Der kommer til at ske ændringer på de danske universiteter, hvis den kommende regering får sine planer ført ud i livet.

Det står klart, efter at den nye regering, der kommer til at bestå af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, onsdag fremlagde deres fælles regeringsgrundlag.

De tre partier, der ledes af Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), vil omlægge kandidatuddannelserne, så op mod halvdelen af dem bliver 1-årige fremfor 2-årige. De, der tager de 1-årige kandidatuddannelser, skal så have mulighed for at efteruddanne sig efter en årrække på arbejdsmarkedet.

Planen skal føres ud i livet, så de første hold kan dimittere i 2029, oplyser den kommende regering i sit grundlag. Den lægger vægt på, at universiteter, erhvervsliv og studerende skal involveres i reformen af uddannelsessektoren. Desuden lover regeringen, at de penge, der bliver sparet ved tiltagene, kommer tilbage i uddannelsessystemet – hvordan de fordeles, er uvist.

Regeringen foreslår også, at studerende fremover kun kan modtage SU i den tid, deres studie er normeret til, og de må maksimalt bruge 58 klip. Det antal klip svarer til fem år, og det er derfor uklart, om regeringen vil tage SU’en fra de studerende det sidste år på de uddannelser, der har en normeret tid på seks år. I øjeblikket er den overordnede ramme for SU på 70 klip, altså seks studieår.

Nyt optagesystem med fokus på kvote 2 kan være på vej

På pressemødet fortalte Mette Frederiksen med udgangspunkt i uddannelsesområdet, at regeringens reformer ikke bare er til for at hente flere penge, men at det også handler om indholdet.

”Når vi for eksempel nu laver en reform af universitetsuddannelser, så gør vi det jo ikke bare, fordi det skal se godt ud i en tabel, hvad angår arbejdsudbuddet. Så gør vi det faktisk først og fremmest, fordi vi tror på, vi kan give de unge en bedre uddannelse”, sagde hun og forholdt sig også til SU’en:

”Når vi lægger op til nogle ændringer på SU-området, så gør jeg det som socialdemokrat også med afsæt i ret og pligt. Det er et meget stort privilegium at være ung i Danmark. Man får en skattefinansieret uddannelse, hvis man går i gang med en. Nu siger vi så, at SU’en er til normeret studietid. Det synes jeg selv er ret rimeligt”, lød det fra Mette Frederiksen.

At hun nu sammen med de øvrige regeringspartier er villig til at røre ved SU’en, er nyt. Før valget sagde statsministeren blandt andet til Omnibus, at Socialdemokratiet ikke havde planer om at røre ved SU’en.

Ud over at ændre i antallet af SU-klip vil regeringen lave en ”samlet analyse af hele SU-systemet”, der blandt andet skal belyse, om SU’en fremover kan indrettes, sådan at ”det i højere grad fremmer den sociale mobilitet”. Hvad det konkret dækker over, uddybes ikke nærmere i regeringsgrundlaget.

Ovenstående er blot et udsnit af de ændringer, regeringen planlægger for de videregående uddannelser.

Den vil også overveje en dimensionering af udvalgte videregående uddannelser, ”så de bedre matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet”.

Et nyt optagesystem er også på bordet. Regeringen vil nemlig sikre bedre adgang til de videregående uddannelser gennem kvote 2.

”Så karakterkrav kan suppleres af andre tiltag som for eksempel en test eller andre kriterier, som uddannelsesinstitutionerne fastlægger”, står der i regeringsgrundlaget.

Vigtigt økonomisk punkt for universiteterne mangler

Som det ses, er der en del uddannelsespolitiske tiltag gemt i grundlaget, men et punkt glimrer ved sit fravær i det 63 sider lange dokument. Taxameterløftet.

Taxameterløftet på cirka 300 millioner kroner er blevet givet som et årligt tilskud til universiteterne siden 2010, hvor en rapport viste, at de humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser er underfinansieret.

Taxameterløftet er altså ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det var det heller ikke i det finanslovsforslag, som den tidligere Socialdemokratiske regering før valget fremlagde.

Pengene blev ellers fundet i en aftale fra januar i år mellem den seneste regering og Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Men flertallet bag den aftale er væk, efter at flere medlemmer skiftede fra DF til Danmarksdemokraterne, mens Kristendemokraterne slet ikke er i Folketinget længere.

Alene Arts kan miste 30 millioner kroner uden taxameterløft

Alene på Aarhus Universitet er beløbet i størrelsesordenen 75 millioner kroner om året ifølge rektor Brian Bech Nielsen, fremgår det af et referat fra et møde i AU’s Hovedsamarbejdsudvalg i september.

Universiteterne sidder i øjeblikket yderst på stolen og afventer svar på, hvorvidt de kan tælle millionerne med i næste års budget. Brian Bech Nielsen, der også er formand for Danske Universiteter, udtalte i september, at det er ”alvorligt for både studerende og ansatte”, hvis pengene udebliver.

LÆS OGSÅ: Trecifret milliontilskud til universiteterne kan være i fare: Regeringens finanslovsforslag nævner intet om taxameterløft

”Vi taler om halvdelen af vores studerende, som kommer til at opleve besparelser på deres uddannelser”, sagde han.

For fakultetet Arts vil det betyde et indtægtstab på 30 millioner kroner, har Arts-dekan Johnny Laursen i december udtalt til Altinget. Lukning af uddannelser eller færre undervisningstimer til de studerende er mulige konsekvenser, vurderede han.

Da universitetets ledelse i sidste uge offentliggjorde en nyhed om næste års budget, lod bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte også forstå, at det vil være nødvendigt at åbne budgettet igen, hvis takstforhøjelsen ikke fortsætter.

”Det er en kæmpestor udfordring, at universitetssektoren endnu en gang ikke har vished om taxameterløftet, og hvis ikke det kommer, har det alvorlige konsekvenser for Aarhus Universitet”, sagde Birgitte Nauntofte i nyheden.

Studenterrådet: Det ser desværre ikke særligt lovende ud

Flere har allerede reageret på den kommende regerings planer. Hos Danske Studerendes Fællesråd forholder forperson Julie Lindmann sig onsdag eftermiddag kritisk over for regeringens plan for kandidatuddannelserne. Der er ikke blevet lyttet, skriver hun på Twitter.

”Jeg er så ked af at man vælger at gå videre med at forkorte kandidatuddannelserne. Forskere, fagforeninger, erhvervsorganisationer, studerende og det økonomiske råd har været ude at sætte fokus på hvor problematisk det ville være. Men der bliver bare ikke lyttet”, skriver Julie Lindmann.

Studenterrådet på AU udtrykker ligeledes sin utilfredshed på Instagram:

”Så kom der en regering, og det ser desværre ikke særligt lovende ud. De vil blandt andet lave op til halvdelen af alle kandidatuddannelser 1-årige og skære i SU fra 70 til 58 klip”, skriver Studenterrådet.

Inden pressemødet advarede formanden for fagforeningen Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, om, at 4-årige kandidatuddannelser ”vil være en katastrofe”.

”Ødelæg ikke samfundets guldæg ved at skære de 5-årige universitetsuddannelser ned til kun 4 år. I risikerer kæmpe tab på BNP, og I presser små ungdomsårgange, som er hele landets fremtid”, skriver hun på Twitter.

Torsdag offentliggør den nye regering sit ministerhold.