Cheftutorer var selv russer under corona – det gav anledning til at gentænke studiestarten
Jacob Brun og Rosa Engelbert Jensen påtog sig rollen som cheftutorer for årets rusuge på henholdsvis nordisk og filosofi, selv om deres egen rusuge var præget af coronaens begrænsninger. I stedet for at dvæle i den tabte oplevelse så de det som en mulighed for at viske tavlen ren og på nogle områder forny studiestarten.