universitet,” siger Olav W. Bertelsen.

Fællestillidsrepræsentant for TAP: Ansættelsesstop er acceptabelt 

Fællestillidsrepræsentanten for de teknisk-administrative medarbejdere (TAP), Charlotte Kler, er bekymret over AU’s situation, der indtil videre har ført til flere besparelser.

”Vi har altid haft en ret god økonomi og god egenkapital og lavet gode og fornuftige investeringer. Men lige nu er hele landet og hele verden jo usikker, og vi står ikke på et så solidt fundament, som vi har stået på. Det giver usikkerhed for universitetet og for medarbejderne om, hvad der kommer til at ske,” siger hun.

Senest har DPU været nødsaget til at fyringsvarsle otte medarbejdere på grund af den økonomiske situation på instituttet, og ifølge Charlotte Kler er det svært at spå om, hvorvidt der vil komme lignende fyringsrunder på AU næste år.

”Jeg ser på det med bekymring, fordi jeg kan da godt se, at økonomien ikke ligefrem er opadgående. Jeg håber på det bedste. Der er endnu ikke meldt noget ud, og jeg ved jo ikke, hvad der kommer til at ske,” siger hun.

Selv om ansættelsesstoppet i sig selv på ingen måde er positivt og kun vil få medarbejderne på AU til at skulle løbe endnu hurtigere, understreger hun alligevel, at det kan være med til at beskytte medarbejderne.

”På baggrund af den situation, vi er i nu, er det acceptabelt og forståeligt med ansættelsesstop, og det er en god måde at prøve at beskytte de medarbejdere, der allerede er ansat, så man ikke rammer dem for hårdt. Så der er forståelse for det, men samtidig er det jo ikke noget, man er glad for. Men vi håber på, det er midlertidigt, og at der vil ske noget godt næste år. Man kan håbe på, det hele vender,” siger Charlotte Kler.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.